Menu

Regler for studieaktivitet

Overordnet
Det nye studieaktivitetskrav på 45 ECTS er et minimumskrav til, hvor mange ECTS studerende skal bestå årligt for at være studieaktiv, og dermed opretholde retten til at forblive indskrevet på SDU. Studierne er fortsat normeret til 60 ECTS årligt, og det er universitetets forventning, at studerende følger denne normering.

Førsteårsprøven og eventuelle studiestartsprøver er fortsat gældende, disse ændrer det nye studieaktivitetskrav ikke ved. Studerende vil derfor fortsat skulle leve op til de krav, som universitetet i studieordningerne stiller til disse typer af prøver.

Studerende skal ligeledes være opmærksomme på, at studierne fortsat har mulighed for at kræve, at man skal bestå minimum en eksamen om året ( fremgår af studieordningerne), og der er tidsgrænser på alle uddannelser for, hvornår man senest skal være færdig med sin uddannelse.

Bachelor- og professionsbacheloruddannelser

  1. Studerende ved SDU kræves at bestå 45 ECTS pr. studieår

Kandidatuddannelser

  1. Studerende ved SDU kræves at bestå 45 ECTS pr. studieår

Sådan fungerer af studieaktivitetskravet
Studieaktivitetskravet på SDU er et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav.

bachelor- og professionsbacheloruddannelser kontrolleres der for om de studerende lever op til studieaktivitetskravet på følgende måde:

Efter 1.studieår:

  • Udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået 45 ECTS.

Efter 2. studieår:

  • Udskrives de efter 1. studieår varslede studerende, som ikke har formået at ændre på kravet efter 1. studieår.
  • Der udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået tilsammen 90 ECTS.

Efter 3. studieår:

  • Udskrives de efter 2. studieår varslede studerende, som ikke har formået at ændre på kravet efter 2. studieår.
  • Der udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået tilsammen 135 ECTS.

Efter 4. studieår:

  • Udskrives alle bachelorstuderende, der ikke lever op til reglerne for senest afslutning af bachelor- og kandidatuddannelser (tidsgrænser).

Særligt for professionsbachelor- og diplomingeniørstuderende

  • Der udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået tilsammen 157,5 ECTS efter 3 ½ år.
  • Efter 4. studieår udskrives de efter 3. studieår varslede studerende, der ikke har bestået tilsammen 135 ECTS.

kandidatuddannelser kontrolleres der for om de studerende lever op til studieaktivitetskravet på sammen måde som bacheloruddannelser:

Efter 1.studieår:

  • Udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået 45 ECTS.

Efter 2. studieår:

  • Udskrives de efter 1. studieår varslede studerende, som ikke har formået at ændre på kravet efter 1. studieår.
  • Der udsendes et varsel til de studerende, der ikke har bestået tilsammen 90 ECTS.

Efter 2½ studieår:

  • Udskrives kandidatstuderende, der ikke lever op til reglerne for senest afslutning af bachelor- og kandidatuddannelser (tidsgrænser).

Du kan få dispensation for flere elementer i regelsættet, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere her.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies