Menu

Flygtninge

Hvilke psykiske problemer har flygtninge, der kommer i kontakt med behandlingssystemet?

Pr. 1. januar 2013 var 8 % af den danske befolkning indvandrere (Indvandrere i Danmark 2013, 2013). Heraf var 58 % fra ikke-vestlige lande, en befolkningsgruppe der i Danmark er mere end seksdoblet siden 1980. Ca. en fjerdedel af indvandrerne er flygtninge og kommer hovedsageligt fra Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam og Sri Lanka.

Få svar på 25 centrale spørgsmål om flygtninge i Danmark

Se de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik

Det er veldokumenteret at migranter generelt har en højere risiko for en række psykiatriske diagnoser end den indfødte befolkning (Bhugra et al., 2011)(Cantor-Graae & Pedersen, 2003)(Cantor-Graae & Selten, 2005). Indenfor dansk forskning har et registerstudie fundet at førstegangs henvisning til psykiatrisk behandling er hyppigere blandt flygtninge end indfødte danskere (Norredam et al., 2010). Et efterfølgende studie fandt dog ikke samme mønster for familiesammenførte migranter (Norredam, Garcia-Lopez, Keiding, & Krasnik, 2009).

Hyppig forekomst af PTSD hos flygtninge

Da flygtninge oftest er blevet forfulgt i deres hjemland, det være sig pga. race, religion, nationalitet eller politisk anskuelse, er de oftest blevet udsat for store psykiske belastninger og potentielt traumatiske oplevelser. Dertil kan komme yderst vanskelige levevilkår under flugten. Der rapporteres derfor også om en høj forekomst af Post Traumatisk Belastningsreaktion (PTSD) hos flygtninge. I et dansk studie opfyldte 34 procent af asylansøgerne kriterierne for PTSD (Amnesty Internationals Danske Lægegruppe & Dansk Røde Kors, 2008). I et studie af afviste irakiske flygtninge fandt man ved screening med spørgeskemaer indikation af PTSD hos 77% af patienterne (Schwarz-Nielsen & Elklitt, 2009). Selvom screeningen indebærer en række usikkerheder er resultatet foruroligende, da afviste asylansøgere ikke har udsigt til psykiatrisk behandling. Schwarz-Nielsen og Elklit anbefaler derfor, at der indføres standard-screening for traumerelaterede lidelser på landets asylcentre. Røde Kors har vist initiativ til dette i forbindelse med helbredscheck af børn, hvor man bl.a. har evalueret standardiserede værktøjer til bedre screening (Abdalla & Elklit, 2001). I forbindelse med screeningen af over 1000 børn fra Kosovo iværksatte Røde Kors et forebyggende, psykoedukativt program til de børn, der viste tegn på psykosocial sårbarhed. Programmet blev bl.a. evalueret meget positivt af forældrene, der ofte anførte, at de selv havde svært ved at tale åbent med deres børn om de fælles traumatiske hændelser (Elklit, 2001)

Studiet af Abdalla og Elklit fra 2001 finder desuden, at den for flygtninge karakteristiske høje forekomst af traumatiske oplevelser primært gør sig gældende for de lidt ældre børn, muligvis fordi de mindste børn oftere holdes inden døre og kognitivt ikke er i stand til at opfange begivenhedernes fulde omfang. Ask Elklit har i et andet studie undersøgt omfanget af traumatiske begivenheder hos unge bosniske flygtninge og konkluderer, at de udgør en multitraumatiseret gruppe (Elklit, Nørregaard, & Tibor, 1998).

Fakta om flygtninge og PTSD


Gavner behandling?

Palic og Elklit undersøgte i 2009 en gruppe traumatiserede flygtninge, som fik kombineret medicinsk, psykoterapeutisk og fysioterapeutisk behandling på Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Holstebro (Palic & Elklit, 2009). De fandt for det første, at gruppen var præget af et meget dårligt symptom- og funktionsniveau, og for det andet at der var signifikant bedring under behandling. Funktionsniveauet for patienterne var tæt på et niveau, som man ser hos indlagte patienter. Effekten af terapien var særlig høj på symptomer vedrørende følelsesmæssig numbing og undvigelse. Graden af PTSD var dog i de fleste tilfælde så høj, at næsten samtlige patienter bibeholdt diagnosen PTSD trods bedringen. Palic og Elklit har senere lavet et et review af den psykosociale behandling af PTSD, der har vist en række eksempler på signifikant behandlingseffekt i randomiserede kontrollerede forsøg (Palic & Elklit, 2011). De største empiriske bidrag kom, som det oftest ses i effektforskning, fra forskellige typer af kognitiv terapi. Der var dog også begrænsninger i empirien: Én type kognitiv terapi virkede på et smalt symptomområde og en anden type var udelukkende anvendt på indokinesiske flygtninge og foretaget af behandlere med særlig kulturel og sproglig ekspertise i forhold til netop denne målgruppe. Reviewet peger derudover på et behov for at undersøge effektens holdbarhed efter behandlingen.

Palic, S., & Elklit, A. (2009). An explorative outcome study of CBT-based multidisciplinary treatment in a diverse group of refugees from a Danish treatment centre for rehabilitation of traumatized refugees, 248–270.

Palic, S., & Elklit, A. (2011). Psychosocial treatment of posttraumatic stress disorder in adult refugees: a systematic review of prospective treatment outcome studies and a critique. Journal of Affective Disorders, 131(1-3), 8–23. doi:10.1016/j.jad.2010.07.005

Hvilken behandling gavner hvem?

Udover diagnostiske komplikationer må man også overveje flygtninges psykosociale forudsætninger for psykoterapi, der kan afvige fra den indfødte befolkning. Forhold som manglende skolegang, nedsatte kognitive evner som følge af f.eks. slag imod hovedet og langvarig depression, vanskeligheder i kommunikation med kolleger, arbejdsgiver og/eller myndigheder, samt eventuel hjemløshed må forventes at begrænse de ressourcer patienten kan mobilisere til aktivt at arbejde for bedring. Charlotte Sonne, læge og ph.d.-studerende på Videnscenteret, er i forbindelse med et behandlingsforløb på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) i Ballerup i gang med at undersøge sådanne psykosociale faktorer, og deres indflydelse på udfald af både psykoterapeutisk og psykofarmisk behandling.


Koordineret dataindsamling muliggør ny forskning

Den store diversitet i symptomer, kulturel baggrund og psykosociale forudsætning kan have været medvirkende til en vis fragmentering i forskningen i flygtninges psykiske lidelser, med typisk relativt små studier, der ofte anvender forskellige måleredskaber. Der er indenfor de seneste år opstået flere initiativer til at etablere en mere koordineret dataindsamling. Som den første klinik på området er Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri udformet med dataindsamling som integreret del af behandlingen, hvilket har resulteret i en hurtigt voksende database, der indeholder psykosociale oplysninger fra både før og efter behandling, samt fra opfølgende interviews. Siden har landets behandlingscentre for traumatiserede flygtninge lavet en koordineret indsats for at samle anvendte psykologiske tests og erfaringer med anvendelsen i en national testbank.


Tværkulturelle symptommønstre

En database med psykometriske data kan eksempelvis anvendes til at sammenligne symptommønstre på tværs af kulturer. Det er fokus for et ph.d.-projekt på SDU ved psykolog Erik Vindbjerg. Det er ofte anført at nogle kulturer er tilbøjelige til somatisering, hvor de fysiske manifestationer af psykiske lidelser fremhæves, mens direkte psykiske gener som f.eks. nedtrykthed, bekymring og skamfølelse rapporteres mindre spontant. Betyder det at skalaer til måling af psykiske lidelser for disse kulturers vedkommende skal indeholde flere somatiske spørgsmål for at måle retvisende i disse kulturer? Og kan f.eks. spørgsmål om selvmordstanker anvendes i kulturer, hvor sådanne tanker ses som helligbrøde? Ved hjælp af en kombination af et stort datasæt og den statistiske tilgang ”Item Response Theory” vil projektet forsøge at kortlægge symptommønstre i traumatiserede flygtningepopulationer fra Eksjugoslavien, Libanon, Iran, Irak og Afghanistan. Det forventes at man på basis af resultaterne kan påpege hvilke spørgsmål i de anvendte skalaer, der giver et retvisende, henholdsvis misvisende billede af symptomgraden i hver af kulturerne.


Flygtninge og tolkearbejde

Koncentrations- og hukommelsesbesvær, som følge af PTSD, kan gøre det svært for flygtninge at tilegne sig et nyt sprog til fulde. Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital har sat fokus på dette i rapporten Sprog indlæring og Posttraumatisk Stress Syndrom blandt flygtninge - Et overset problem med helbredsmæssige og juridiske konsekvenser. Indfødsretsudvalget har mulighed for at give dispensation for danskprøve, bl.a. et dokumenteret handicap eller lignende umuliggør det. Det er en stående diskussion, hvorvidt indlæringsvanskeligheder som følge af PTSD tillægges tilstrækkelig vægt i denne proces.

 


 

Litteratur

Læs mere om flygtninge her.

Klik

Kompleks PTSD

Læs mere her om, hvad kompleks PTSD er.

Klik

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies