Menu

Videnscenterets forskning om voldtægt

Voldtægtscentres organisatoriske opbygning

Hallmann, H. (1997). Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling. Psykologisk Skriftserie, 22(1), 1-113.

Konkluderer at de nuværende tilbud til voldtægtsofre er utilstrækkelige. Der foreslås en etablering af et offentligt alsidigt og gratis støtte- og behandlingsprogram med følgende elementer: lægelig undersøgelse og behandling, psykosocial støtte og behandling, juridisk vejledning og behagelige omgivelser med mulighed for bespisning, bad og overnatning.

Det er uafklaret om kognitiv forarbejdnings terapi er hensigtsmæssig i den akutte fase lige efter en voldtægt.

Bramsen, R. H., Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2009). A Danish Model for Treating Rape Victims – A Multidisciplinary Public Approach. The Journal of Aggression, Maltreatment, and Trauma, 18, 886-905.

Beskriver Århuscentrets opbygning og arbejdsmodel for et internationalt publikum.

Procedurer og metode i behandling

Brink, O. (Red.) (2000). Håndbog for fagpersoner i kontakt med voldtægtsofre. Århus: Center for Voldtægtsofre.

Gennemgår principper for arbejdsrutiner i forbindelse med undersøgelse og samtale med ofre for voldtægt på tværs af forskellige faggrupper heriblandt politi, læger, psykologer, sygeplejesker og jurister.

Nielsen, L. (2001). Voldtægt – en udfordring for behandlere. Århus: Center for Voldtægtsofre. (s. 1-124)

Redegørelse og diskussion af eksisterende forskning om følgevirkninger af voldtægt, hvilket illustrerer en stor mangfoldighed af vanskeligheder som mødes ved voldtægtsofre. Der tegnes et billede af hvordan vi kan forstå disse vanskeligheder i relation til en behandlingstilgang, og der lægges vægt på en bredt funderet metodetilgang fra behandlerens side. 

Akut Stress Forstyrrelse og PTSD hos voldtægtsofre

Jensen, M. S., Elklit, A., Jensen, A. H. & Bak, R. S. (2010). Acute Rape Victims – a Neglected Trauma Population?

Paper presentation at the 2nd International Conference on the Survivors of Rape, University Medical Center Utrecht, The Netherlands, 30th Sept – 2nd October, 2010.

Konkluderer, at de akutte voldtægtsofre er en forsknings- og behandlingsmæssig overset gruppe.

Elklit, A., Due, L. & Christiansen, D. M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), 38-45.

 Akut stress forstyrrelse (ASD) er mere end blot en stigning i det generelle stressniveau i kølvandet på voldtægt. Dissociation er unikt relateret til ASD, mens relationelle problemer er unikt forbundet med en stigning i det generelle stressniveau.

Elklit, A., Magnusdóttir, M., & Knudsen, M. (2003). Mod kvindens vilje – kvinder, der bliver voldstaget, klarer sig meget forskelligt efterfølgende. En undersøgelse gennemført på Center for voldtægtsofre i Århus belyser forskellene. PsykologNyt. 57(21), 3-11.

En tidlig undersøgelse baseret på 52 voldtægtsofre med tal for ASD (72%) og PTSD (56%).

Elklit, A. & Christiansen, D. (2010) ASD and PTSD in rape victims. Journal of Interpersonal Violence, 25(8), 1470-1488. Doi: 10.1177/0886260509354587.

Diskuterer kriteriegrænserne for de to diagnoser, akut stress forstyrrelse og PTSD. 59% havde ASD og 35% havde PTSD efter tre måneder, hvis de mest restriktive kriterier anvendtes. Artiklens fokus er hvordan man bedst forudsiger PTSD to uger efter voldtægten: Artiklen konkluderer, at ASD ikke er tilstrækkelig til at opnå en høj prædikationsværdi.

Shevlin, M., Hyland, P. & Elklit, A. (2014):  Different Profiles of Acute Stress Disorder Differentially Predict Posttraumatic Stress Disorder in a Large Sample of Female Victims of Sexual Trauma. Psychological Assessment, 26, 1155-1161. http://dx.doi.org/10.1037/a0037272

Undersøger den dimensionale struktur af akut stress forstyrrelse (ASD). Resultater tyder på at ASD er bedst beskrevet ved 4 kvantitativt og kvalitativt forskellige undergrupper i denne deltagerpopulation. Tidligere studier har antaget at ASD er dimensional, hvilket kan være med til at forklare ASD’s begrænsede succes i at forudsige efterfølgende udvikling af PTSD. 

Voldtægtsofres særlige sårbarhed:

Ingemann-Hansen, O.I., Elklit, A., Sabroe, S., Vesterby, A., & Brink, O. (2008). Chronic posttraumatic stress in victims of sexual violence. Scandinavian Journal of Forensic Science, 14(2), 54-58.

Undersøger voldtægtsofre op til fem år efter voldtægten og finder at der stadigvæk er 45%, som har PTSD fem år efter og at en fuldbyrdet voldtægt er en vigtig prædiktor for PTSD.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General Practice Utilization after Sexual Victimisation: A Case Control Study. Violence against Women, 16(3), 280-290.

Antallet af lægebesøg er 50 % højere hos voldtægtsofre før voldtægten end en matchet kontrolgruppe og stiger yderligere året efter voldtægten.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2009). Sexual victimization as a risk factor for residential instability. Public Health, 123, 502-505,

Voldtægtsofre flytter mere end en matchet kontrolgruppe efter en voldtægt; de enlige mere end dobbelt så meget som kontrolgruppen.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). Family structure as a risk factor for sexual victimization. Archives of Sexual Behavior, 39, 1375-1379. Doi: 10.1007/s10508-009-9555-x.

Er der en familiestruktur, som er særligt udsat for voldtægt? Enlige med hjemmeboende børn er mere end tre gange mere udsatte end gifte med børn. Gifte og samlevende udsættes for langt færre voldtægter.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2011). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin. Doi:10.1093/schbul/sbq048.

Antallet af psykosediagnoser er dramatisk højere (19x) før voldtægten end hos en matchet kontrolgruppe og når man kontrollerer for dette, er hyppigheden 10x større efter voldtægten.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2013) Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Control Study Based on the Danish Registry System. Irish Journal of Psychological Medicine, 30(2), 119-124. Doi:10.1017/ipm.2013.9

Risikoen før en angstdiagnose efter en voldtægt stiger 6x efter en voldtægt, selv når man kontrollerer for en 10x forhøjet risiko før voldtægten. Det samme gør sig ikke gældende for depressionsdiagnoser.

Elklit, A. & Christiansen, D. (2013). Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault. Violence and Victims, 28, 552-568. Doi: org/10.1891/0886-6708.09-135

45% af kvinderne havde PTSD efter 6 måneder og 25% havde subklinisk PTSD (manglede et symptom for at opnå diagnosen). Tidligere traumer og negativ affektivitet forklarede 1/3 af PTSD variationen (=sårbarhedsfaktorer).

Armour, C., Elklit, A., Lauterbach, D., & Elhai, J. D. (2014). The DSM-5 dissociative-PTSD subtype: Can levels of depression, anxiety, hostility, and sleeping difficulties differentiate between dissociative-PTSD and PTSD in rape victims? Journal of Anxiety Disorders, 28, 418–426. Doi.org/10.1016/j.janxdis.2013.12.008

Der blev fundet fire separate grupper af PTSD; Baseline, moderat PTSD, svær PTSD og dissociativ-PTSD. Den dissociative-PTSD gruppe omfattede 13,1 % af test gruppen og havde en signifikant højere gennemsnitscore ved måling af depression, angst, fjendtlighed og søvnproblemer. 

 

Pårørendes reaktioner

Bak, Rikke (2007). Voldtægts ofres nære. Århus: Center for Voldtægtsofre.

Bogens resultater er sammenfattet i artiklen nedenfor.

Christiansen, D., Bak, R. & Elklit, A. (2012).  Secondary victims of rape. Violence and Victims, 27(2), 246-262, 2012. Doi: 10.1891/0886-6708.27.2.246

Undersøger 107 tætte pårørende og finder at 25% af dem havde PTSD som følge af voldtægten. PTSD graden var afhængig af om voldtægten lige var sket, høj ydet støtte til ofret, tanker om at kunne have forhindret voldtægten, mangel på modtaget støtte fra andre og oplevelse af selv at være blevet svigtet af andre. De oplever endvidere en række problemer i deres forhold til voldtægtsofret i kølvandet på overgrebet.

 

Udvikling over tid

Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A. & Mroczek, D. (2011) A Latent Growth Mixture Modelling Approach to PTSD Symptoms in Rape Victims. Traumatology, 18(1), 20-28. doi: 10.1177/1534765610395627.

Artiklen identificerer to udviklingsstier efter en voldtægt baseret på 3 måletidspunkter (<1, 3 og 6 måneder) – en stabil, der omfatter 35% og én med et stor nedgang i symptomer (65%). Akut stress forstyrrelse er en prædiktor for gruppen med symptomfald. Social støtte spiller overraskende ingen målbar rolle.

Hvordan adskiller voldtægtsofre sig fra andre traumatiserede grupper?

Shevlin, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Structure of PTSD: Different Models or Different Populations? Journal of Abnormal Psychology, 121, 610-615.

Voldtægtsofre var kendetegnet ved at deres traumesymptomer i lige så høj grad kan forklares ud fra en numbing (følelsesstumhed) model som ud fra en dysfori (nedtrykthed) model. Det er i modsætning til tre andre grupper: Flygtninge, whiplash ramte, samt forældre, der havde mistet et spædbarn. De to første var kendetegnet ved en høj grad af dysfori og den sidste ved en høj grad af numbing (følelsesstumhed). Resultatet lægger op til at man fremover ser PTSD som havende forskellig struktur ud fra hvilken traumegruppe, man tilhører.

Elklit, A., Hyland, P. & Shevlin, M. (2014). Evidence of symptom profiles consistent with posttraumatic stress disorder and complex posttraumatic stress disorder in different trauma samples. European Journal of Psychotraumatology, 5: 24221. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24221

20% af voldtægtsofrene havde kompleks PTSD – en diagnose, som sandsynligvis bliver en del af ICD-11. Analysen viser at man kan skelne mellem kompleks PTSD (der også indbefatter PTSD), ”ren” PTSD og lavt symptomniveau i tre forskellige traumegrupper.

Forskel i rekruttering

Nielsen, L.H. & Elklit, A. (2008). Rural Communities: No Rapes or no Help? Poster at the 1st International Conference on Survivors of Rape, Aarhus, Denmark, 14-15 November, 2008. Abstract Book, 53.

Der er relativt færre voldtægtsofre i landkommuner end i bykommuner, der søger hjælp, hvilket peger på at afstanden til et center har en betydning for at søge hjælp.

 

Holdninger til voldtægt

Elklit, A. (2002) Attitudes Towards Rape Victims. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 3(1), 73-83.

Undersøgelsen viser, at positive holdninger til voldtægtsofre er forbundet med at være kvinde, med høj uddannelse og selv at have oplevet traumatiske begivenheder.


Bog til voldtægtsofre og pårørende

Parding, S. & Elklit, A. (Eds.): Et nej er et nej! Århus: Center for Voldtægtsofre. 2009. (1-155).

Bogen gennemgår de forskellige faser som voldtægtsofre går igennem efter en voldtægt og det juridiske efterspil.

Særlige problemer

Rasmussen, L.S., (2006). Den psykologiske baggrund for falske voldtægtsanklager. Århus: Center for Voldtægtsofre. (1-110).

Undersøgte den psykologiske baggrund for falske anmeldelser. Den lille gruppe, der indgiver falske anmeldelser har mange sociale og psykiske problemer.

Lyngby, M. (2009). Barrierer mod at anmelde voldtægt. Århus: Center for Voldtægtsofre. (1-126).

Gennemførte kvalitative interviews med ti kvinder og undersøgte deres barrierer mod at anmelde voldtægt.

Nielsen, R. H., Pedersen, G. G., & Elklit, A. (2004). En undersøgelse af hjælpebehov og krisestyring hos de skjulte ofre efter en voldtægt. Årsberetning fra Center for Voldtægtsofre, Aarhus Amtssygehus, 2003. (pp 41-61). Center for Voldtægtsofre; Århus Universitetshospital.

Undersøger hjælpebehovet og krisestyringen hos de skjulte ofre, denne gruppe indbefatter alle dem som har kontakt med offeret for en voldtægt, vidner, pårørende og det professionelle personale.

Forebyggelse

Bramsen, R. H., Karsberg, S., Bilberg, R., Christensen, R., & Lasgaard, M. (2013). Forskningsoversigt: En systematisk kortlægning af programmer/metoder til forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge. [A review: A systematic review of programs and methods to prevent adolescent sexual assault]. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Kortlægning af international viden og erfaringer med interventioner til forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge. De inkluderede studier anvender mange forskellige måleredskaber, hvilket vanskeliggør sammenligning. Kortlægningen viser, at primære effektmål sjældent anvendes i de inkluderede studier, hvilket begrænser vores viden om interventionernes effekt. Studier som anvender primære effektmål viser en moderat til stor effekt. Samlet set har størstedelen af interventionerne i forskningsoversigten formået at ændre målgruppens viden hhv. holdninger, omend der hovedsageligt ses en mindre effekt end på de primære effektmål.
Skolebaserede interventioner fremhæves som meningsfulde. Litteraturen tillader ikke fremhævelse af en type af intervention som den mest effektive på nuværende tidspunkt. 

Helweg-Larsen, K. & Bramsen, R. H. (2012). Y-SAV Country Report Denmark. Rutgers WPF, The Netherlands.

Denne rapport er en del af Y-Sav vidensdatabase og viser den nuværende situation i Danmark i forholdt til politik, lovgivning, organisationer, prævalens, risikofaktorer og evidensbaserede interventioner indenfor området seksuelle aggressioner og forulempelser blandt unge.

Bramsen, R. H. (2012). Primær forebyggelse af seksuel vold blandt unge i Danmark: Faglig statusrapport i arbejdsgruppen omkring seksuelle overgreb blandt unge [Primary prevention of adolescent sexual violence: A technical progress report from the task group on adolescent sexual assault]. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Rapporten giver et overblik over området omkring primær forebyggelse af seksuel vold blandt unge, og præsentere dansk og udenlandsk viden og erfaring. Rapporten afsluttes med at der stilles 12 konkrete anbefalinger til styrkelsen af den primære forebyggelse af seksuel vold målrettet unge i Danmark.

Unges dating-overgreb

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Elklit, A., & Banner, J. (2014). Investigating the effect of child maltreatment on adolescent peer-on-peer sexual aggression: Testing a multiple mediator model. European Journal of Psychotraumatology, 5: 24533.

Fysiske overgreb (vold) er indirekte forbundet med seksuel aggression mod jævnaldrende i en population af 330 drenge i 9. klasse. Forbindelsen er medieret af indflydelse fra jævnaldrende og usikker-fjendtlig maskulinitet. Der fandtes ingen forbindelse mellem tidligere seksuelt misbrug eller omsorgssvigt og seksuel aggression over for jævnaldrene.

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A., & Banner, J. (2013). Testing a multiple mediator model of the effect of childhood sexual abuse on adolescent sexual victimization. American Journal of Orthopsychiatry, 83, 47-54.

Studiet viser, at seksualiseret adfærd i sociale situationer med jævnaldrene medierer forbindelsen mellem seksuelle overgreb i barndommen og seksuel reviktimisering i ungdomsårene og påviser dermed et muligt indsatsområde for at reducere reviktimisering i ungdomsårene

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Elklit, A., & Banner, J. (2012). Adolescent sexual victimization: A prospective study on risk factors for first time sexual assault. European Child and Adolescent Psychiatry, 21, 521-526.

Et prospektivt studie undersøger prædiktorer for første oplevelse af seksuelle viktimisering fra jævnaldrene over en periode på 6 mdr. Antallet af seksuelle partnere og udvisning af seksuel risikoadfærd er signifikante prædiktorer for førstegangs seksuel viktimisering. Tidligere seksuelt misbrug, tidlig seksuel debut og manglende signalering af seksuelle grænser var ikke signifikante prædiktorer.

Forskningsmetode

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., & Elklit, S. (2010). The development and psychometric assessment of the adolescent sexual coercion risk scale. Journal of Interpersonal Violence, 26, 1524-1540.

Denne artikel beskriver udviklingen af et psykometrisk redskab (The Adolescent Sexual Coercion Risk Scale) til at måle unges risiko for seksuel viktimisering fra jævnaldrene. Skalaen består af to faktorer: signalering af seksuelle grænser og udvisning af risikoadfærd. Skalaen er valideret i en gruppe af 327 piger i 9. klasse.  Lave scores på signalering af seksuelle grænser kombineret med høje scores på udvisning af risikoadfærd viser sammenhæng med selvrapportering af seksuel viktimisering.

Bonde, B., Johannsen, M., Bramsen, R. H. & Elklit, A. (2012) Hvad er de potentielt skadelige og gavnlige effekter af traumeforskning for deltagerne? Matrix, 29, 218-227.

Undersøger de skadelige og gavnlige effekter af forskning på mennesker der har været udsat for en traumatisk oplevelse. Generelt oplever deltagerne ubehag ved undersøgelser, da de skla genopleve traumatisk episode. Det positive udbytte kan dog overstige det oplevede (midlertidige) ubehag. Der findes ikke evidens for at personer oplever negative følgevirkninger af deltagelse i traumeforskning.

Der udgives snart en engelsk artikel om emnet.

Politiets behandling af voldtægtssager

Beck Hansen, N., Nielsen, L. H., Bramsen, R. H., Hansen, O. I., & Elklit, A. (2014). Anmeldte voldtægtssager: En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte voldtægtssager ved Østjyllands politi [Reported cases of rape: A description of attrition rates in reported cases of rape at the Eastern Jutland police district]. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Ud af 282 anmeldelser førte 50 til at anklagemyndigheden tiltalte gerningsmanden. 38 sager førte til domafsigelse (ca. hver 7.). Rapporten uddyber årsager til at sagen henlægges. Resultaterne er opsummeret i artiklen nedenfor.   

Beck Hansen, N., Nielsen, L. H., Bramsen, R. H., Hansen, O. I., & Elklit, A. (2014). Attrition in Danish Rape Cases. Journal of Police and Criminal Psychology, 30(4), 221-228.

Undersøgelse af 282 voldtægtssager over en treårig periode v. det danske politi. De fleste sager  blev lukket i den indledende fase. 61,7 % blev lukket af politiet, imens anklagemyndigheden lukkede 53 % af sagerne, som politiet sendte videre. De primære årsager er utilstrækkelige beviser og offerets modvilje mod at deltage i efterforskningen. Der gør ingen forskel om ofret har haft kontakt til en specialiseret behandlingsenhed forud for anmeldelsen.

Tilfredshed med behandlingen

Nielsen, L. H., Hansen, N. B., Elklit, A. (2014). Service Utilization and Satisfaction with Service Providers in Help-Seeking Victims of Rape and Sexual Assault. US-China Law Review, 11(9), Serial Number 105.

Undersøgelse af ofres oplevelse af at være hjulpet tilstrækkeligt og være blevet mødt med en positiv indstilling i kontakten med forskellige offentlige instanser (herunder politi, socialrådgivere, læge, psykolog, anklagemyndighed etc.). Mange er tilfredse med støtte og behandling fra psykologer og andre dele af det offentlige støttesystem, imens mange også rapporterede at have modtaget utilstrækkelig hjælp fra socialforvaltningen og politiet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies