Menu

Individuelt tilrettelagt tilvalg

Hvorfor vælge et individuelt tilrettelagt tilvalg?
Hvis du af den ene eller den anden grund ikke ønsker et af de udbudte tilvalg på SDU eller et andet universitet, har du med et humanistisk centralt fag mulighed for at søge om at få godkendt et individuelt tilrettelagt tilvalg.

Det kan være eksempelvis, hvis:  

  • Du ønsker at sammenstykke et tilvalg af fag, du tidligere har bestået på en anden uddannelse
  • Du gerne vil studere i udlandet
  • Der udbydes ikke et tilvalg med den faglige profil du ønsker

Det kan også være, at du ønsker at kvalificere dig til en bestemt kandidatuddannelse eller nogle specifikke karrieremuligheder. 

Start i god tid!
Hvis du ønsker et individuelt tilrettelagt tilvalg, skal du starte din planlægning i meget god tid. Du skal være opmærksom på, at det kræver mere arbejde af dig end at vælge et af de udbudte bachelortilvalg. Du vil møde forskellige tidsfrister, der skal overholdes, fx i forhold til godkendelse i studienævn eller i forhold til optagelse på de ønskede undervisningsfag, hvad enten det er på SDU eller det er på et andet dansk eller udenlandsk universitet.

Læs mere om individuel tilrettelagt tilvalg og hvordan du søger på dit studiums hjemmeside.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies