Menu

Optagelse på tilvalg/sidefag

Sådan opretter du en ansøgning

Når du skal søge ind på et tilvalg eller sidefag, skal du lave en ansøgning i det digitale ansøgningssystem, DANS.

Du kan logge på ansøgningssystemet vha. NemID, et institutions-login eller oprette en bruger. Vi anbefaler, at du logger ind med NemID. Hvis du selv opretter en bruger, skal du uploade en kopi af dit pas som dokumentation for din identitet.

Du må søge op til tre prioriteter ved SDU. Hvis du søger flere end tre uddannelser ved SDU, får du kun svar på de tre, du har prioriteret højest. De øvrige ansøgninger annulleres.

Hjælp til din ansøgning

Vi har samlet følgende vejledninger, som viser dig, hvordan du logger på ansøgningssystemet, og hvordan du opretter din ansøgning:

Hvis du har problemer med at søge eller har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig i Studenterservice på Campus Odense, eller du kan ringe på 65 50 10 52. Du kan også skrive via kontaktformularen SPOC.

Bilag til din ansøgning

En række af SDU's sidefag stiller krav til, hvilke fag du har bestået på gymnasieniveau. Du kan læse mere om uddannelsernes adgangskrav på siderne for de enkelte tilvalg og sidefag.

Søger du et tilvalg, der stiller krav til dine gymnasiefag, så skal du uploade en kopi af dit gymnasiebevis eller anden dokumentation for, at du opfylder adgangskravene. Du kan også tilføje dokumentation for, at du deltager i et gymnasielt suppleringskursus eller et enkelfag. Så skal du senest d. 31. august sende bevis for, at du har bestået faget.

 

Frister og vigtige datoer

Hvis du søger optagelse til studiestart i september, er ansøgningsfristen d. 1. april.

Du får svar på din ansøgning senest d. 15. juni, og skal svare på din evt. tilbudte studieplads senest d. 29. juni

Varsling af ny ansøgningsfrist fra 2018:
Ansøgningsfristen bliver fra 2018 ændret til d. 1. marts. Du får svar på din ansøgning senest d. 10. juni , og skal svare på din evt. tilbudte studieplads senest d. 15. juni.

Kontakt Optagelsen

Hvis du har problemer med at søge eller har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig i Studenterservice på Campus Odense, eller du kan ringe på 65 50 10 52. Du kan også skrive via kontaktformularen SPOC.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies