Menu

Center for Grænseregionsforskning

Center for Grænseregionsforskning (CBRS) ved Institut for Statskundskab blev oprettet i 2016. Det repræsenterer desuden et tværfakultært samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Det er centerets formål at behandle grænseregionale problemstillinger i forskning, undervisning og formidling. Centeret er beliggende i Sønderborg.

 

Centerets forskning ligger i forlængelse af en tradition, der blev grundlagt i 1976 med Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa. Det blev i 2004 en del af Syddansk Universitet og fortsatte i Sønderborg til 2015, hvor instituttet blev nedlagt som en selvstændig institution. Centeret repræsenterer en tværfaglig tilgang til forskningen i grænser, grænseregioner og mindretal. Medarbejderne har baggrund i samfundsvidenskabelige og humanistiske fag som fx geografi, samfundsfag, jura, antropologi og historie.

 

Fra udgangspunktet i den dansk-tyske grænseregions enestående historie har forskning og undervisning spredt sig til sammenlignende studier af grænseregioner, primært i Europa, og centeret er engageret i internationale forskningsnetværk. Den stærkere internationale orientering og undervisningen i European Studies forhindrer ikke en stærk regional forankring. Centeret samarbejder med kulturinstitutioner og erhvervslivet i regionen, og det varetager den særlige forpligtelse til at udføre forskning om det tyske mindretal i Sønderjylland. Centeret engagerer sig i vidensdeling og forskningskommunikation i regionen. Det udgiver det populærvidenskabelige tidsskrift Pluk, der præsenterer resultater fra forskningen i Sønderjylland.

 

Centeret står desuden for undervisningen i European Studies (bachelor og master).

 

CBRS fokuserer på følgende forskningsområder:

 Center for Grænseregionstudiers hjemmeside findes kun på engelsk

 

Please go to the English version of the website

  

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies