Menu

Ny opfindelse kan redde flere forsøgsdyrs liv

Mus, rotter, grise og hunde er bare nogle af de dyr, der må lægge krop til for at forskere kan teste nye stoffer, som måske kan blive til helbredende medicin. SDU-forsker har opfundet ny metode, der kan gøre mange dyreforsøg overflødige.

Alene i Danmark bliver der hvert år brugt mere end 200.000 forsøgsdyr. Tallet på verdensplan er selvsagt meget højere – og i takt med, at der hele tiden udvikles nye og mere avancerede typer medicin, bliver behovet for forsøgsdyr kun større.

På SDU er professor Annette Bauer-Brandl sammen med kollegaen Massimiliano di Cagno og forksningsgruppen Drug Transport & Delivery optaget af denne udfordring, og hun har derfor forsket i metoder til at reducere brugen af forsøgsdyr.

Det har resulteret i en patenteret opfindelse, som en privat virksomhed nu er gået i gang med at klargøre til markedet. Der er tale om en licensaftale, indgået mellem SDU og den tyske virksomhed, innnoME.

At overleve galdesalt og mavesyre

Det meste medicin bliver indtaget oralt – dvs. at det skal gennem fordøjelsessystemet og fra tarmen ud i blodet.

Før medicinen når ud i blodet, bliver den udsat for ekstreme påvirkninger, f. eks. mavesaft og galdesalt.

Forsøgsdyr bliver ofte brugt til at teste, om nyudviklet medicin kan klare rejsen frem til tarmen og om de aktive stoffer når ind i blodet - eller om de går til undervejs.

Gennem tarmvæggen

- Man bruger f. eks. forsøgsdyr til at teste, om stofferne kan trænge gennem tarmvæggen ud i blodet. Ofte bliver man nødt til at pakke de aktive stoffer ind i ”pakker” for at beskytte dem på rejsen, og så gælder det også om at finde ud af, hvordan man får ”pakkerne” transporteret til tarmvæggen. Og hvordan stofferne kommer gennem den, forklarer Annette Bauer-Brandl fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Sådanne ”pakker” kaldes formuleringer af farmaceuter.

Et typisk eksempel er, at man bruger rotter til disse tests: Man fylder en del af en levende rottes tarm med en formulering. Derefter analyserer man transporten af medicinen ind i blodet ved at tage blodprøver.

Etiske fordele

Netop tarmen har været forbillede for Annette Bauer-Brandls opfindelse. Den udgøres af et gennemsigtigt materiale, som agerer ligesom tarmvævet, når det udsættes for forskernes formuleringer.

Opfindelsen har fået navnet Permeapad® og ligner umiddelbart et A4 ark af plastfolie. Der er mange laboratoriemæssige fordele, der gør den egnet til at erstatte forsøgsdyr i mange tilfælde, mener Annette Bauer-Brandl – og så er der det etiske:

- Det er vigtigt, at vi udvikler bedre muligheder for at nedbringe brugen af forsøgsdyr, hvor det giver mening. Det ligger mig meget på sinde, siger hun.

- Desuden vil opfindelsen gøre tests i en tidlig udviklingsfase nemmere, hurtigere og billigere, og ikke mindst mere pålidelige (fordi man undgår den biologiske variabilitet). Derfor tror vi, at dette kan udmønte sig i udvikling af bedre lægemidler på kortere tid.

Klar til markedet inden udgangen af 2017

Eike Kottkamp, der er CEO i den tyske partnervirksomhed, innoME, siger:

- Mange gode videnskabelige opdagelser når aldrig frem til markedet. En af grundene er, at virksomheder og forskere sjældent finder hinanden. Vores filosofi er at udvikle innovative produkter sammen med forskerne. Det kan kun blive en succes, hvis forskere er villige til at åbne op, og hvis virksomheder er villige til at prøve noget nyt – også selvom der altid er risici forbundet med det. Med SDU og Professor Bauer-Brandl har vi fundet en partner, der viser os nye muligheder og perspektiver, og som vi kan udvikle nye produkter sammen med. Begge parter lærer enormt meget, og der er ikke noget bedre for hverken forskere eller produktudviklere end at se en ide blive til virkelighed.

Virksomheden forventer at PermeaPad® kan komme på markedet inden udgangen af 2017.

Unødvendige stoffer til forsøgsdyr

Iflg. professor, forskningsleder og dr. med. på SDU SUND, Kim Brøsen, foretrækker både patienter og læger lægemidler, som kan indtages gennem munden i form af tabletter, kapsler eller miksturer.

- Men den “orale” rute kræver dels, at det aktive stof i lægemidler overlever rejsen gennem patientens mavetarmkanal og dels, at stoffet kan absorberes over tarmslimhinden. Af forskellige grunde er der mange lovende molekyler, der ikke kan absorberes over tarmslimhinden. Det finder man som regel først ud af, når stoffet gives til forsøgsdyr første gang, uden at man efterfølgende kan måle det i dyrets blod eller registrere nogle ændringer. Hvis den udviklede metode holder hvad den lover - og hvorfor skulle den ikke det - så kan man nedsætte antallet af dyr, som får molekyler, som alligevel aldrig bliver til lægemidler, siger han. 

 

Fakta om PermeaPad

• designet til high throughput screening – ved 96 brønde plader (Permeapad® Plate).
• flere varianter til forskellige typer forsøgsopsæt.
• modstandsdygtig mod mange solventer og ingredienser.
• ready-to-use.
• godt reproducerbare resultater.
• resultater er sammenlignelige med alternative metoder .
• lang opbevaringstid.
• forholdsvis billig at fremstille og indkøbe.

Tilbage til aktuelt
Kontakt

Annette Bauer-Brandl er professor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og medlem af forskningsgruppen Drug transport and delivery.

Gå til profil

Kontakt

Christina Udesen er forretningsudvikler ved SDU RIO (SDU Research & Innovation Organisation).

Gå til profil

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies