Menu

Stephen John Fey

Stephen J. Fey studerede celle- og molekylærbiologi på King's College, University of London og modtog sin Ph.D. i biofysik i 1980. Styret af sin interesse for at forstå, hvordan levende celler reagerer på ydre faktorer, tog han til Århus universitet for at studere proteinekspression (nu kaldet proteomanalyse). Han flyttede til Syddansk Universitet i 1996 og var en af grundlæggerne af Center for proteomanalyse. Da muligheden for at spinne dette center ud af universitetet i et lille biotek selskab opstod i 2006, tog han chancen og blev administrerende direktør for DrugMode ApS. Firmaets produkter viste sig at være I et for tidligt stadia i forhold til kommercialisering, så DrugMode blev lukket ned i 2011, og Stephen vendte tilbage til Syddansk Universitet, hvor han nu stå i spidsen for Tissue Culture Engineering Laboratory (TCEL).

Forskningsleder: Lektor Stephen John Fey

Forskningsgruppe: 

Adjunkt Krzysztof Wrzesinski

3D vævskultur

Det ultimative mål for biomedicinsk forskning er at mindske sygdom og forbedre menneskers sundhed. I arbejdet hen imod dette mål er det fornuftigt at undersøge, hvordan celler fungerer i mennesket. Det kom derfor som en stor overraskelse, at de metoder, der anvendes til at dyrke celler i laboratoriet (og som blev anvendt med stor succes i kampen mod polio i 1950 'erne), pludselig viste sig at producere celler som dårligt udtrykte det der sker i vores organer. Målet for vores forskning er derfor at udvikle kultur systemer, som tillader celler i kultur at afspejle det, der sker i kroppen. Et sådant system vil give en unik indsigt i hvordan sunde celler arbejder; hvad der går galt i kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme og fremskynde udviklingen af nye og mere sikre lægemidler.

Vi samarbejder med virksomheder om at udvikle det udstyr vi har brug for, med andre internationale grupper, der ønsker at indføre denne teknologi i deres egen forskning og med farmaceutiske virksomheder, der er interesserede i at anvende denne teknologi til at forudsige toksikologi.

Se mere på den engelske side.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies