Menu

Kandidatstruktur for idræt og sundhed

Kandidatuddannelsen har et omfang på 2 år (120 ECTS), evt. 2½ år (150 ECTS) med studietidsforlængelse (se nedenfor).

Du kan vælge mellem følgende kandidatuddannelser:

  • 2-faglig kandidatuddannelse bestående af Idræt og sundhed som centralt fag og kandidatdelen af dit sidefag
  • 1-faglig kandidatuddannelse i Idræt og sundhed
  • 1-faglig kandidatuddannelse i et andet fagområde

2-faglig kandidatuddannelse (Idræt og sundhed med sidefag)
På den 2-faglige kandidatuddannelse fortsætter du med det sidefag, du havde på din bacheloruddannelse. Du kan kun vælge denne kandidatuddannelse, hvis dit sidefag er et gymnasierettet, da det kun er de gymnasierettede sidefag, der videreføres på kandidatniveau. Ønsker du undervisningskompetence i gymnasiet i dit sidefag, skal du have sidefaget på både bachelor- og kandidatniveau.

En 2-faglig kandidatuddannelse med sidefag inden for naturvidenskab består af:

  • Centralt fag i Idræt og sundhed - 75 ECTS
  • Sidefag - 45 ECTS

Studietidsforlængelse
Er dit sidefag enten psykologi, samfundsfag eller et humanistisk sidefag, bliver kandidatdelen af sidefaget forlænget med 30 ECTS til i alt 75 ECTS.

En 2-faglig kandidatuddannelse med sidefag inden for enten psykologi, samfundsfag eller humaniora bliver derfor på i alt 150 ECTS (2½ år):

  • Centralt fag i Idræt og sundhed - 75 ECTS
  • Sidefag - 75 ECTS

Denne studietidsforlængelse på 30 ECTS er SU-berettiget.

1-faglig kandidatuddannelse i Idræt og sundhed
Efter din bachelor kan du vælge at fortsætte på kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed. Din kandidatuddannelse vil således bestå af 120 ECTS i Idræt og sundhed.

1-faglig kandidatuddannelse i et andet fagområde
Efter en bachelor i Idræt og sundhed kan du optages på en kandidatuddannelse i et andet fagområde, dvs. en kandidatuddannelse som flere forskellige bacheloruddannelser giver adgang til. Det afsluttende speciale skrives i det pågældende fagområde og ikke som ellers i Idræt og sundhed.

Afhængigt af hvilket tilvalg du har på din bacheloruddannelse, kan du på Syddansk Universitet bl.a. vælge mellem følgende kandidatuddannelser i et andet fagområde:

  • Cand. it. fx It produktudvikling
  • Folkesundhedsvidenskab
  • Cand. mag i Journalistik (afventer godkendelse)
  • Kultur og formidling
  • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse

Se hvilke kandidatuddannelser din bachelor giver adgang til på DIVA – Dine valg undervejs.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies