Menu

SU til kandidatuddannelse

Du kan få SU til kandidatuddannelsen fra juli måned, hvis du afslutter din bacheloruddannelse ved sommereksamen i juni (inkl. evt. reeksamen i august).

Du skal være optaget og have bekræftet pladsen, før du kan søge SU.

Se nederst vedr. overgangen fra bachelor til kandidat ved vintereksamen.

Hvornår søger man om SU til kandidatuddannelsen?
Du skal søge SU fra 1.- 15. juni, hvis du ønsker SU´en for den kommende måned udbetalt den sidste hverdag i juni. Søger du fx om SU til din kandidatuddannelse d. 13. juni, får du udbetalt SU for juli måned den sidste hverdag i juni.
Søger du senere end d. 15. juni, skal du regne med, at der går op til 14 dage, fra du søger, til SU´en bliver udbetalt. Der er udbetalinger hver torsdag i SU-systemet. Husk også, at du skal søge om SU for juli måned senest d. 31. juli!

Det med småt …

Max 2 måneder imellem din bachelor og kandidat
For at få SU i tiden mellem din bacheloruddannelse og kandidatuddannelse må der højst være 2 måneder imellem. Eksempelvis har du ikke ret til SU mellem din bachelor og kandidat, hvis du afslutter din bachelor i maj og først begynder på din kandidat i september.

Hvis du ikke består din bacheloruddannelse
Består du ikke bacheloruddannelsen, må du ikke være indskrevet på en kandidatuddannelse og Optagelsen vil derfor lukke dig på kandidatuddannelsen pr. d.1. september. Din SU til kandidatuddannelsen vil derfor automatisk også ophøre og du skal igen søge om SU til bacheloruddannelsen. Kontakt evt. SU-kontoret, hvis det bliver aktuelt for dig.

Hvis du får dispensation til at starte på din kandidat, inden du har afsluttet din bachelor
Hvis du får dispensation til at tage fag og eksamener på din kandidatuddannelse, samtidig med at du færdiggør din bacheloruddannelse, er du kun berettiget til SU til bacheloruddannelsen. Husk derfor at ændre på din slutdato på www.su.dk, så den stemmer overens med, hvornår du afslutter dit sidste bachelorfag. Læs evt. om mulighederne for dispensation på denne side.

Hvis du har en dispensation (indskrevet på en Z-ramme)
Når du har bestået din bacheloruddannelse, skal du åbnes på "den rigtige" kandidatuddannelse, så du kan søge om SU hertil. Du kan sende en email til "Registrering og Legalitet" og bede om at blive åbnet på uddannelsen.

Hvis du læser tilvalg på et andet universitet (gæstestuderende).
Husk at det er indskrivningen på dit centrale fag, som udløser din ret til SU – så selv om du læser dit tilvalg på et andet universitet, så får du SU fra SDU. Her er du nemlig indskrevet og kun gæstestuderende på det andet universitet.

Vintereksamen*
Du kan få SU til kandidatuddannelsen fra februar, hvis du afslutter din bacheloruddannelse ved vintereksamen (inkl. evt. reeksamen i februar) og du skal søge på samme måde som ved sommereksamen og fristerne er tilsvarende.

SU til kandidatuddannelse

Du skal søge din SU på minSU.

Log på minSU her

Læser du kandidat som overbygning

på din professionsbachelor eller diplomingeniøruddannelse, kan du måske få udvidet dit SU-klippekort

Læs mere her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies