Skip to main content

Nye mekatronik-ansættelser styrker effektelektronik ved MCI

Mads Clausen Instituttet forøger nu sine aktiviteter inden for forskning og udvikling af moderne mekatronik med oprettelsen af en professor- og en adjunktstilling i mekatronik.

Professorstillingen bliver besat af Stefan Matefi-Tempfli, der er af ungarsk oprindelse, men med belgisk nationalitet. Han har en stærk baggrund både i elektronik, virksomhedsledelse og mikroteknologi.

Professor Matefi-Tempfli skal beskæftige sig med udvikling af en forskningsprofil i effektelektronik på SDU i Sønderborg samt med at bygge bro mellem mekatronik og moderne mikroteknologi. Stefan Matefi-Tempfli starter ved MCI d. 11. september 2012.

Effektelektronik og indlejret software 
Ph.d. Alin Drimus er startet i stillingen som adjunkt. Han vil fokusere på forsknings- og undervisningsemner inden for krydsfeltet mellem effektelektronik og indlejret software. Drimus er en erfaren forsker og udvikler af sensorteknologi, indlejret software og mekatronik.

Både professor Matefi-Tempfli og ph.d. Drimus bliver tilknyttet Syddansk Energicenter, der arbejder målrettet med intelligent energiforbrug.

Mads Clausen Instituttets indsats for at styrke sine aktiviteter inden for effektelektronik støttes finansielt af Bitten og Mads Clausen Fonden, Fabrikant Mads Clausen Fonden og SE (Sydenergi).

Foto: Professor Stefan Matefi-Tempfli

Læs mere om uddannelserne diplomingeniør i Mekatronik og civilingeniør i Mekatronik.

Redaktionen afsluttet: 11.09.2012