Menu

Tilmelding til fag og prøver

Generelt

  1. Den studerende er selv ansvarlig for at tilmelde sig undervisning.
  2. Tilmelding til undervisning er lig tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.
  3. Undtagelser herfor er:
  1. Første semester på bacheloruddannelserne, som de studerende tilmeldes fra centralt hold i forbindelse med optagelsen på SDU. eller
  2. Hele første studieår på bacheloruddannelserne såfremt et fakultet beslutter det (fremgår af studieordningen).
  3. Specialet, som et fakultet kan bestemme skal tilmeldes efter de studerende har bestået minimum 40 ECTS.
    1. Tilmelding til undervisning skal ske via STADS-studenterselvbetjeningen.
    2. Tilmeldingen sker på samme tidspunkt for alle studerende SDU (20. – 30. maj / 20. – 30. november).

Krav til tilmelding

  1. Der er på SDU ikke noget generelt krav om obligatorisk tilmelding til fag og prøver i bestemt antal ECTS point pr. studieår.
  2. Undtagelser herfor er:
    1. Første semester på bachelor- og professionsbacheloruddannelserne, som de studerende tilmeldes fra centralt hold i forbindelse med optagelsen på SDU. eller
    2. Første studieår på bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. Fakulteterne kan beslutte, at den obligatoriske tilmelding til første semester kan udvides til også at gælde 2. semester. Forudsætningen for dette er, at studieordningen på det pågældende studie ikke giver mulighed for valg af valgfag og/eller skift af profiler/retninger mfl. på det 2. semester.
    3. Kandidatspecialet, som fakulteterne kan bestemme skal tilmeldes efter de studerende har bestået minimum 40 ECTS.
  3. De studerende kan bytte et valgfag ud med et andet valgfag indtil tre uger efter semesterstart. Det er ikke mulig, at bytte et valgfag ud med et andet, hvis man allerede har brugt et eksamensforsøg i valgfaget.  Det forudsættes ydermere, at det eller de nye valgfag har samme ECTS værdi, som det eller de valgfag den studerende ønsker at bytte ud, at der er ledige pladser på det eller de ønskede valgfag, og at valgfaget eller valgfagene kan indgå i den studerendes studieordning.

Afmelding af fag og prøver

  1. Det er ikke muligt at afmelde et fag eller fagelement, eller prøve efter tilmeldingsperioden, hvori tilmeldingen er foretaget, er endt medmindre der foreligger et usædvanligt forhold. Såfremt man ikke deltager i prøven bruger man et prøveforsøg.
  2. Omprøver er underlagt samme regelsæt.

Omprøver (2. og 3. prøveforsøg)

  1. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest sidste hverdag i april måned. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august.
  2. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end ovenstående, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve.
  3. Studerende der ikke har bestået eller deltaget i en omprøve (1. eller 2. prøveforsøg), kan tilmelde sig prøven næste gang den udbydes ordinært.
  4. Det kan i studieordningen fastsættes, at der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.
  5. Et ikke-bestået resultat omfatter:
    1. De i karakterbekendtgørelsen nævnte resultater
    2. Udeblevet
    3. Tilfælde hvor en opgavebesvarelse afvises pga. manglende overholdelse af formkrav
    4. Såfremt en studerende får afvist deltagelse i prøve på grund af mistanke om snyd, vil det blive meddelt efterfølgende, om den studerende har lov til at deltage i omprøven.

Du kan få dispensation for flere elementer i regelsættet, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere her.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies