Menu

Dagens oplæg

Kommunalpolitik i landspolitikkens skygge?

v. Ulrik Kjær, Professor, Institut for Statskundskab

Når der d. 21. november er kommunalvalg vil kommuneoptimisterne sige, at her får vælgerne mulighed for at deltage i et rigtigt og et rigtigt vigtigt valg: der skal stemmes på kandidater, man er tilstrækkeligt tæt på til at kunne vurdere, og de valgte skal tage beslutninger med umiddelbar og konkret betydning for ens hverdag (tænk daginstitutioner, skole, ældrepleje, trafik, kultur osv.). Kommunepessimisterne vil omvendt sige, at vælgerne ikke sætter sig ind i den lokale politik og i stedet stemmer ”landspolitisk”: valget opfattes som et midtvejsvalg til Folketinget, og de lokale kandidater og dagsordner trænges i baggrunden.

Vi har bedt Ulrik Kjær, som står for den danske kommunalvalgsundersøgelse, om at rede trådene ud og give et bud på, hvor kommunale kommunalvalgene egentlig er. Han vil også sætte fokus på de kommunalpolitikere som vælges. Hvem er de, og hvorfor er de ikke et spejlbillede af deres vælgere? Og hvad er egentlig meningen med, at vi i kommunerne skal have ”amatørpolitikere” – politikere som lever for politik men ikke af politik? Der vil blive trukket tråde til begreber om magt, repræsentation og demokrati.

 

Kampen om kæderne

v. Niels Opstrup, Post doc, Institut for Statskundskab

Selvom den formelle magtposition er ret begrænset, er alle kommunale aktører enige om, at borgmester i hvert fald har potentialet til at være den reelt mest magtfulde person i kommunen. Borgmesteren er almindeligvis den helt centrale aktør i kommunens politiske liv, og det er typisk ham eller hende, som tegner kommunen udadtil, og er bedst kendt af borgerne. Borgmesterkæderne er derfor uden sidestykke det mest eftertragtede trofæ på konstitueringsnatten.

I dette oplæg vil vi se nærmere på hvem som bliver borgmestre, hvilke partier der erobrer borgmesterposterne, og hvordan det kan være, at ikke alle partier opnår samme ”vekselkurs” for deres stemmer, når borgmesterkæderne efter valget skal fordeles.

 

Dagsordenstemaer

 v. Christian Elmelund-Præstekær, Institutleder, Institut for Statskundskab

Er kommunalvalgene kedelige? At dømme efter valgdeltagelsen blandt specielt unge og nydanskere er svaret ja. Den lave valgdeltagelse, interesse for og viden om kommunalpolitik i disse grupper er velkendt, men mulige årsager er mindre velkendte. Èn mulig forklaring er valgkampens temaer, som i høj grad klumper sig om centrale velfærdsemner som børnepasning og ældreomsorg. Kunne valgkampe om sådanne temaer tænkes at appellere mere til far, mor og morfar end til førstegangsvælgeren? Vi kan ikke give et forskningsbaseret svar for nuværende, men ved at beskrive, hvad kommunalvalg handler om, kan vi give et grundlag for at stille denne slags spørgsmål til debat. En væsentlig pointe er, at valgtemaerne fastlægges af et ubevist samspil mellem kommunalpolitikere, medier og vælgere, hvilket forklarer den inerti, der kendetegner tematikkerne i kommunalvalgkampe på tværs af både tid og sted.

 

Nye medier, unge borgere og politisk deltagelse

v. Jakob Ohme, Adjunkt, Center for Journalistik (oplægget foregår på engelsk)

Young citizens increasingly use social media platforms like Facebook or Twitter for accessing news. But does this new way of accessing information about politics and society helps them to become politically active? This talk presents arguments for a ‘new mobilization’-thesis but also focuses on risks that social media may bear for democracy. It reflects on different meanings of political activities for society and looks into patterns of first-time voter mobilization in the 2015 Danish national election.

 

Her er listen: Fem nyhedskriterier til unge

v. Aslak Gottlieb, Undervisningskonsulent, freelance skribent og tidligere Fellow ved Center for Journalistik, SDU

Det er helt normalt ikke at svare, hvis ikke man bliver talt til. Så det er ikke underligt, at yngre mediebrugere forlader de traditionelle nyhedsplatforme. Her henvender journalisterne sig jo til unges forældre og bedsteforældre.

Engagementskriterierne er et bud på fem alternative nyhedskriterier, der korrelerer med de traditionelle fem. Kriterierne er udviklet af Aslak Gottlieb, da han i 2015-2016 var fellow på SDU’s Center for Journalistik. Her arbejdede han sammen med centrets studerende og deres undervisere om udviklingen af nyhedsformater til unge. Og i samarbejde med DR3, Altinget og Fyens Stiftstidende, skærpede han dem i virkelighedens medieverden.

Vi har sat Aslak på programmet som ’den gode vejrudsigt’, der runder dagen af med lovning om bedre vejr. Hans undersøgelser peger nemlig på, at nyhedsmedierne godt kan få fat i yngre generationer. Hvis ellers de vil. Journalistik produceret ud fra engagementskriterierne er er godt bud på, hvordan det kan lade sig gøre.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies