Menu

Droner: Folk er bekymrede for deres privatliv

Ny undersøgelse viser, at befolkningen er skeptisk over for, at droner trænger ind i deres privatsfære.

Droner kan tage upassende billeder eller opfange personlige oplysninger. Og de kan flyve meget tæt på menneskers private ejendom og privatliv.

Det er nogle af de betænkeligheder, folk har over, at der i fremtiden vil flyve flere droner omkring.

- Droner, der er udstyret med et kamera, skaber størst bekymring, selvfølgelig alt efter om dronen flyver højt oppe i luften eller stopper op og svæver over en person. Det er også tydeligt, at grundejere er usikre på, hvor meget af luftrummet de ejer, siger Domen Bajde, lektor ved SDU’s Institut for Marketing & Management.

Han har stået i spidsen for en fokusgruppeundersøgelse, som skal give indsigt i befolkningens viden om og holdninger til droner. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Mere tolerante over for børn
Studiet viser, at det også har betydning, hvem der styrer en drone. Deltagerne i undersøgelsen har stor tiltro til offentlige institutioner og private virksomheder, der benytter droner i professionelt øjemed. Men når det kommer til privatpersoner, skelner deltagerne mellem børn og voksne.

- Folk er mere overbærende over for børn. De forventer, at børn ikke har nogen skjult dagsorden, og at forældrene holder opsyn med, at deres børn bruger droner ansvarligt. Derimod er skepsissen større over for, om voksne amatørbrugere overholder reglerne for privat droneflyvning, fortæller Domen Bajde.

 

(Foto: Colourbox) 

Droner er fortsat en ny teknologi, som mange danskere primært har viden om fra f.eks. medier og film. Ifølge Domen Bajde opstår der derfor ukorrekte antagelser om droner, f.eks. at de altid er kontrolleret af en person, selvom en drone kan være programmeret.

Denne type brug af droner kaldes autonom flyvning og kræver en specifik tilladelse af myndighederne. Til dato har de danske myndigheder ikke givet nogen tilladelser af denne art.

Mangler viden om droners aktivitet
En anden problemstilling er, at det er svært at vurdere, hvad en drone foretager sig, alene ved at kigge på en flyvende drone.

- Hovedparten af befolkningen ved ikke så meget om droner. Folk er bekymrede, hvis de ikke ved, hvem der flyver en drone, hvorfor den flyver dér, og hvilken plan der ligger bag. I dag er der eksempler på, at folk har kontaktet politiet om flyvende droner, så der er behov for bedre viden og informationssystemer, der kan hjælpe befolkningen til at forstå, hvad en drone foretager sig, konkluderer SDU-forskeren.

SDU’s Dronecenter og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder i et andet projekt på at udvikle elektroniske nummerplader til droner, så det bliver muligt at identificere droner på en app.

- Drone-nummerpladerne skal netop bidrage til at adressere de bekymringer, folk har. Det har derfor stor værdi, at vi nu får konkret viden om, hvad folk mener om droner i det offentlige rum, siger Kjeld Jensen, der er lektor ved SDU’s Dronecenter og står i spidsen for projektet om drone-nummerplader.

Yderligere undersøgelser på vej
Kontorchef Michael Dela, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, siger om undersøgelsen af befolkningens syn på droner:

- Med den viden, den ny SDU/AAU-undersøgelse nu bringer frem, har vi fået et langt mere kvalificeret grundlag for at tilrettelægge yderligere forsøg og undersøgelser med droner og almindelige borgeres oplevelser af dem. Og så vidt vi ved, er denne undersøgelse den første af sin art i verden, der så dybdegående vil belyse brugen af droner set fra borgernes synsvinkel. Det synes jeg faktisk godt, vi kan være lidt stolte af, siger Michael Dela.

Blandt de temaer, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestiller sig skal undersøges yderligere i kommende studier, er brugen af de såkaldte mikrodroner – altså helt små droner – i bymæssig bebyggelse samt flere aspekter af den professionelle droneflyvning i byerne.

 Rapporten ”General Public’s Privacy Concerns Regarding Drone Use in Residential and Public Areas” er tilgængelig her.

 

Om projektet
Der er gennemført fokusgrupper i tre større byer Aalborg, København og Odense. Studiet har fokus på mikrodroner, som vejer mindre end 250 gram, og bekymringerne har derfor ikke handlet om sikkerhedsforhold, hvis en drone falder ned.

Bag projektet, der foregår i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, står lektor Domen Bajde og videnskabelig assistent Jannek K. Sommer, begge fra Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet samt lektor Maja Hojer Bruun fra Institut for Læring og Filosofi og adjunkt Karen Waltorp fra Institut for Kultur og Samfund, begge fra Aalborg Universitet.

Tilbage til aktuelt
Baggrund

I 2016 vedtog Folketinget en ny lov, der fastlægger nye regler for flyvning med droner. Dermed blev Danmark blandt de første lande i verden til at indføre lovgivning, der gælder for brug af droner. I behandlingen af lovforslaget lagde Folketinget vægt på, at droneteknologien udvikler sig meget hurtigt og kan bidrage til væksten i samfundet. Samtidig ønsker et bredt politisk flertal at sikre, at dronerne ikke krænker folks privatliv. Den daværende transport- og bygningsminister besluttede derfor, at forholdet mellem på den ene side brug af droner og på den anden side privatlivets fred skulle belyses nærmere for på den måde at sikre et mere veloplyst grundlag for fremtidige tilpasninger af reglerne.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies