Menu

Muligheder, ansøgning og frister

Medicin (Bachelor)

Hvornår?

Studiestrukturen på bacheloruddannelsen i medicin er opbygget af moduler med integrerede kurser og eksaminer hvilket er vigtigt at være opmærksom på, hvis man gerne vil på udlandsophold. Husk at du skal finde kurser der er meritgivende på din egen uddannelse på SDU. På medicin har studerende alligevel i flere år rejst til udlandet som en del af deres studie, hovedsageligt på klinikophold. Der har bl.a. været studerende i Grønland, Norge, Sverige, Brasilien, Japan, Uganda, Indien og mange andre steder.

Den bedste mulighed for at komme til udlandet, som studerende på bachelorstudiet i medicin, er at tage et præklinisk ophold på modul B11, 6. semester. Det er dog ikke nødvendigt at afvikle opholdet på dette tidspunkt. Faktisk kan du tage præklinik allerede efter 1. semester og evt. kan du afvikle det i en sommerferie. Det prækliniske ophold kan tilrettelægges igennem et af universitetets udvekslingsaftaler eller som et selvarrangeret udlandsophold.

Hvordan?

Som bachelorstuderende på medicin har du følgende muligheder for at komme udenlands:

Præklinik i udlandet
Selvarrangeret studieophold i udlandet
Studieophold i Bergen og Tromsø (bemærk først på kandidaten - 9. semester)
IMCC

Ansøgningsfrister

Udvekslingspladser
Se SDU International ansøgningsfrister.

Selvarrangerede udlandsophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Præklinik i udlandet
Hvis du ønsker at tage dit præklinikophold i udlandet, skal du sørge for at have det afslutte og meriteret inden du søger ind på din kandidatuddannelse.

IMCC
Se IMCCs hjemmeside for at holde dig opdateret på deres tidsfrister

Udover ovenstående specifikke tidsfrister er det nødvendigt at starte planlægningen af et eventuelt udlandsophold tidligt, gerne 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Godkendelse af kurser kan have en sagsbehandlingstid på op til 4 måneder. Dette afhænger i høj grad af hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i Det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Medicin (Kandidat)

Hvornår?

Den bedste mulighed for at komme til udlandet som studerende på kandidatstudiet i medicin, er på 9. semester hvor det er muligt at følge K8 og K9 på flere nordiske universiteter blandt andet Bergen og Tromsø. Derudover er det muligt at tage det elektive klinikophold på 8. eller 10. semester på et universitetshospital i udlandet.

Søges andre fag er det vigtigt at de fag, som du vil tage, skal give merit for fag på din uddannelse her på SDU.

Din faglige vejleder kan hjælpe dig med at se på mulighederne for at lægge en fornuftig studieplan for et eventuelt studie- eller klinikophold i udlandet.

Hvordan?

På kandidatuddannelsen i medicin har du følgende muligheder for at komme til udlandet:

Klinik i udlandet
Studieophold i Bergen og Tromsø
Selvarrangeret studieophold i udlandet

Ansøgningsfrister

Klinikophold i udlandet
Hvis du ønsker at afvikle dit klinikophold i udlandet i selve klinikperioden, er det vigtigt, at du har en bekræftelse fra modtagerklinikken, der angiver perioden hvori du kan modtages i klinik. Denne bekræftelse skal vedlægges prioriteringsskemaet, der indsendes ca. 7 måneder før klinikopholdets start. Dette sker efter klinikinformationsmødet på 8. og 10. semester. Du vil blive fordelt i det rul, der tidsmæssigt passer til dit elektive klinikophold. Spørg evt. de faglige vejledere eller Thomas Henriksen.

Hvis du ønsker at afvikle dit elektive klinikophold i en anden periode – fx i en sommerferie, skal du blot angive at du afvikler klinikken i udlandet på dit prioriteringsskema. Dette udfyldes og sendes til praktikmedicin@health.sdu.dk ca. 6 måneder før klinikopholdets start.

Udvekslingspladser

Se SDU International ansøgningsfrister.

Studieophold i Bergen og Tromsø
Ansøgningsfristen for 1. marts/1.oktober via SDU International  - find ansøgningsskema og procedure her. Bemærk at du ligeledes skal søge om optagelse på Universitetet i Bergen eller Tromsø - find mere information om deres ansøgningsprocedure og frister på deres respektive hjemmeside.

Selvarrangerede udlandsophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Idræt og Sundhed (Bachelor)

Hvornår?

Det bedste tidspunkt at søge til udlandet, som bachelorstuderende på idræt og sundhed, er på dit tredje studieår. Her har du mulighed for at inkludere et udlandsophold, i forbindelse med det Projektorienterede forløb på Tilvalget i Fysisk Aktivitet og Sundhed, eller du kan indeholde fag fra udenlandske universiteter i dit ITT. Det er et krav at Projektforløb i udlandet bliver godkendt af studienævnet forud for projektforløbet. 

Vælger du ITT, skal fagsammensætningen og fagniveauet godkendes af studienævnet. Se retningslinjer for individuelt tilrettelagt tilvalg her, eller tal mere med din faglige vejleder om dine muligheder.

Hvordan?

Som bachelorstuderende på Idræt & Sundhed har du følgende muligheder for at komme til udlandet:

Selvarrangeret ophold i udlandet
Udvekslingsplads på et af SDUs partner universiteter

Ansøgningsfrister

Se SDU International

Selvarrangerede udlandsophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er det op til den enkelte studerende at undersøge ansøgningsfristen ved modtageruniversitetet. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt - 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Godkendelse af kurser/Individuelt tilrettelagt tilvalg på Idræt og Sundhed har normalt en sagsbehandlingstid på 1-2 måneder. Dette afhænger i høj grad af, hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Idræt og Sundhed (Kandidat)

Hvornår?

Det bedste tidspunkt at søge til udlandet, som kandidatstuderende på idræt og sundhed, afhænger af de andre fagvalg du foretager undervejs i din uddannelse. I studieordningen og i fagkataloget er reglerne for fagsammensætningen i dit studieforløb beskrevet. Afhængig af hvilke fag du gerne vil følge og hvornår de udbydes, vil du kunne finde "huller" til at tage til udlandet. Du kan tage en snak om dine muligheder med din faglige vejleder, som også kan hjælpe dig med at sammensætte en studieplan.

Hvordan?

På kandidaten i Idræt & Sundhed har du følgende muligheder for at komme til udlandet:

Idræt og Sundhed er partner i en Europæisk Master vedrørende Sundhed og Fysisk Aktivitet som du som studerende på kandidatdelen har mulighed for at søge ind på.
Udvekslingsplads på et af SDUs partner universiteter
Selvarrangerede ophold i udlandet

Ansøgningsfrister

Udvekslingspladser
Se SDU International ansøgningsfrister.

Selvarrangerede udlandsophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er det op til den enkelte studerende at undersøge ansøgningsfristerne ved modtageruniversitetet. SDU International har ikke nogen ansøgningsfrist for ansøger der planlægger selvarrangerede udlandsophold.

Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Master in Health and Physical Activity
Se under punktet 'selvarrangerede udlandsophold'.

Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt, gerne 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Godkendelse af fag/kurser på Idræt og Sundhed har normalt en sagsbehandlingstid på 1-2 måneder. Dette afhænger i høj grad af hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Folkesundhedsvidenskab (Bachelor)

Hvornår?

På bacheloruddannelsens 4. semester er der indlagt plads til at tage valgfag og praktikophold (Maksimalt 30 ECTS, dog kan praktik højst udgøre 15 ECTS). Du har som studerende mulighed for at tage til udlandet på sidste del af dette semester eller hele 4. semester. Det er vigtigt at du er opmærksom på at et ophold i udlandet kun kan ske ved forudgående godkendelse af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab.
Vælges et praktikophold i udlandet skal dette ske i henhold til retningslinjerne for meritgivende praktik, som kan findes her. Tager du fag i udlandet, skal du sørge for, at fagene ikke forsinker dig i dit studieforløb, og at de ikke overlapper med de øvrige fag du skal tage på SDU.

Hvordan?

Som bachelorstuderende på Folkesundhedsvidenskab kan du komme til udlandet på følgende måder:

Selvarrangeret ophold i udlandet
Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter

Ansøgningsfrister

Udvekslingspladser
Se SDU International ansøgningsfrister.

Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november: Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)
Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt, gerne 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Forhåndsgodkendelse af fag/kurser i Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab har normalt en sagsbehandlingstid på 1-2 måneder. Dette afhænger i høj grad af hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Folkesundhedsvidenskab (Kandidat)

Hvornår?

På kandidatuddannelsen er 3. semester valgfrit og giver bl.a. mulighed for udlandsophold (30 ECTS). Det er også muligt at tage på praktikophold i udlandet (dog max. 15 ECTS, svarende til 8 uger). Retningslinjer for praktik på uddannelsen findes her.

Hvordan?

Udlandspraktik i privat eller offentlig virksomhed (selvarrangeret).
Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter.

Ansøgningsfrister

Praktikophold skal være godkendt af studienævnet senest i august (inden 3. semester påbegyndes).

Udvekslingspladser
Se SDU International ansøgningsfrister.
Selvarrangerede udlandsophold.
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november: Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt, gerne 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Forhåndsgodkendelse af fag/kurser i Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab har normalt en sagsbehandlingstid på 1-2 måneder. Dette afhænger i høj grad af hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder. 

Farmaceut (Kandidat)

Hvornår?

På kandidatuddannelsens andet studieår er der indlagt 6 måneder til at skrive speciale, hvilket er et godt tidspunkt at søge til udlandet på. For at skrive dit speciale i udlandet skal du være tilknyttet en hovedvejleder på Syddansk Universitet og samtidig have en medvejleder der hvor du skriver dit speciale. Udover denne mulighed har du i løbet af din kandidat mulighed for at læse fag på et udenlandsk universitet som kan erstatte nogle af de obligatoriske eller valgfrie fag på kandidaten i Farmaci. Dette kan kun ske under forudsætning af en forhåndsgodkendelse og meritgodkendelse af studienævnet på Farmaci – se mere information her. Du skal samtidig sørge for, at dit udlandsophold ikke forsinker dig i dit studieforløb.

Hvordan?

Som kandidatstuderende på Farmaceutuddannelsen kan du komme til udlandet på følgende måder:

Selvarrangeret ophold i udlandet
Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter

Ansøgningsfrister

Udvekslingspladser
Se SDU Internationale ansøgningsfrister.

Selvarrangerede udlandsophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt - 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted. Godkendelse af kurser/Individuelt tilrettelagt tilvalg på Idræt og Sundhed har normalt en sagsbehandlingstid på 1-2 måneder. Dette afhænger i høj grad af, hvorvidt du som studerende medsender alt nødvendigt materiale i din ansøgning. Tag fat i det Internationale Kontor og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Klinisk Biomekanik (Bachelor)

Hvornår?

Den bedste mulighed for at komme til udlandet som studerende på bachelorstudiet i klinisk biomekanik, er at tage det valgfrie klinikophold på 6. semester på en klinik i udlandet. Desværre kan det være svært at finde plads til et udenlandsophold i studietiden på grund af uddannelsens opbygning og mange obligatoriske fag. Hvis du vil tage det valgfrie klinikophold i udlandet, skal det ligge på et tidspunkt hvor det ikke forstyrrer din deltagelse i anden undervisning. En anden mulighed i forhold til et udlandsophold er at skrive din bacheloropgave på et udenlandsk universitet. Kontakt Cornelius Myburgh og hør mere om denne mulighed.

Din faglige vejleder kan desuden hjælpe dig med at se på mulighederne for at lægge en fornuftig studieplan.

Hvordan?

Som bachelorstuderende på Klinisk Biomekanik har du følgende muligheder for at komme på et udlandsophold:

Klinikophold i udlandet
Selvarrangeret studieophold i udlandet
Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter

Ansøgningsfrister

Klinikophold i udlandet
For at komme på klinikophold i udlandet, skal du kontakte Thomas Henriksen i god tid før du ønsker at rejse ud. Hun vil give dig de nødvendige oplysninger og skemaer for at kunne lave en aftale med en klinik i udlandet. Tager du et klinikophold på 5 ECTS (klinikophold A), så kontakt SDU International for at søge stipendium fra internationaliseringspuljen.

Selvarrangeret studieophold i udlandet herunder bachelorprojektet i udlandet.  
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Udvekslingspladser
Desværre har SDU ingen faste udvekslingsaftaler indenfor klinisk biomekanik på nuværende tidspunkt.

Klinisk Biomekanik (Kandidat)

Hvornår?

Den bedste mulighed for at komme til udlandet som studerende på kandidatstudiet i klinisk biomekanik, er at tage det valgfrie klinikophold som ligger på 1. eller 3. semester i udlandet. Hvornår det ligger afhænger af om du er startet på uddannelsen i foråret eller efteråret. Hvis du vil tage det valgfrie klinikophold i udlandet, skal det ligge på et tidspunkt hvor det ikke forstyrrer din deltagelse i anden undervisning. Dette kan være lidt af et puslespil at få det til at gå op. Der er også en mulighed for at komme udenlands i 4 dage under klinikophold C.

Yderligere kan du på egen hånd undersøge, om der er kurser i udlandet, der ligner dine egne kurser tilstrækkeligt meget til at du vil kunne få merit for dem på SDU. Desværre kan det være svært at finde disse kurser og at finde plads til et udenlandsophold i studietiden. Årsagen til dette er uddannelsens særlige karakter. Den er i øjeblikket den eneste universitære uddannelse i Skandinavien og i Europa er der få institutioner, der udbyder uddannelsen på universitetsniveau. Dette begrænser mulighederne for at finde relevante kurser i udlandet, men kontakt evt. Cornelius Myburgh for gode råd omkring hvilke universiteter som kunne være relevante for dig.

Din faglige vejleder kan hjælpe dig med at se på mulighederne for at lægge en fornuftig studieplan, hvis du søger til udlandet.

Hvordan?

Som kandidatstuderende på Klinisk Biomekanik har du følgende muligheder for at komme til udlandet:

Klinikophold i udlandet
Selvarrangeret studieophold i udlandet
Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter

Ansøgningsfrister

Klinikophold i udlandet
For at komme på klinikophold i udlandet, skal du kontakte Thomas Henriksen i god tid før du ønsker at rejse ud. Hun vil give dig de nødvendige oplysninger og skemaer for at kunne lave en aftale med en klinik i udlandet. Tager du et klinikophold på 5 ECTS (klinikophold C), så kontakt SDU International for at søge stipendium fra internationaliseringspuljen.

Selvarrangeret studieophold i udlandet
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Udvekslingspladser
Desværre har SDU ingen faste udvekslingsaftaler indenfor klinisk biomekanik på nuværende tidspunkt.

Fysioterapi (Kandidat)

Hvornår?

På kandidatuddannelsens 3. semester er der indlagt plads til at tage valgfag (maksimalt 30 ECTS), og derfor er dette det bedste tidspunkt at søge til udlandet. Tidsmæssigt er det dog ikke strengt nødvendig, at du tager fagene lige præcis på 3. semester. Du skal dog sørge for, at de fag du tager i udlandet ikke forsinker dig i dit studieforløb, og at de ikke overlapper med de øvrige fag du skal tage på SDU. Finder du et fag i udlandet som ligger skævt i forhold til dine øvrige fag på SDU, kan du tage en snak med din faglige vejleder. I kan sammen diskutere mulighederne for at sammensætte en individuel studieplan.

Hvordan?

Som kandidatstuderende på Fysioterapi-uddannelsen kan du komme til udlandet på følgende måder:

Udveksling på et af SDUs partneruniversiteter
Selvarrangeret studieophold i udlandet

Ansøgningsfrister

Udvekslingspladser
Se SDU International ansøgningsfrister.

Selvarrangeret ophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Ellers er der ikke nogen egentlig frist, men det er nødvendigt at starte planlægningen tidligt - 1-1½ år før du vil rejse. Grunden til dette er, at der er meget der skal forberedes og mange parter, der skal involveres før du er klar til at tage af sted.

Psykologi (Bachelor)

Hvornår?

Studiestrukturen på bacheloruddannelsen i Psykologi er tilrettelagt i en kvartalsstruktur hvilket er vigtigt at være opmærksom på, hvis man gerne vil på udlandsophold. Husk at finde kurser der er meritgivende på din egen uddannelse på SDU og som passer ind i denne struktur således at du ikke bliver forsinket i dit studieforløb.

Hvordan

Selvarrangeret studieophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen ved SUND kan søges om økonomisk støtte til dit ophold.

Psykologi (Kandidat)

Hvornår?

Studieordningen for Kandidatuddannelsen for Psykologi er giver mulighed for at tage udlandsophold på 1. semester, men du skal på egen hånd undersøge, om der er kurser i udlandet, der ligner dine egne kurser tilstrækkeligt meget til at du vil kunne få merit for dem på SDU og søge studienævnet om meritgodkendelse. Tag fat i SDU International og din faglige vejleder for at høre mere om dine muligheder.

Hvordan

Selvarrangeret studieophold

Selvarrangerede ophold
Internationaliseringspuljen ved SUND kan søges om økonomisk støtte til dit ophold.

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Hvornår?

På anden del af 3. semester (modul 6) er det muligt at tage et praktik- eller studieophold i udlandet. Det er et 8 ugers forløb, svarende til 15 ECTS point.

Hvordan?

På den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse kan du komme til udlandet på følgende måder:

Selvarrangeret studieophold
Praktikophold

Ansøgningsfrister

Selvarrangerede ophold
Ved selvarrangerede udlandsophold er der følgende frist: 1. marts / 1. november. Internationaliseringspuljen søges om økonomisk støtte til dit ophold (søges gennem ansøgningsskema for studieophold)

Praktikophold
Ansøgning om godkendelse af praktikforløbet som valgfag skal tilsendes studienævnet mindst 2 måneder inden forløbet påtænkes begyndt. Når studienævnet har godkendt forløbet, skal der udformes en kontrakt mellem praktiksted, studenten og uddannelsen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies