Menu

Edderkoppens stærke spind

Forskere har hentet to helt specielle edderkopper til SDU. De bor nu på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor de skal producere silke til forskerne.

Af Birgitte Svennevig

Hjulspindere producerer noget af det stærkeste edderkoppesilke, man kan finde. Dens styrke kan sammenlignes med ståls styrke, og den har en lang række andre egenskaber, som kan give en materialedesigner hjertebanken: Det er superlet og superstærkt - og så bliver det spundet ved stuetemperatur.

Spindets silketråde er kraftige og stærke. Foto: Anders Boe/SDU.

Dæk en soldats krop med stof, der er vævet af denne silke, og han vil være skudsikker, men ikke blive tynget af materialets vægt.

- Det siger sig selv, at det er yderst interessant at finde ud af, hvad hemmeligheden bag silkens styrke er. Hvis man kan finde ud af det, kan man måske en dag fremstille syntetiske materialer med samme styrke. Det kan åbne en helt ny verden af muligheder, mener Jonathan Brewer, forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.

Mange forskere arbejder på at løse gåden

Hans speciale er studier af biologiske materialer med avanceret mikroskopi, og en af hans specialestuderende er Irina Iachina, der forsøger at aflure, hvordan hjulspinderens silke er bygget op på det molekylære plan.

- Mange forskergrupper har bidraget med brikker til forståelsen, men ingen har endnu det fulde indblik, og ingen er endnu nået i mål med at fremstille denne silke syntetisk, siger hun.

Irina Iachina synes det er interessant, at hjulspinderen starter spindeprocessen med proteiner og ender med at have lavet en silketråd.

Edderkoppen kan spinde flere hundrede meter silketråd ad gangen. Foto Anders Boe/SDU.

Edderkopper op i laboratoriet

- Men vi forstår ikke, hvordan proteinerne er med til at give tråden dens styrke og vi håber, at vores mikroskopi kan være med til at afdække det, siger hun.

Irina Iachina har brug for silketråd til sine analyser, og derfor har hun hentet to eksemplarer af arten Nephila madagascariensis til Odense. De bor nu hver for sig i instituttets kælder. Det er med fuldt overlæg, at de er skilt fra hinanden; den ene ville formentlig æde den anden, hvis de kom til at forstyrre hinanden. 

En eller to gange om måneden bliver edderkopperne hentet op i laboratoriet, hvor Iachina høster silketråd fra dem. Tråden, som har et gyldent skær, er kraftig og minder mere om en fiskeline end spindelvæv. 

 Når edderkoppen spinder silketråd til forskerne i laboratoriet, bliver tråden vundet op på en spole. Foto: Anders Boe/SDU.

Det er mest praktisk, at edderkoppen bliver på det samme sted, når den skal producere silke i laboratoriet. Foto: Anders Boe/SDU.

Jonathan Brewers forskningsgruppe råder over en betragtelig samling af avancerede mikroskoper. 

 At studere proteiner og molekyler i levende celler


Nogle er købt hjem for store pengesummer, andre er specialudviklede og konstrueret af Brewer og hans kolleger og giver mulighed for at studere samspillet mellem levende celler, molekyler, proteiner, membraner, osv.

Brewers forskergruppe studerer bl.a., hvordan forskellige partikler kan – eller ikke kan – trænge gennem hud. De har fx tidligere påvist, at liposomer ikke er i stand til at trænge gennem huden, som mange cremeproducenter ellers tidligere har påstået.

Irina Iachiva studerer en tråd af edderkoppesilke i mikroskopet. Foto: Anders Boe/SDU.

Fabrik på Madagaskar

Entreprenante iværksættere har tidligere forsøgt sig med storproduktion af silke fra hjulspindere ligesom man i dag har deciderede farme af silkeorme. I 1900 kunne det franske magasin Pittoresque således berette om udsigten til et nyt industrieventyr på kolonien Madagaskar:

Den franske missionær Comboué havde fundet en metode til at indsamle spind fra de hjulspindere, der levede i hundredetusindevis omkring ham. Først prøvede han at lægge en edderkop i en tændstiksæske og trykkede den let på maven, så han kunne trække silketråd ud af den og vinde den op på et lille hjul. Det lykkedes ham at vinde op til 500 m lange tråde op. Comboué lærte, at edderkopperne producerer de længste tråde, når de lige har lagt æg, og at de på en måned let kan producere 2000 m tråd. De producerer 6-8 gange mere end en silkeorm.

Det er dog aldrig blevet til en egentlig industri at høste silketråde fra edderkopper, fordi de er territoriale dyr, der i modsætning til silkeorme ikke kan leve tæt sammen med andre artsfæller.

Tilbage til aktuelt
De vilde

Hjulspinderne lever vildt i Australien og på Madagaskar. Det er kun hunnerne, der spinder silke.

Se en edderkop lave silke til forskerne

Se filmen på youtube

Kontakt

Forskningsleder, lektor, ph.d. Jonathan Brewer, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Tlf. 6069 2772, email: brewer@bmb.sdu.dk.

Gå til profil

Kontakt

Specialestuderende Irina Iachina, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Tlf. 6171 6649. Email: iriac12@student.sdu.dk.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies