Menu

Sygdom

Hvis sygdom bremser dine studier

Hvis din studietid forlænges på grund af sygdom, er det en rigtig god ide at tale med en studievejleder, som har overblikket over regler og praksisser på SDU. På nogle uddannelser er der ikke nogen større problemer forbundet med at forlænge din uddannelse med et semester eller to, mens andre uddannelser er meget strikse med hensyn til de studerendes studieaktivitet. I de sidstnævnte tilfælde skal du derfor tage dig nogle forbehold, inden du kommer bagud.

Der tages hensyn til sygdom

Generelt gælder det, at universitet tager hensyn til sygdom, og du vil ofte kunne opnå dispensationer for frister og deadlines, hvis du kan dokumentere sygdom. Husk på, at også psykiske problemer, traumatiske oplevelser, svære sygdomsforløb eller dødsfald i den nærmeste familie, med videre, kan kategoriseres som sygdom.

SU og sygdom

Hovedreglen er, at studerende, der er syge, først og fremmest skal fortsætte med SU og bruge de støttemuligheder, der ligger her. Hvis din studietid er blevet forlænget pga. af sygdom, kan du søge om ekstra SU-klip som svarer til den forsinkelse din sygdom har forårsaget. Kontakt SU-kontakt  hvis du bliver forsinket pga. sygdom.

Eksamen og sygdom

Er du blevet syg i forbindelse med eksamen? Eller har du været udsat for en voldsom uforudset hændelse?
Hvis du bliver forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, bliver dit eksamensforsøg annulleret, og du har mulighed for at gå til sygeprøve. Det samme gør sig gældende, hvis du har været udsat for en voldsom uforudset hændelse, der er opstået pludseligt, herunder dødsfald i din nærmeste familie. Her kan du holde dig orienteret om reglerne for sygdom ved eksamen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies