Menu

Råd og vejledning

Traume er det græske ord for sår.
Et psykisk traume er et sår på sjælen.
Det kan heles, men vil altid efterlade et ar.

En traumatiserende oplevelse kan være en enkeltstående hændelse som f.eks. en bilulykke eller en voldtægt, men kan også strække sig over en lang periode med f.eks. vold eller seksuelle krænkelser. Beskeden om at man har fået en livstruende sygdom kan også være traumatiserende. Fælles for sådanne hændelser er, følelsen af intens frygt for sit eller andres liv, samt følelsen af hjælpeløs i situationen. 

Hvordan man bedst kommer igennem en traumatiserende oplevelse afhænger både af selve hændelsen og  individets personlighed, samt hvilken historie man  har med sig. De råd hjemmesiden giver kan derfor være hjælp til selvhjælp for nogle, mens det for andre vil være bedst at blive henvist til en psykolog, der har erfaring med behandling af traumatiserede.

I menuen til højre kan du finde råd og vejledning til, hvordan du kan hjælpe dig selv, hvad du kan gøre som pårørende, hvordan du får professionel hjælp, samt læse om almindelige efterreaktioner på en traumatisk hændelse.

Til klinikere

I forbindelse med katastrofer har The European Network for Traumatic Stress (TENTS) udviklet nogle retningslinjer og brochurer, som du finder på dansk herunder.
TENTS retningslinjer (.pdf)
TENTS interventionsbrochure (.pdf)
TENTS kort brochure

Til enkeltpersoner

Er du traumatiseret? Test dig selv eller en du kender i folderen: 
Kender du et menneske som har været udsat for en voldsom oplevelse? (.pdf)

Hæftet Når noget forfærdeligt sker (.pdf) henvender sig til børn og unge, der har haft en traumatisk oplevelse.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies