Menu

Behandling og effekt

 

 In press

 

Tsai, J., Harpaz-Rotem, I., Armour, C., Southwick, S. M., Krystal, J. H., Pietrzak, R. H. (in press). Dimensional Structure of DSM-5 Posttraumatic Stress Disorder Symptoms: Result From the National Health and Resilience in Veterans Study. Journal of Clinical Psychiatry. Advance online publication. Doi: 10.4088/JCP.14m09091

 

Amone-P’Olak, K., Dokkedahl, S. & Elklit, A: The effect of perpetrating violence and exposure to combat on posttraumatic stress in formerly abducted youth in Northern Ugansa: findings from the WAYS study. Journal of Psychology in Africa. In press.

 

Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Murphy, J. & Hyland, P.: Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of Danish treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Psychological Trauma, in press.

 

Fletcher,S., Elklit, A., Shevlin, M. & Armour, C. (2017). Predicting length of time spent in outpatient treatment in a sample of Danish incest survivors. Journal of Child Abuse & Neglect, in press.

 

 2017

 

Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., Christoffersen, M. & Cloitre, M. (2017): Variation in post-traumatic response: the role of trauma type in predicting ICD-11 PTSD and CPTSD symptoms.Social Psychiatry Psychiatric Epidemioligy. DOI: 10.1007/s00127-017-1350-8

 

 2016

 

Sonne, C., Carlsson, J., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2016).Treatment of trauma-affected refugees with venlafaxine versus sertraline combined with psychotherapy - a randomised study . BMC Psychiatry. DOI 10.1186/s12888-016-1081-5

 

 Sanderud, K., Murphy, S. & Elklit, A. (2016). Child maltreatment and ADHD symmptoms in a samle of  young adults. European Journal of Psychotraumatology, 7. DOI: 10.3402/ejpt.v7.32061

 

 McElroy, E., Shevlin, M., Elklit, A., Hyland, P. Murphy, S. & Murphy, J. (2016). Prevalence and predictors of Axis I disorders in a large sample of treatment-seeking victims of sexual abuse and incest. European Journal of Psychotraumatology, 7. DOI: 10.3402/ejpt.v7.30686

 

 Shevlin, M., McElroy, E., Christoffersen, M. N., Elklit, A., Hyland, P. & Murohy, J. (2016). Social, familial and psychological risk factors for mood and anxiety disorders in childhood and early adulthood: A birth cohort study using the Danish registry system. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 8 (2), 95-101. DOI: 10.1080/17522439.2015.1113306

 

 Hansen, M., Müllerová, J., Elklit, A. & Cherie Armour (2016). Can the dissociative PTSD subtype be identified across two distinct trauma samples meeting caseness for PTSD?. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. DOI 10.1007/s00127-016-1235-2

 

 Hansen, N. B., Hansen, M., Nielsen, L. H. & Elklit, A. (2016). Positive or negative change in Outlook on life following sexual assualt and association to PTSD severity. Sexual and Relationship Therapy. DOI: 10.1080/14681994.2016.1169266

 

 Hyland, P., Shevlin, M., Hansen, M., Vallieres, F., Murphy, J., & Elklit, A. (2016). The temporal relations of PTSD symptoms among treatment-seeking victims of sexual assault? A longitudinal study. Journal of Loss & Trauma: International Perspectives on Stress & Coping

 

 2015

 

 Palic, S., Carlsson, J., Armour, C. & Elklit, A. (2015). Assessment of dissociation in Bosnian treatment-seeking refugees in Denmark. Nord J Psychiatry 69, 301-314. DOI: 10.3109/08039488.2014.977344

 

 Hansen, M., Armour, C., Wang, L., Elklit. A., & Bryant, R. A. (2015). Assessing possible DSM-5 ASD subtypes in a sample of victims meeting caseness for DSM-5 ASD based on self-report following multiple forms of traumatic exposure. Journal of Anxiety Disorders 31, 84–89.

 

 2014

 

Nielsen, L. H., Hansen, N. B., Elklit, A. (2014). Service Utilization and Satisfaction with Service Providers in Help-Seeking Victims of Rape and Sexual Assault. US-China Law Review, 11(9), 105.

 

 Shevlin, M., Hyland, P. & Elklit, A. (2014). Different Profiles of Acute Stress Disorder Differentially Predict Posttraumatic Stress Disorder in a Large Sample of Female Victims of Sexual Trauma. Personality Assessment. Advance online publication http://dx.doi.org/10.1037/a0037272

 

 Palic, S., Kappel, M.L., Nielsen, M.S., Carlsson, J., & Bech, P. (2014). Comparison of psychiatric disability on the health of nation outcome scales (HoNOS) in resettled traumatized refugee outpatients and Danish inpatients. BMC Psychiatry. doi:10.1186/s12888-014-0330-8 

 

 Contractor, A. A., Armour, C., Wang, X., Forbes, D., & Elhai, J. D. (2014). The mediating role of anger in the relationship between PTSD symptoms and impulsivity. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy, 5, 18-25.

 

 Armour, C., Contractor, A., Palmieri, P. A., & Elhai, J. D. (2014). Assessing latent level associations between PTSD and dissociative factors: Is depersonalization and derealization related to PTSD factors more so than alternative dissociative factors? Psychological Injury and Law, 7, 131–142

 

 Contractor, A. A., Durham, T. A., Brennan J. A., Armour, C., Wutrick, H. R., Frueh, B. C., & Elhai, J. D. (2014). DSM-5 PTSD’s symptom dimensions and relations with major depression’s symptom dimensions in a primary care sample. Psychiatry Research, 215,146–153.

 

Palic S., Carlsson J., Armour C. & Elklit A. (2014). Assessment of dissociation in Bosnian treatmentseeking refugees in Denmark. Nord Journal Psychiatry, 1–8 (early online version).DOI : 10.3109/08039488.2014.977344.

 

 Hansen, M., Armour, C., Wittmann, L., Elklit, A., Shevlin, M. (2014). Is there a common pathway to developing ASD and PTSD symptoms? Journal of Anxiety Disorders 28, 865–872

 
 

Armour, C., Karstoft, K-I. & Richardson, J. D. (2014). The co-occurrence of PTSD and dissociation: differentiating severe PTSD from dissociative-PTSD. Soc Psychiatry Psychiatry Epidemiol, 49, 1297–1306. DOI 10.1007/s00127-014-0819-y

 

 Elklit, A., Hyland, P. & Shevlin, M. (2014). Evidence of Symptom Profiles Consistent with Posttraumatic Stress Disorder and Complex Posttraumatic Stress Disorder in Different Trauma Samples. European Journal of Psychotraumatology, 5, 10.3402/ejpt.v5.24221.

 

2013 
 

 

Sonne, C., Carlsson, J., Ekstrøm, M., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2013): Treatment of traumatized refugees with Sertraline versus Venlafaxine in combination with psychotherapy – a randomized clinical study. Trials, 14:137, 1-7. Doi:10.1186/1745-6215-14-137.

I denne undersøgelse er det hensigten at undersøge og sammenligne effekten af henholdsvis Sertraline og Venlafaxine på en population af traumatiserede flygtninge med "posttraumatic stress dissorder" (PTSD). Sertraline hører til gruppen af "selective seretonin reuptake inhibiters", og det er hyppigt brugt til behandling af komplex PTSD, men undersøgt i begrænset omfang. Venlafaxine er et antidepressivt middel, der virker på flere netværk i hjernen forbundet med ængstelighed og hyper-arousal. Det forventes med studiet at opnå ny viden, til brug i behandling af traumatiserede flygtningen.

 

 

Karstoft, KI. & Elklit, A. (2013). Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD - en manual til individuel kognitiv behandling med spilbaseret eksponering. Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. pp. 1-24.

Denne manual er udarbejdet, som led i projekt Games for Health, og ligger op til en undersøgelse af virkningen af (en 3 sessioners) behandling for PTSD med virtual reality exposure therapy (VRE) ud fra en prototype af spillet. Spilbaseret behandling udspringer af "eksponeringsbaseret terapi", men i stedet for at klienten skal forestille sig og genfortælle den traumatiske begivenhed, er fordelen ved VRE, at klienten ikke behøver at kunne være i stand til at visualisere de traumatiserende begivenheder med en livagtighed, der fremkalde genoplevelsen af traumet. Computerspillet kan simulere disse hændelser, og det kan tilpasses den enkelte.

  

 

2012
  

 

Lasgaard, M., Karstoft, KI., Bramsen, R. H. (2012). Evaluering af projekt 'Netværk ud i livet'. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet

Et pilotprojekt udført på Ordrup og Høje Taastrup Gymnasium ved skolestart 2010. I alt deltog 251 elever og 9 lærere i projektet, der afprøvede metoder til forebyggelse af ensomhed blandt eleverne i 1. g. Dette med brug af metoder som makkerskabsgrupper og klasseregler, med vægt på indbyrdes fagligt og socialt ansvar, samt god klassekultur. Evalueringen af projekter sigter mod at vise hvordan metoderne blev modtaget af elever og lærere og bygger på spørgeskemaer og interviews.61-67 % af eleverne var positivt stemt overfor hhv. klasseregler og makkerskabsgrupper forud for projektet. 71 % af eleverne mente efter 3 måneder at makkerskabsgrupperne havde hjulpet dem selv eller andre til at føle sig mere trygge i klassen. Grupperne sås som vigtigst den første måned af året. 78 % mente at arbejdet med at formulere klassereglerne var en god måde at få eleverne til at tale om social trivsel i klassen på. Samtidig mente 25 % dog at klassereglerne ikke var blevet overholdt.

  

 

2010

  
 

Witteveen, A.B., Bisson, I. J., Ajdukovic, D., Bergh-Johannesen, K., Gurris, N., Johansen, V., Nordanger, D., Garcia, F. O., Punamäki, R.L., Sezgin, A. U., Elklit, A., Freeman, C., Jehel, L., Lis-Turlejska, M., Schnyder, U., Lueger-Schuster, B., Wittmann, L., & Olff, M. (2010). The European Network for Traumatic Stress (TENTS). Traumatic Stress Points, 24(2): 7-8

The European Network for Traumatic Stress (TENTS) udgør et Europæisk netværk af ekspertise indenfor den psykosociale forvaltning af ofre for katastrofer. TENTS har gjort viden om hvordan katastrofer bedst håndteres samt adgang til kollegial ekspertise tilgængelige for eksperter fra andre dele af verden. Der er ydermere oprettet et Trænings og Praksis Projek (TENTS-TP), målrettet implementeringen af evidensbaserede interventioner til forebyggelse af PTSD, interventioner til fremme af tidlig bedring samt praksis guidelines for professionelle.

  
 

2009

  
 

Bramsen, R.H., Elklit, A. & Nielsen, L.H. (2009) A Danish model for treating victims of rape and sexual assault: The multidisciplinary public approach. Journal of Aggression, Maltreatment and Trauma, 18 (8): 886-905

Artiklen beskriver erfaringerne fra et offentligt dansk center for voldtægtsofre og de bygger på et tæt multidisciplinært samarbejde. Dette fremhæves som en af flere fordele, men det understreges også, at succesen blandt andet er afhængig af den enkelte klients evne og dedikation. Al hjælpen til voldtægtsofre samles et sted ("gate-princippet") og indsatsen fra de forskellige faggrupper afstemmes, så ofrene belastes mindst muligt.

    

 

Bering, R., Elklit, A., Schedlich, C. & Zurek, G. (2009). Psychosocial Crisis Management: The Role of Screening, Factors, and Psychopharmacology to Prevent Trauma Related Disorders. Zeitschrift für Psychotraumatologie und Psychologische Medizin, 7(3): 61-76

Review af studier indenfor risikofaktorer og screeningsinstrumenter i forhold til PTSD. Resultaterne peger på, at følgende faktorer forud for trauma går forud for udviklingen af PTSD; psykiatrisk historie, peritraumatisk dissociation, traumetype, subjektiv vurdering af begivenheder, samt reaktioner fra de arbejdsmæssige og sociale omgivelser. Det konkluderes, at screening af traumeofre er et nyttigt redskab til at identificere den undergruppe af traumeofre, der potentielt udvikler PTSD. Fordelene ved medisinsk behandling til forebyggelse af PTSD er uklare.

   

 

2008
  

 

Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2008). Public Subsidized Assistance for Psychological Counseling in the Danish Public Nation Health Insurance Service. From: Brief Treatment and Crisis Intervention.  

Artiklen beskriver overgangen til indførelsen af psykologhjælp i Danmark via den offentlige sygesikring, i forbindelse med blandt andet udsættelse for traumer. I 1992 kom en aftale i stand om et 2 årigt pilotprojekt med offentligt støttet psykologhjælp til mennesker, der havde været udsat for specifikke traumatiske begivenheder. Projektet viste god effekt af offentlig støttet psykologhjælp i forbindelse med disse traumatiske events. Dette førte til, at ordningen blev gjort permanent og til at den blev udvidet til at gælde flere typer af traumer.

 

Elklit, A., Sørensen, H. & Blum, A. (2008). Acute treatment of patients who receive a malignant diagnosis – Experiences with HIV positive patients. European Trauma Bulletin, 14 (1), 20-22.

At modtage en diagnose på en livstruende sygdom kan være traumatiserende og nogle vil som følge deraf udvikle PTSD. Efterfølgende symptomer kan være hæmmende for behandling og bedring. Et program for tidlig intervention for HIV patienter er udviklet på klinik for seksuelt overførte sygdomme på Bispebjerg Hospital. Her er erfaringerne, at forberedelse inden diagnosen overbringes, samt kontinuitet i forhold til, hvem klienten er i kontakt med, er tryghedsskabende. Psykologisk rådgivning tilbydes påbegyndt umiddelbart efter diagnosen er modtaget og kan indeholde praktisk hjælp, men det anbefales at den hurtigst muligt berører de svære fremtidsrelaterede emner. Centrale emner gennemgås i artiklen.

 

2007
  

 

Elklit, A. (2007). Krisepsykologi til eksamen. Psykolog Nyt, 61, (12), 3-8.

Psykologisk krisehjælp er blevet beskyldt for, ikke at have nogen effekt eller ligefrem forværre den traumatiseredes symptomer. Dette er ikke tilfældet viser psykotraumatologisk viden og erfaring. I nærværende artikel beskrives hvordan og hvorfor tiltag som fysisk og psykisk omsorg og kontakt under og lige efter ulykken, koordineret og akut indsats i forbindelse med større ulykker og katastrofer, debriefing samt psykologisk traumebearbejdning gør en forskel for mennesker, der er udsat for ulykker.

 

Elklit, A., Isidor, S., Kristensen T. E., Konnerup, A., Lyngby, M. & Obaidi, M. (2007). Psykologisk krisehjælp – ydelser, ordninger og behov. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 1-149.

Rapport udarbejdet forud for høring på Christiansborg om den Psykologisk Krisehjælp, herunder ydelser, ordninger og behov. Rapporten berører emner som fordomme om krisehjælp, befolkningens forventninger, PTSD som anerkendt arbejdsskade, forskellige typer af ordninger for krisehjælp, effekt af krisehjælp, udsatte grupper, samt dokumentation for sammenhænge mellem forskellige risikofaktorer og udviklingen af PTSD.

 

2006
  

Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. B. (2006). Assessment of guidelines for good psychosocial practice for parents who have lost an infant through perinatal or postnatal death. Nordic Psychology, 58 (4), 315-330.

På baggrund af kritik af retningslinjer for god psykosocial praksis i forhold til forældre, der har mistet et barn under graviditet eller efter fødsel, undersøges oplevelse og følgevirkninger hos forældre, der har mistet et barn. Studiet viste, at alderen på barnet ikke var forbundet med omfanget af symptomer. At se det døde barn og at have en åben kiste var forbundet med færre symptomer, hvorimod det at gemme ting til minde om barnet samt antallet af gemte ting var forbundet med flere symptomer. Tabet af en dreng både før og efter fødslen var forbundet med større sorg. Det ikke at have haft et barn af samme køn som det døde barn, var forbundet med større sorg ved tab af barnet før fødslen.

 

2003
  

Søndergaard, H., Holmgren, H., & Elklit, A. (2003). Tolkning i terapi: Problemer og kvalifikationskrav. Psyke & Logos, 24, (1), 432-456.

Artiklen berører vigtigheden af, at formulere forventninger og krav til tolkningen i det psykodynamiske rum. Tolken ses som kulturformidler og brobygger mellem kulturerne, og terapeutisk forfinelse og præcision er afhængig af udvikling og opkvalificering af tolkens arbejde. Dynamikken i den triadiske relation og vanskeligheden ved neutralitet og objektivitet i en tværkulturel sammenhæng, samt kravene til sproglig kompetence, fagkundsab og personlige egenskaber berøres.

 

2001
  

Stæhr, M. & Elklit, A. (2001). Psykoedukation – en effektundersøgelse af et program for flygtningebørn. København: Dansk Røde Kors og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Studiet undersøger effekten af et psykoedukativt program rettet mod flygtningebørn fra Kosovo, 6 måneder efter børnenes ankomst til Danmark. Deltagerne havde en signifikant reduktion i graden af traumatisering. Samtidig viste det sig at deres selvværd blev mindre. Dette forhold diskuteres i artiklen og der argumenteres for at faldet i selvværd muligvis skyldes opstarten på en psykologisk traumebearbejdning, der ikke er afrundet godt nok til slut i programmet.

Elklit, A. (2001). Inside body therapy: Helpful or Problematic? Traumatic Stress Points, 15, (2), 3-6.

I artiklen stilles der spørgsmål ved effekten og hensigtsmæssigheden af kropsterapier til behandling af PTSD. Forfatteren forholder sig kritisk overfor det metateoretiske udgangspunkt som nogle former for kropsterapi antager; at ofret for traumet har gjort noget galt i en situation og derfor, igennem et proces af gentagelser, må gøre det godt igen. Derudover kritiseres antagelsen om at muskelspændinger og låste reflekser kan forløses gennem gymnastiske øvelser og vilje, fremfor gennem opmærksomhed og kontakt. Det påpeges, at teknikkerne i denne behandlingsform både ses som unødvendige og skadelige og at de påståede effekter af behandlingen ikke er dokumenteret empirisk.

Arendt, M. & Elklit, A. (2001). Effectiveness of Psychological Debriefing. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104, 423-437.

Studiet viser, at psykologisk debriefing (DP) på det generelle plan ikke forebygger psykiske lidelser. PD har dog potentiale som screeningsprocedure og fortsat brug giver derfor mening rent økonomisk. Når det bruges med tilslutning til traditionelle beskrivelser for behandlingsgruppe, begivenheder, gruppeformat, lederskab og tidsramme, opstår der en forebyggende effekt. Det konkluderes, at nuværende praksis for PD er problematisk og bør redefineres. Derudover bør det gøres klart hvad PD kan bruges til.

Elklit, A. (2001). Psykoedukation med flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 349-364 

Artiklen undersøger de erfaringer der findes med psykosociale programmer for flygtningebørn og deres familier. Slutteligt anbefales følgende: Screeningsværktøjet udvikles og forbedres (også internationalt), spørgeskemaer må ikke tage tid fra behandlingsprogram og skal placeres i anden sammenhæng, udarbejdelse af rammeplaner for planlægning af nye programmer og dette med afsæt i nævnt teori og forskningsmæssig erfaring, inddragelse af ressourcepersoner blandt flygtninge, obligatorisk supervision, centerledernes ansvar skærpes af organisatoriske årsager og sidst men ikke mindst bør der ansættes eller udvælges psykologer til at lede de psykoedukative programmer.

 

Elklit, A. (2001). Psykoedukation med flygtninge – en ny arbejdsform. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 327-329.

Introduktion af psykoedukation som arbejdsform til flygtninge og andre grupper der af ressourcemæssige årsager ikke kan nås individuelt. Det bærende element i psykoedukation er undervisning om lidelsens fremtræden, mulige årsager, udvikling, dynamik og mekanismer. Deltagerne inddrages aktivt gennem erfaringsdeling, aktiviteter og øvelser. Det er ikke terapi, men der indgår stærke terapeutiske elementer.

 

Elklit, A. (2001). Psykoedukation – 5 aktørgruppers evaluering af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske skader hos børn og unge fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 365-390

Der er en positiv indstilling til projektets relevans og til samarbejdsrelationerne hos deltagende psykologer. Manualen synes at give et godt grundlag, dog med ønske om flere beskrevne aktiviteter og målovervejelser. I forhold til det gruppedynamiske beskrives et ofte ustabilt fremmøde i grupperne og derudover konflikter i skolen samt pubertetsvanskeligheder hos de 13-14 årige. Der anbefales mindre grupper på omkring 7-9 børn alt efter alder og det psykoedukative program ønskes længere. Min. 5 gange ses som forsvarligt. Forældrene beskrives som positive og engagerede, men mangler et generelt overskud grundet egne traumer. Børnenes reaktioner beskrives som meget positive. Skemaerne blev udsat for en del kritik grundet tidsmangel og forståelsesproblemer.

 

Jind, Lise. (2001). Do traumatic events influence cognitive schemata? Scandinavian Journal of Psychology 42 (2): 113-120.

Studiet undersøgte kognitiv bearbejdning (målt med Cognitive Processing Scale) hos 602 forældre der havde oplevet at miste et spædbarn fandt man en signifikant sammenhæng mellem niveau af kognitiv bearbejdning og symptomer på PTSD. Der kan dog ikke konkluderes noget om hvilken vej disse sammenhænge går. Data fra studiet viste et negativt signifikant forhold mellem "tid passeret siden barnet døde", og niveauer af kognitiv bearbejdning hos forældrene. Der blev fundet talrige signifikante sammenhænge mellem "basale grundantagelser" og PTSD. Målt på " basale grundantagelser" omkring selvet og den omgivende verden, fandt man kun få forskelle mellem forældre der havde mistet et spædbarn og kontrolgruppen.

 

2000
  

Elklit, A. (2000). Psykologisk traumebehandling – en effekt-undersøgelse. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. 

I dette studie led 38 % af deltagerne (n=213) af symptomer svarende til PTSD ud fra resultaterne af første spørgeskema (udsendt 1-2 uger efter en traumatiske oplevelse) og 23 % led af PTSD et halvt år efter. På samtlige symptommål undtagen aggression sås der er et betragteligt fald mellem de 2 målinger. Efter et halvt år er køn, dødsfald hos nærtstående samt stabil/ustabil forsvarsstil ikke længere forklarende faktorer, mens modtagelsen af sympati samt svigtoplevelsen er blevet vigtige som selvstændige forklaringselementer for symptomudviklingen.

 

1993
  

Elklit, A. (1993). Det kropslige aspekt i traumearbejdet. I A. Elklit (ed.): Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kapitel hvor forfatteren kommer ind på det kropslige aspekt ved bearbejdningen af traumer som følge af overfald. Her beskrives den psykologisk kropslige rekonstruktion, som forløber over flere faser. Herunder en detaljeret udforskning af hændelsesforløbet, offerets oplevelse deraf og hvordan man efterfølgende arbejder terapeutisk med den kropslige rekonstruktion.

 

Jeg vil gerne læse en af artiklerne

Artikler, som ikke kan downloades direkte fra siden vha. de tilhørende links, kan rekvireres ved at sende os en mail.

Send mail

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies