Du skal være elitesportsudøver, -træner eller -dommer for at blive optaget i Syddansk Elite.
Kravene til det sportslige niveau for at blive optaget er defineret på en liste for de sportsgrene, hvis udøvere, trænere og dommere kan optages i Syddansk Elite. Listen bliver løbende revideret.
Som udgangspunkt skal ansøgere i sportsgrenene fodbold, håndbold, volleyball, badminton, basketball og ishockey dyrke deres sport på mindst højeste nationale niveau for at blive optaget. Fodboldspillere i den næstbedste række med en deltids- eller fuldtidsprofessionel kontrakt og mindst tre ugentlige obligatoriske træningspas i dagtiden (9.00-17.00) kan også optages. I andre sportsgrene skal ansøgere som udgangspunkt konkurrere på landsholds- eller højt internationalt niveau.
Udøvere på lavere niveau kan optages, hvis de inden for de seneste to år har været på et ungdomslandshold på højeste niveau i deres sport.
Alle ansøgere skal som udgangspunkt have et tidsforbrug til træning, konkurrence og andre forpligtelser i forbindelse med sporten på minimum 20 timer om ugen i konkurrencesæsonen for at blive optaget.
Hvis du har problemer med at åbne ansøgningsskemaet, kan det være fordi, du skal slå en eventuel blokering af pop-up vinduer fra i dine browserindstillinger.