Menu

Studietvivl

Studietvivl

Som studerende kan du i perioder af din studietid opleve, at du kommer i tvivl, om du nu har valgt den rette uddannelse, om du nu kan klare eksamen, om du nu er god nok etc.

Dette er helt almindeligt og kan have mange forskellige årsager. I mange tilfælde er der tale om en forbigående manglende interesse eller motivation. Ikke-studie relaterede problemer, med f.eks. økonomi, bolig eller personlige relationer, påvirker også din motivation og lyst til at studere.

Men studietvivl kan også være et udtryk for, at du er...

...kørt fast i studiet?
...kørt fast i specialet?
...har eksamensangst?
...har mindreværdsfølelse?
...er angst for ansvar?

Overvej hvorfor du er i tvivl

Studietvivl kan være anledningen til, at du tager hele din situation op til overvejelse og enten bliver bestyrket i, at dit nuværende studium ikke er det rette for dig, eller at du vælger at få løst de problemer, der kan ligge bag ved din studietvivl. 

Søg informationer

Når du har overvejet, hvorfor du er i tvivl, vil det næste skridt være at opsøge informationer om dine muligheder. Det kan være information om en evt. anden uddannelse, om mulighederne for at søge orlov og om konsekvenserne for din økonomi og boligsituation af at søge orlov, skifte studium eller helt stoppe med dine studier.

Få vejledning

Du kan få generel studievejledning om dine muligheder for bl.a. studieskift, studiestop og orlov hos vejlederne i VejledningsCentret (link). Vi kan også kontaktes telefonisk eller elektronisk.

Studenterservice – SU kan vejlede dig om dine muligheder for SU og slutlån, og de SU-mæssige konsekvenser af de valg, du overvejer at træffe.

Har du brug for vejledning om personlige forhold, kan du kontakte Studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen kan hjælpe dig med at finde frem til årsagerne til din studietvivl og med at finde alternative muligheder og på den måde hjælpe dig et stykke nærmere en løsning på dine problemer. Studenterrådgivningen har skrevet nogle gode sider om studietvivl, som du kan læse.

Du har også mulighed for en personlig samtale med Universitetspræsten.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies