Menu

SDU Supercomputer Challenge

SDU Supercomputer Challenge 2017 er en konkurrence, hvor studerende fra SDU møder firmaer med komplekse problemer – og sammen arbejder de på at løse dem ved hjælp af SDU’s supercomputer, ABACUS 2.0.

Innovative løsninger på komplekse problemer

Gennem SDU Supercomputer Challenge får studerende mulighed for at arbejde sammen med virksomheder om at nå et fælles mål. Det handler om at finde innovative løsninger til dansk erhvervsliv med SDU’s supercomputer ABACUS som redskab. Virksomheder får glæde af konkurrencens resultater både nu og i fremtiden; de kan vinde en løsning på deres problem, og de studerende kan vinde i alt 75.000 kr. til deling i tre vindergrupper.

Et komplekst problem kan handle om analyse af menneskelig adfærd, beregning af energieffektivitet, udvikling af algoritmer i forbindelse med udbud, forskellige former for simuleringer eller overblik over en gigantisk mængde data. Kun fantasien sætter grænser for opgavens karakter.

Konkurrencen er for alle SDU-studerende

Studerende fra alle SDU’s fakulteter kan deltage!

Det er ikke afgørende, om de deltagende virksomheder er naturvidenskabeligt eller humanistisk funderet; det afgørende er, at virksomheden har et vanskeligt problem, og at den studerende er klar til at arbejde sammen med andre om en hidtil uløselig opgave.

Kontakt

Vil I høre mere, så skriv til projektleder Peter Bækgaard Madsen eller ring på 65 50 96 98. Peter kommer også gerne ud til jer og fortæller mere om SDU Supercomputer Challenge.

Bemærk, at det ikke længere er muligt at tilmelde sig SDU Supercomputer Challenge 2017.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies