Menu

Akademisk Råd

Det Akademiske Råd

§ 32. Der oprettes et akademisk råd på hvert fakultet til at behandle de i universitetslovens § 15 anførte opgaver og med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger på fakultetsniveau.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

  1. At tildele ph.d.- og doktorgrader.
  2. At indstille til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
  3. At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om den interne fordeling af bevillinger.
  4. At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
  5. At udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed, og akademisk råd har en pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 3. Akademisk råd har herudover til opgave at drøfte og rådgive fakultetets ledelse om forhold af relevans for fakultetets udvikling, organisering og økonomi, herunder:

  1. Fakultetets udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
  2. Fakultetets bidrag til universitetets udviklingskontrakt.
  3. Fakultetets organisering.
  4. Fakultetets kvalitetssikring.
  5. Økonomi og budget.
  6. Ansættelsespolitik i relation til uddannelse og forskning.
  7. Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.
  8. Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald.
  9. Ledelsesbeslutninger.

Stk. 4. Akademisk råd mødes mindst to gange i semesteret.

§ 33. Akademisk råd består af fem videnskabelige medarbejdere, tre studerende og dekanen. Derudover deltager tre teknisk-administrative medarbejdere i de dele af rådets møder, der ikke vedrører akademiske forhold, som efter universitetsloven er tillagt akademisk råd. Under behandlingen af de i § 32, stk. 2, nævnte opgaver deltager de teknisk-administrative medarbejdere derfor som observatører.

Stk. 2. De fem videnskabelige medarbejdere vælges blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere, og mindst tre af disse skal være anerkendte forskere. Akademisk råd vælger en formand heriblandt.

Stk. 3. De tre teknisk-administrative medarbejdere vælges af og blandt fakultetets teknisk-administrative medarbejdere. De tre repræsentanter for de studerende vælges blandt fakultetets studerende.

Stk. 4. En repræsentant for fakultetets studieledere udpeges efter indstilling fra studielederne af dekanen til at deltage i møderne som observatør.

Stk. 5. Funktionsperioden er fire år for medarbejderne og to år for de studerende. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Dekanen stiller administrativ bistand til rådighed for akademisk råd, der udarbejder en forretningsorden til rektors godkendelse inden for rammerne af standardforretningsordenen.

Medlemmer

Se listen over medlemmer af Akademisk Råd.

Klik her

Møder

Se tidsplan og relevante dokumenter fra møderne i Akademisk Råd.

Klik her

Forretningsorden

Se Akademisk Råds forretningsorden fra 2017.

Klik her...

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies