Udfordringer står i kø hos unge selvmordsforsøgere

Gennem de seneste femten år har der været en stigning i antallet af unge,der forsøger at begå selvmord. Men man har hidtil ikke vidst ret meget om disse unge, ligesom området er præget af et temmelig stort mørketal.

Derfor har selvmordsforsker Erik Christiansen stillet skarpt på netop denne gruppe i sin ph.d.-afhandling. Og det viser sig, at der er en række fælles træk for de unge, der vælger at forsøge at tage deres eget liv.

- Meget ofte har de en psykisk sygdom, typisk noget depressivt, men især i form af en emotionel ustabil personlighedsstruktur; dét som en gang blev kaldt borderline, siger Erik Christiansen, der er tilknyttet SDU¹s Forskningsenhed i Børnepsykiatri.

En meget belastet gruppe

Erik Christiansen har i sin forskning kigget på en gruppe på i alt 403.000 børn og unge født i perioden mellem 1983 og 1989. Og han fortæller, at det meget ofte ikke kun er psykisk sygdom, som denne gruppe kæmper med, men at de på flere andre områder tilhører en belastet gruppe: ­

- Tallene viser, at man er langt mere udsat for at begå selvmord som ung,> hvis ens forældre også lider af en psykisk sygdom eller selv har forsøgt at begå selvmord. Det er også kendetegnende, at disse unge kommer fra familier, hvor far og mor enten ikke har en uddannelse eller er lavt uddannede, og hvor der derfor også er en indkomst, som ligger under gennemsnittet. ­

Det viser sig også, at denne gruppe har en større kontakt til skadestuen, at de har flere lovovertrædelser og at pigerne i højere grad end andre bliver ufrivilligt gravide og får foretaget en abort. Så det hele er altså lidt op ad bakke, forklarer Erik Christiansen.

Mange flere piger end drenge

Center for Selvmordsforskning beregnede i 2011 hyppigheden af selvmordsforsøg på baggrund af de forsøg, som var blevet registreret på sygehusene. Beregningerne viste, at per 100.000 unge i aldersgruppen 15-19 år forsøger 188 at begå selvmord. De viste også, at langt flere piger end drenge forsøger at tage deres eget liv. For piger er tallet således 303 per 100.000, mens det er 80 per 100.000 for drengene.

Om forskellen mellem piger og drenge, der forsøger at begå selvmord i virkeligheden er så stor, kan være svært at vide, forklarer Erik Christiansen.

- Beregningerne er lavet ud fra de forsøg, som er blevet registreret på sygehusene. Piger vælger typisk at tage piller, hvis de ønsker at tage deres eget liv. Det fører meget sjældent til døden, men indebærer i langt de fleste tilfælde, at de kommer til udpumpning, og at det dermed bliver registreret på sygehuset. Måske vælger drengene nogle metoder, som ikke i samme grad fører til, at de kommer i kontakt med sygehuset, og det derfor ikke bliver registreret som et forsøg. Går man eksempelvis ud foran en bil for at begå selvmord, men bilen undviger, eller man når at blive trukket væk, uden at man kommer til skade, bliver det jo ikke registreret på sygehusene, siger Erik Christiansen.

Kønsfordelingen for selvmordsforsøg i de data, som Erik Christiansen har brugt i sin ph.d., er 28 procent, svarende til 1809 drenge, og 72 procent, svarende til 4555 piger.

Dropper uddannelsen

SDU-forskeren blev i sit arbejde især overrasket over, at selvmordsforsøgerne klarer sig meget dårligere i forhold til at afslutte en ungdomsuddannelse end andre unge med psykiske problemer.­

Generelt havde selvmordsforsøgerne kun en tredjedel sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse, sammenlignet med andre unge uden selvmordsforsøg, siger Erik Christiansen. Han tilføjer, at en stor del af den nedsatte sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan forklares med, at gruppen af unge selvmordsforsøgere er udfordret på flere dimensioner i forhold til uddannelsesniveau i familien, psykisk sygdom og den lave sociale status i det hele taget.

- Sat lidt på spidsen, så er disse unge ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og da uddannelse i dag nærmest er et must for et godt liv, er det vigtigt at have ekstra fokus på denne gruppe, så man kan flytte dem videre. ­ Det tyder jo på, at det mønster, vi ser hos forældrene, går igen hos børnene. Så hvis vi kan tegne et nyt mønster ved at fastholde dem på uddannelsen, kan vi måske undgå at kunne trække de samme statistikker på deres børn en gang, siger Erik Christiansen.