Menu

Forskningsnyt

Forskningsnyt fra Psykologi

 

Forskningsnyt fra Psykologi er et blad, der beretter om de vigtigste nye resultater
fra den internationale psykologiske forskning. Artiklerne er korte og skrevet i et
letlæseligt sprog. De er skrevet af danske universitetsansatte forskere, der sikrer
den faglige lødighed.

Følgende publikationsliste indeholder kun de artikler, der er relaterede til psykotraumatologi.
Klik på titlen for at downloade artiklen.
 
Publikationsliste 1992 - 2010:

2010

 
160.
PTSD: Måden at huske på kan forlænge lidelsen (2010, 19(1))
159.
PTSD-behandling - Piller eller terapi? (2010, 19(1))
158.
Er psykisk vold i et parforhold ligeså skadeligt som fysisk vold? (2010, 19(3))
157.
Jeg vil se mit eget blod! (2010, 19(4))
156.
Fortrængning af onde minder giver onde virkninger på psyken (2010, 19(5))
155.

Blander vi altid vores erindringer med andre? (2010, 19(6)).

154.

Barndomsbelastning ændrer hjernen for resten af livet (2010, 19(6)) 

2009

153.

Drømme hjælper ikke til at fordøje dagens følelser (2009, 18(6))

152.

Medie-vold svækker næstekærligheden (2009, 18(4))

151.

Skoleskydere – tre typer (2009, 18(4))

150.

Træt af en dårlig barndom? (2009, 18(3))

149.

Bliver PTSD-ofre både nervøse og følelsesløse? (2009, 18(1))

148.
Traumereaktioner (PTSD) afhænger ikke af traumet i sig selv (2009, 18(1))

2008

147.

Børnemishandling og senere psykiske lidelser. Forbindelsen mellem alkohol og aggression (2008, 17(2)).

146.

Hvordan kan øjenbevægelser lindre pinefulde minder? (2008, 17(5)).

145.

Er traumatiske erindringer noget helt for sig selv? (2008, 17(4)).

144.

Får nybagte fædre PTSD af at deltage i fødslen? (2008, 17(5)).

143.

Kronisk sorg - en selvstændig lidelse (2008,17(3)).

2007

142.

Behandling af mareridt hos PTSD-ofre (2007, 16(6)).

141.

PTSD kan give specielle hukommelsesforstyrrelser (2007, 16(6)) 

140.

Vold i guds navn! (2007, 16(6)).

139.

Men kroppen husker (2007, 16(5))

138.

Kønsforskelle i årsager til selvmord (2007, 16(4))

137.

Flugt fra negative oplevelser: III (2007,16(1))

136.

Om at undgå negative oplevelser: II (2007,16(1))

135.

Om ”indre flugt” fra ubehagelige oplevelser (2007,16(1))

134.
Hvad er formålet med gråden? (2007,16(1))

2006

133. Kan psykoterapi hjælpe HIV-patienter? (2006, 15 (2)).

2005

132.

Kan akutte reaktioner forudsige vedvarende traumatiske reaktioner hos voldsofre? (2005, 4(14)).

131.

Er blitz-erindringer helt uforanderlige? (2005, 4(14)).

130.

Hustrumishandling: Kan eftervirkningerne behandles? (2005, 14(2)).

129.

To slags stresshormoner hos ptsd-ofre (2005, 14(1)).

128.

Flashbacks i krisereaktioner (ptsd) (2005, 14(1)).

127.

Får traume-ofre et ”svækket” følelsesliv? (2005, 14(1)).

126. Krisereaktioner: Tiden læger ikke alle sår! (2005, 14(1)).

2004

125.

Får venstrehåndede lettere en krisereaktion? (2004, 13(4)).

124.

Krise-terapi giver også fred under søvnen! (2004, 13(3)).

123.

Undertrykte følelser og kræft (2004, 13(1)).

122.

Depression påvirker levetiden hos kræftpatienter (2004, 13(1)).

121.

Positive psykologiske effekter af terror? (2004, 13(1)).

120.

Følelserne styrer vores tanker om terror (2004, 13(1))

119. Fortrænger man tidligere seksuelle overgreb? (2004, 13(1))

2003

118.

Hvem har de alvorligste akutte psykiske reaktioner efter en ulykke? (2003, 12(5)).

117.

Tager børn skade af at se forældrene slås? (2003, 12(5)).

116.

Tre former for kriseterapi (2003, 12(5)).

115.

Ubehandlede krisereaktioner kan være dyre for samfundet (2003, 12(5)).

114.

Giver krisereaktioner sarte nerver – eller er det omvendt? (2003, 12(5)).

113.

Det hjælper at græde – men ikke for alle (2003, 12(4)).

112. Hjælper det følelsesmæssigt at åbne sig efter et alvorligt tab eller traume? (2003, 12(2)).

2002

111.

Gør krisecentre for kvinder en forskel? (2002, 11(6)).

110.

Krop og psyke i kriseterapi (2002, 11(6)).

109.

Omsorgssvigt i palæstinensiske familier (2002, 11(5)).

108.

Kan mentalhygiejnen i flygtningelejre forbedres? (2002, 11(5)).

107.

Ubudne minder (2002, 11(5)).

106.

Traumatiseres teenagere i samme grad som voksne? (2002, 11(3)).

105.

Modstand mod at vise følelser giver stærkere krisereaktioner (2002, 11(2)).

104.

Korte og lange krisereaktioner efter trafikulykker (2002, 11(2)).

103.

Bliver voldelige børn til voldelige voksne? (2002, 11(2)).

102. Det er den usynlige hjælp, der hjælper (2002, 11(1)).

2001

101.

Er voldtægtsmænd selv ofre for overgreb? (2001, 10(6))

100. Kræft kan bekæmpes psykologisk (2001, 10(1)).

2000

99.

Hvilken psykologisk hjælp har brystkræftpatienter brug for? (2000, 9(6)).

98.

Er psykologisk krisebehandling gavnlig? (2000, 9(4)).

97.

Er billedkontrol nøglen til at forstå følgerne efter traumatiseringer? (2000, 9(3)).

96.

Når kræftpatienter skyder skylden på sig selv (2000, 9(3)).

95.

Ufødte børn bliver deprimerede af jordskælv (2000, 9(2)).

94.

Fysisk og psykisk vold i børnehaven (2000, 9(2))

93. Akutte følger af væbnet røveri (2000, 9(2)).

1999

92.

Hvordan huskes traumatiske begivenheder? (1999, 8(6)).

91.

Forældretab i barndommen giver højere stress (1999, 8(5)).

90.

Hvilke bekymringer optræder ved brystkræft? (1999, 8(5)).

89.

Hvilken betydning har fortsat tilknytning til en afdød ægtefælle? (1999, 8(5)).

88.

Hvordan reagerer forældre på at have mistet et spædbarn? (1999, 8(5)).

87.

- men det bør være psykologisk krisebehandling (1999, 8(4)).

86.

Hurtig indsats mod krisereaktioner betaler sig (1999, 8(4))

85.

Tjernobyls børn (1999, 8(4)).

84.

Hvordan reagerer børn på naturkatastrofer? (1999, 8(4)).

83.

Langtidsvirkninger af traumer – findes der et særskilt syndrom? (1999, 8(4)).

82.

Om at “finde mening” i sorgen (1999, 8(3)).

81. Kompliceret sorgforløb kan forudsiges via fortælling om den afdøde (1999, 8(2)).
80.

Krisereaktioner svækker de gode erindringer (1999, 8(1)).

79. Selvmordsadfærd efter krigstraumer og tortur (1999, 8(1)).

1998

78.

Hvor omfattende er traumatiseringen af de unge bosniske flygtninge i Danmark? (1998, 7(5)).

77.

Traumatisering, forsvar og belastning hos HIV-positive (1998, 7(5)).

76.

- og to former for kriseterapi (1998, 7(5)).

75.

To forskellige former for krisereaktioner (1998, 7(5)).

74.

Modstandsdygtighed hos tibetanske torturofre (1998, 7(3)).

73.

Psykologiske risikofaktorer hos politifolk, der er udsat for ekstreme belastninger (1998, 7(3)).

72.

Krisereaktioner rammer kvinder hårdere end mænd (1998, 7(2)).

71.

Børn, der overværer hustruvold, får psykiske skader (1998, 7(2)).

70.

- og små skilsmissebørn (1998, 7(2)).

69.

Voksne skilsmissebørn (1998, 7(2)).

68.

Truslen om en ny krig udløser posttraumatiske stressforstyrrelser hos veteran-soldater (1998, 7(2)).

67.

Krisereaktioner kan føre værre ting med sig (1998, 7(1)).

66. Virker psykologisk debriefing? (1998, 7(1))

1997

65.

Er “den nødvendige smerte” kun velegnet for mænd? (1997, 6(6)).

64.

De psykologiske følger af en voldsom arbejdsulykke, (1997, 6(5)).

63.

Sørgende, der ser vrede ud, sørger længere, (1997, 6(5))

62.

Angst for at vise følelser giver længere krisereaktioner (1997, 6(4)).

61.

Den følelsesmæssige virkning af store begivenheder er kortvarig (1997, 6(4)).

60.

Forsinkede krisereaktioner (1997, 6(3)).

59.

Personlighedsforstyrrelser hos soldater, der har deltaget i krig (1997, 6(2)).

58.

Flygtningebørn i folkeskolen - hvem skal hjælpe dem? (1997, 6(1)).

57.

Er narkomaner en særlig traumatiseret gruppe? (1997, 6(1)).

56. Søskende til kræftsyge børn (1997, 6(1)).

1996

55.

Psykologiske elementer under og efter tortur (1996, 5(6)).

54.

Sarajevos børn (1996, 5(6)).

53.

Er der psykiske ar efter et flystyrt? (1996, 5(6)).

52.

Kan trafikulykker fremkalde psykiske skader? (1996, 5(5)).

51.

Hvilke psykologiske omkostninger er der forbundet med at søge asyl? (1996, 5(5)).

50.

Kan krigstraumer vare hele livet? (1996, 5(5))

49.

Kan koncentrationslejrfanger hjælpes med terapi? (1996, 5(5)).

48.

Fire forskellige sorg-mønstre (1996, 5(5)).

47.

Forældretab går ud over ægteskabet (1996, 5(4)).

46.

Hvordan reagerer små børn på en naturkatastrofe? (1996, 5(4)).

45.

Kan hustrumishandlingen forsvinde af sig selv? (1996, 5(4)).

44.

Familieterapi med voldelige alkoholiker-mænd (1996, 5(3)).

43.

Hurtig og effektiv forebyggelse af krisereaktioner (1996, 5(3)).

42.

Neuroser er forbundet med en stærkt forhøjet selvmordsrisiko (1996, 5(1)).

41.

Forskellige belastninger bag selvmord hos unge og ældre (1996, 5(1)).

40.

Psykiske virkninger af vold mod børn og unge (1996, 5(1)).

39.

Krisereaktioner - uden krise (1996, 5(1))

38. Det daglige stressniveau bestemmer, hvordan immunsystemet reagerer på akut stress (1996, 5(1)).

1995

37.

Hvad kendetegner selvmordere, der dræber andre først? (1995, 4(6)).

36.

Danske FN-soldater i Kroatien og Bosnien (1995, 4(6)).

35.

Virkningerne af politisk vold, krig og flugt på førskolebørn (1995, 4(5)).

34.

Scandinavian Star-ofrene 3 1/2 år efter katastrofen (1995, 4(5))

33. Hvordan klarede ofrene fra “Scandinavian Star” sig? (1995, 4(1))

1994

32.

Hvad sker der med mennesker, der er tæt på et skuddrama? (1994, 3(6)).

31.

Når kæledyret dør (1994, 3(4)).

30.

Hustru-mishandlere: Tre forskellige slags (1994, 3(3)).

29

Selvmord smitter (1994, 3(3)).

28.

Psykologisk behandling kan forebygge selvmord (1994, 3(2)).

27.

Forældretab i barndommen giver øget risiko for panikangst hos voksne (1994, 3(1)).

26.

Hvilke psykosociale problemer har flygtningebørn fra det tidligere Jugoslavien ? (1994, 3(1)).

25. De følelsesmæssige konsekvenser af at være den hjælpsomme lytter (1994, 3(1)).

1993

24.

Hvorfor bliver den mishandlede kvinde i et voldeligt forhold? (1993, 2(6)).

23.

Hvordan klarer redningspersonale situationer, hvor ofre har lidt en voldsom død? (1993, 2(6)).

22.

Hvilke psykiske problemer har en flygtningegruppe 10 år efter flugten? (1993, 2(5)).

21.

Onde minder kan afholde folk fra at søge hjælp (1993, 2(4)).

20.

Voldsofre kan få langvarige psykiske problemer (1993, 2(4)).

19.

Støtte fra pårørende afbøder langvarige krisereaktioner (1993, 2(4)).

18.

En og kun én abort giver selvtillid (1993, 2(3)).

17.

Aborters psykiske bivirkninger (1993, 2(3)).

16.

Betydelige psykologiske og sociale eftervirkninger af indbrud (1993, 2(3)).

15.

Hvem gentager et selvmordsforsøg? (1993, 2(3)).

14.

Psykiske og fysiske mén hos kvinder, der har været udsat for sexuelle overgreb i barndommen (1993, 2(1+2)).

13.

To ud af tre voldsofre har problemer ét år efter overfaldet (1993, 2(1+2)).

12.

Psykiske omkostninger ved arbejdsløshed hos kvinder (1993, 2(1+2)).

11.

Børnemishandling skader ikke blot forholdet til forældrene,
men også barnets kontakter til kammerater og venner(1993, 2(1+2))
.

10.

Hustruvolden stiger, når hjemmeholdet vinder (1993, 2(1+2)).

9.

Soldaters kamp-oplevelser ødelægger ægteskabet (1993, 2(1+2)).

1992

8.

Ufrivillig barnløshed sætter par i krise (1992, 1(6)).

7.

Togførere kan blive syge af selvmordere (1992, 1(6))

6.

BRAND: ingen tegn på panik, hverken blandt overlevende eller ofrene (1992, 1(4)).

5.

Langvarige krise-reaktioner hos katastrofeofre kan forudses (1992, 1(3)).

4.

Børns reaktioner i de første måneder efter en forældres død (1992, 1(3)).

3.

Snigende kriser som følge af naboskab til giftlosseplads (1992, 1(2)).

2.

De psykiske virkninger af en brystkræftoperation: Bedst at få fjernet hele brystet? (1992, 1(2)).

1.

Vi får ikke lov til at tale ud om vores kriser (1992, 1(1))

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies