Menu

Studieaktivitet

Hvornår er man aktiv studerende i følge SU-reglerne?
Nye studerende skal deltage i eksamen i første semester efter studiestart og dermed vise, at de er i gang med uddannelsen.
Dette gælder både første semester på din bacheloruddannelse og første semester på din kandidatuddannelse.

Herefter er det en betingelse for at få SU, at du højst er 6/12* måneder forsinket i din uddannelse. Forsinkelsen beregnes som forskellen mellem det antal klip, du har modtaget til uddannelsen og din studiemæssige fremgang målt i ECTS. Som tommelfingerregel skal du i gennemsnit bestå 5 ECTS for hvert SU-klip, du modtager.

*Vær opmærksom på at der for studerende, der starter ny uddannelse efter 1. juli 2016 (også overgang fra bachelor til kandidat) gælder, at du højest må være 6 måneder forsinket!

Eksempel på hvordan du beregner din forsinkelse:

Du har bestået 130 ECTS og modtaget 33 SU-klip.

130 /5 (divideres med 5, da 1 klip svarer til 5 ECTS) = 26 (dvs. 130 ECTS svarer til 26 SU-klip).

26 (det antal klip dine ECTS svarer til) - 33 (det antal klip du reelt har brugt) = -7

Du er altså 7 måneder bagud. Det tilladte er 6/12 måneder.

Aktivitetskontrol
Efter hver eksamenstermin kontrollerer SU-medarbejderne på Syddansk Universitet, om du opfylder aktivitetskravene. Hvis vi konstaterer, at du er forsinket ud over det tilladte, skriver vi til dig på din studentermail og oplyser, at din SU vil blive stoppet. Din SU kan først genoptages, når du har indhentet forsinkelsen.

Studieaktivitet

Nye regler om studieaktivitet og fremdrift fra 1. juli 2016

Læs mere her

Forsinket?

Hvis du er blevet forsinket grundet sygdom, rådsarbejde eller andre særlige forhold, har du mulighed for at søge om tillæg af klip.

Læs mere her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies