Menu

Lars Folke Olsen

Forskergruppen CelCom undersøger bl.a. stofskiftet i prokaryote og eukaryote celler. Den primære vægt i undersøgelserne er lagt på udvikling af nanobiosensorer, der kan indsættes i levende celler, og måle de små molekyler (sukker, ATP m.v) i stofskiftet med høj tidsopløsning. De celler vi interesserer os for er primært mælkesyrebakterier, gæren Saccharomyces cerevisiae, hvide blodceller og insulinproducerende celler fra bugspytkirtlen.

Som et supplement til de eksperimentelle målinger arbejder vi også med opstilling af matematiske modeller af stofskiftet, der dels anvendes til at simulere de eksperimentelle fund, dels anvendes til at forudsige hvilke konsekvenser en defekt i stofskiftet kan have for cellen. Vi har for ganske nylig også påbegyndt et projekt i udvikling af bionedbrydelige nanopartikler der skal anvendes til specifik aflevering af væksthæmmende og celledræbende stoffer i kræftceller. Dettte sker i samarbejde med en række andre forskningsgrupper i Lundbeck Foundation Center of Excellence NanoCAN (Nanomedicine Research Center for Cancer Stem Cell Targeting Therapeutics).

For yderligere information om forskningen, se også den engelske side.

Forskningsleder: lektor Lars Folke Olsen

Forskere og forskningsgruppe:

H. C. Andersen Academy Visiting Professor David Lloyd

Laborant Anita Lunding

Ph.d.-stipendiat Henrik Seir Thoke

Lars Folke Olsen er også med i følgende forskningsnetværk:

NaKIM

Lundbeck NanoCAN: www.nanocan.org

The European Science Foundation collaborative network

and the EU 7FP Initial Training Network (ITN): www.isolate.se

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies