Menu

FESTA

FESTA er et EU-projekt, der arbejder for lige muligheder for mænd og kvinder hele vejen op ad karrierestigen i universitetsverden. Det er et faktum, at flere mænd end kvinder i hele verden sidder på de tunge forskningsposter, især indenfor de tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Det har nogle vidtrækkende omkostninger – ikke kun for kvinderne, men for alle.

I Danmark starter næsten lige mange mænd og kvinder på en naturvidenskabelig uddannelse, men for hvert karrieretrin falder kvinderne fra, og når vi når op på professorniveau, er der kun 12-15 pct. kvinder tilbage.

På SDU har vi gennem de sidste fire år set, at vi ansætter flere mænd end kvinder i nye lektor- og professorstillinger. Dette kan der være mange årsager til, men ofte er der tale om ganske subtile mønstre, som det er vanskeligt at være fuldt bevidste om. FESTA ønsker at sætte fokus på disse ubevidste mønstre og sætte ind med tiltag, så man i det daglige arbejdsliv kan imødegå den skævvridning, de fører med sig.

Hensyn til kvinders livsbane

 En skævvridning opstår fx, fordi vi traditionelt i vores samfund har nogle meget dybt indlejrede normer for at indrette arbejdslivet på en måde, der langt oftere tilgodeser mænds livsbaner og muligheder. Denne norm baserer sig på en medarbejder, der har en ægtefælle, som er den, der primært tager sig af de familiære forpligtelser derhjemme, mens de selv kan prioritere deres arbejde. Det har en lang række konsekvenser for, hvilke forventninger vi dels møder os selv med og dels møder andre med.

Og selv om det ofte virker som om, vi træffer helt individuelle valg, viser vores valg sig at følge ganske bestemte mønstre: Fx er det oftest mænd, der afleverer børnene om morgenen, mens kvinderne henter dem om eftermiddagen. Kvinder har flere timers husarbejde om ugen, tager længere barsel, rejser mindre i karriereøjemed, etc. etc.  Det betyder, at mændene kan tage de tunge og prioriterede poster, publicere hurtigere og dermed hurtigere gøre karriere.

Forskning kan blive usikker uden kvinder

 Det er ikke kun kvinder, der kan profitere af reelt lige karrieremuligheder. Når der kommer flere kvinder ind i forskningstoppen, kommer der også automatisk mere diversitet, og det er til gavn for alle. Jo flere forskellige mennesker, der findes i et ledelseslag, jo flere forskellige rollemodeller for mulige karriereveje og flere forskellige syn på problemstillinger vil der være – og det vil føre til en større mangfoldighed af måder at løse et problem på.

Andre fordele har vist sig at være, at bundlinjen forbedres, samarbejdskulturen bliver mere inkluderende og konstruktiv, og det producerede får videre og flere anvendelsesmuligheder. Det ser vi fx indenfor medicin: Når der også er andre profiler end de typiske med på et forskerhold – herunder fx kvinder, folk fra andre kulturer og trosretninger – begynder holdet at se tingene fra andre perspektiver end det mest gængse, så fx medicin og behandlinger også tilrettes og kan fungere til et bredt spektrum. Og også indenfor software udvikling giver det store fordele at have et mere mangfoldigt hold - fx i forhold til forskellige måder at formidle softwaren på.

En opgave bliver løst bedre og mere mangfoldigt, når det hold, der skal løse den, er mangfoldigt. Dette har University of Stanford i USA gjort til kernen i deres særlige forskningsprogrammer, der går under betegnelsen Gendered Innovation. Universitetet ønsker ikke bare, at forskernes kønssammensætning skal være spredt, men også at selve forskningens fokus skal være på, at begge køn kan udnytte forskernes opfindelser bedst muligt. Trafikforskere skal fx ikke tage udgangspunkt i, at en borger kører fra sit hjem og på arbejde og retur igen – et typisk maskulint mønster. I stedet skal fokus være på et andet mønster: fra hjem til skole til arbejde til supermarked til skole til børnenes fritidsaktivitet til læge til hjem – et overvejende feminint mønster. Det duer heller ikke, at forskere alene udvikler sikkerhedsseler til en menneskestandard, der baserer sig på normen 'mand på ca. 90 kg', for det kan være direkte skadeligt for en lille gravid kvinde på 50 kg.

En både national og international bevægelse

 Både EU og flere enkelte medlemslande har i disse år stigende fokus på den kønslige skævvridning i topforskning. Det har senest ført til, at EU nu vil holde nøje øje med kønsfordelingen i de forskningsprojekter, som kan få støtte fra EU's nye store pulje, Horizon 2020, der over de næste syv år uddeler 525 milliarder kroner til forskning og innovation.

I Danmark er Danmarks Grundforskningsfonds formand, Liselotte Højgaard, bl.a. optaget af, at mindre end 20 pct. af centerlederne på landets universiteter og kun 16 pct. af landets professorer er kvinder.

Læs mere på FESTAs website.

FESTA er finansieret af EU's rammeprogram FP7, under delprogrammet Capacities.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies