Skip to main content

On the Definition of Learning

Bevillingshaver: Ane Qvortrup
Afsluttet:

Den samfundsmæssige og politiske optagethed af læring har udviklet sig eksplosivt de seneste år. Vi ser en stigende efterspørgsel efter viden om læring og efter systematisk anvendelse af denne viden i uddannelses- og undervisningssammenhænge. I forhold til at efterkomme denne efterspørgsel tegner der sig to vanskeligheder. For det første at læringsteorifeltet er blevet enormt, komplekst og spredt i mange retninger, og at læringsteorier udviklet inden for de forskellige praksisfelter ikke i tilstrækkelig grad befrugter hinanden med henblik på udvikling af det samlede læringsteorifelt. For det andet at der ikke findes nogen tilbundsgående og praksis-baseret forståelse af, hvordan viden om læring er anvendelig i uddannelses- og undervisningssammenhænge. Der er behov for en moderniseret og fornyet begrebsliggørelse af det læringsteoretiske felt og for belysning af forholdet mellem læring og undervisning, læringsteori og undervisningsteori.

 

Projektet ‘On the Definition of Learning’ undersøger, hvordan forskellige teorier og definitioner giver mulighed for forskellige identificeringer af læring som empirisk fænomen, og hvordan denne viden er værdifuld for det undervisningsteoretiske felt.

Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) med en etårig netværksbevilling fra 2014 til 2015. Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet ved Ane Qvortrup, Lektor, Institut for Kulturvidenskaber og Aarhus Universitet ved Merete Wiberg, Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik.