Menu

Samfunds- og mediedagen efterår 2017

Udviklingsseminaret finder sted

Mandag d.  18. september 2017
Kl. 9.00-16.15
Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

Kommunalvalget

Tredje tirsdag i november går den danske befolkning traditionen tro til stemmeboksene for at vælge deres nye kommunalbestyrelser. Men hvad træffer vælgerne deres valg på baggrund af? Og vælger de overhovedet at deltage? Selvom at kommunalvalg ikke er lige så ideologisk højspændte som et folketingsvalg, har de kommunale beslutninger en meget konkret betydning for vores hverdag. Ikke desto mindre kan det være svært at motivere vælgerne og specielt de unge til at deltage i den lokale politiske proces. Af denne grund har Institut for Statskundskab, SDU, i efterårets udgave af Samfunds- og mediedagen valgt at belyse kommunalvalget fra forskellige vinkler, herunder et særligt fokus på, hvordan den politiske debat kan nå ud til de unge vælgere.

Dagens oplægsholdere er:

Ny indsigt til brug i undervisningen

Udviklingsseminaret Samfunds- og mediedagen, som afholdes af Institut for Statskundskab, SDU, er målrettet undervisere i gymnasieskolen og giver underviserne mulighed for opnå ny indsigt i aktuelle emner til brug i undervisningen. Temaet for dette forårs udgave af Samfunds- og mediedagen vil være særlig relevant for undervisere i samfundsfag og mediefag, men også undervisere i dansk m.fl. vil finde interesse og relevans i seminaret, for eksempel i tilrettelæggelsen af et tværfagligt forløb.  
Oplægsholderne vil på baggrund af deres forskning og praktiske erfaringer levere input og inspiration til brug i undervisningen. Dagen vil desuden berøre flere kerneelementer i læreplanerne for stx, hf og hhx, så som sociale medier, magt og demokrati, parti og vælgeradfærd og ikke mindst en helt ny kommunikationsteori.  Der vil naturligvis være tid til spørgsmål og diskussion i løbet af hele seminaret.

Alle deltagere modtager et særligt udarbejdet seminarmateriale med fokusområder, tværfaglige og didaktiske forslag samt litteratur, der kan bruges direkte i undervisningen som færdigudviklet forløb inden for samfundsfag.

Mere information om  de enkelte oplæg og dagens program vil være tilgængeligt her på siden medio august.

Tilmelding og pris

Prisen for deltagelse er 1.800 kr. (ekskl. moms). Prisen inkluderer fuld forplejning i forbindelse med seminaret og et særligt udarbejdet seminarmateriale.

Kontakt

Bess Egede Rogers
Institut for Statskundskab, SDU
Kontor: 6550 8757
E-mail: rogers@sam.sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies