Menu

Støtte til din specialeproces

Vejledning til din specialeproces

  • Er det sjovere at ordne vasketøj end at formulere en problemstilling?
  • Er superligakampen blevet vigtigere end dispositionen?
  • Flytter tasterne på keyboardet sig, når du skal til at skrive konklusionen?
  • Tager det hele dagen at gå i Fakta? – selv om de siger, det kun tager 5 min.?

Nogle specialestuderende havner i alle de klassiske problemer og går fuldstændig i stå med specialet. Andre har bare behov for at få løst midlertidige problemer i arbejdsprocessen. Vejledningcentrets tilbud til specialestuderende kan være vejen frem.

Hvad er går det ud på

Her er din mulighed for at arbejde med de ikke-faglige aspekter og udfordringer, som du møder i din specialeskrivningsproces.
Specialeprocesvejledningen er et forløb, som handler om ansvar og ejerskab for dine egne mål og ønsker. Vi vil arbejde med at give dig motivationen tilbage og fastholde dit fokus. Gennem professionel vejledning kan du klargøre dine valg, finde dine egne løsninger, og få større overblik over hvilke evner og kompetencer du har - eller vil udvikle.

Hvem er vi?

En række af vejlederne i Vejledningscentret er uddannede coaches eller kognitive praktikere.

Sparring: Hvordan?

Et forløb består af en række individuelle samtaler. Det strækker sig typisk over 2 til 6 møder af ca. 45 min. varighed. Samtalerne kan handle om:

  • Valg - hvilket specialeemne du skal vælge
  • Struktur - om at få en tidsplan til at fungere
  • Skriveblokeringer - hvordan kommer du i gang, hvis du er gået i stå
  • Motivation - fokus og målrettethed
  • Udvikling - optimering af dine ressourcer og styrkelse af dine studiestrategier
  • Og meget andet - du bestemmer

Få kontakt til din specialeprocesvejleder

Et forløb er naturligvis fuldstændig gratis og anonymt. Du booker en tid til studievejledning ved at sende en mail til vejledning@sdu.dk.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies