Menu

Videnscenterets forskning vedr. bankrøverier

 Hansen, M., Armour, C., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Investigating the Psychological Impact of Bank robbery: a Cohort Study. Journal of Anxiety Disorders, 28, 454-459.

Den psykologiske indvirkning af bankrøveri undersøges ved, at sammenligne de generelle niveauer af traumatisering og somatisering, hos ansatte der har været udsat for bankrøveri af forskellig grad og på forskellige tidspunkter og en kontrolgruppe af ansatte. Der blev kontrolleret for udvalgte risikofaktorer i forhold til udviklingen af posttraumatisk stress og det blev fundet, at kun den gruppe, der havde været direkte udsat for bankrøveri, havde en signifikant højere score på generel traumatisering og somatisering i forhold til kontrolgruppen. Det konkluderes, at udsættelse for bankrøveri, virker til, at være særligt forbundet med psykologisk belastning.

Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Who Develops Posttraumatic stress symptoms following a bank robbery? A national cohort study. I: Simmons, J.P. (Ed.), Banking (pp. 25-62). Nova Science Publishers.

Studiet indikerer, at ofre med høje niveauer af "Acute Stress Dissorder"(ASD) har en forhøjet risiko for, at udvikle "Post Traumatic Stress Dissorder"(PTSD). Screeningsprocedurer i forbindelse med bankrøverier bør derfor have fokus på blandt andet sværhedsgrad af ASD. Derudover ses det, at negative tanker ("cognition") om selvet, også er med til, at forudsige, og spiller en afgørende rolle, i udviklingen af PTSD, som følge af bankrøveri. Dette antyder en mulighed, for udviklingen af forebyggende kognitive interventioner målrettet bankansatte, med fokus på, at ændre negativ tanker om selvet.

Hansen, M., Elklit, A. (2013). Kan akut stressforstyrrelse forudsige PTSD efter bankrøveri? Psykolog Nyt, 67, 14, 27.

Det beskrevne studie viser, at bankrøveri er en traumatiserende begivenhed for bankansatte og at oplevelsen af hjælpeløshed og livsfare under røveriet samt sikkerhedsfølelsen efter røveriet alle er af betydning, for forudsigelsen af ASD efter et bankrøveri. Viden om disse sammenhænge vil kunne hjælpe med, at identificere mennesker i risiko for, at udvikle ASD, samt behov for opfølgning og behandling, med det mål, at hindre en yderligere udvikling af PTSD.

Hansen, M. & Elklit, A. (2013). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28(1), 25-46.

Studiet viser, at ASD ser ud til, at forudsige PTSD forskellig, alt efter om det kommer af et ikke-seksuelt overfald eller af andre traume typer. Selve sværhedsgraden af ASD forudsagde PTSD i højere grad end ASD diagnose i sig selv.

Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (2013) The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology, 52, 82-91.

I lyset af forslag til opdatering af diagnosekriterierne til ASD i forhold til DSM-5, blev der, ud fra traume som følge af bankrøveri, analyseret 4 forskellige bud på en mulig struktur af ASD. Studiet viser, at den latente struktur af ASD bedst er karakteriseret ud fra DSM-IV’s fire-faktor model (dissociation, genoplevelse, undgåelse, og øget årvågenhed/stress ("arousal")). Der ses deraf et behov for yderligere undersøgelse af ASD strukturen før DSM-5 lanceres.

Hansen, M. & Elklit, A. (2012). Et nationalt studie af bankrøveri: -de psykologiske følgevirkninger og prædiktorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet pp 1-49.

Studiet belyser, at et mindretal af bankansatte udvikler ASD (11,1%) og PTSD(6,2%) som følge af bankrøveri. Dog udvikler en stor andel subkliniske svære symptomer på ASD og PTSD, selvom de ikke opfylder de fulde diagnoser. Særligt ASD sværhedsgraden og negative tanker om egen person og evner synes, at kunne forudsige PTSD sværhedsgraden efter et bankrøveri. Det anbefales derfor, at "Acute Stress Dissorder" bruges til, at screene for PTSD efter bankrøverier.

Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3: 18201. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201.

Med udgangspunkt i ofre for bankrøveri og voldtægt, undersøges fire forskellige modeller for den latente struktur af "Acute Stress Dissorder"(ASD). Det blev fundet, at ASD strukturen bedst indrammes af en fem faktor struktur, der inddeler elementer af dysforisk eller ængstelig årvågenhed/forøget stress ("arousal") i to forskellige faktorer. Fundet skal ses, som supplement til debatten, om hvordan ASD bedst konceptualiseres, i afventningen af DSM-5.

Hansen, M. & Elklit, A. (2011). Predictors of acute stress disorder in response to bank robbery. European Journal of Psychotraumatology, 2: 5864.

Undersøger hyppigheden af og hvad der forudsiger "Acute Stress Dissorder"(ASD) og fandt, at hyppigheden af ASD (14,5%) var den samme som ved andre former for interpersonelle overgreb. Der viste sig, at graden af oplevet hjælpeløshed og oplevet trussel på livet (under traume), samt graden af oplevet sikkerhed efter røveriet (post traume), spillede ind på sværhedsgraden af ASD symptomer. Der peges på, at "oplevet sikkerhed" muligvis er et af kerne elementerne og et fællestræk ved PTSD og ASD.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies