Menu

Få en mentor

Har du lyst til at få et helt enestående indblik i livet på arbejdsmarkedet?

SDU Mentor er et tilbud for dig, der er kandidatstuderende på Syddansk Universitet. Du kan også deltage i programmet, hvis du er dimitteret indenfor et år, før forløbet begynder. 

Et mentor-forløb strækker sig typisk fra oktober til juni og består af minimum tre møder mellem dig og din mentor. Her kan I opbygge en god dialog og et unikt samarbejde. 

Vi åbner for tilmeldinger i september.

Du kan bruge en mentor til

Mentorerne i SDU Mentor er alumner (tidligere studerende) med minimum to års erhvervserfaring.

De vil for eksempel kunne hjælp dig med:

  • At få indblik i en bestemt branche, virksomhed eller arbejdsfunktion
  • At sætte ord på kompetencer og kvalifikationer
  • At få øjnene op for nye, flere og anderledes muligheder
  • At sparre og rådgive og vejlede omkring dine job- og karrieremuligheder
  • At udvide et større og målrettet netværk

Hvad skal du bidrage med

Hvis du får tildelt en mentor, vil du samtidig få rollen som mentee i et dette makkerskab.

Som mentee skal du:

  • Være ambitiøs og engageret under hele forløbet, som typisk varer fra oktober til juni
  • Være åben over for ærlig sparring og feedback fra en mentor
  • Kunne deltage i kick off-møde d. 26 oktober 2017
  • Kunne mødes med din mentor to til tre gange

Søg om at få en mentor

For at få en mentor skal du tilmelde dig senest 1. oktober. Vi åbner først for tilmeldingen i september. 

Når du tilmelder dig, vil du blive bedt om at svare på en række spørgsmål om dine faglige interesseområder og præferencer. Det er på baggrund af disse svar, at du vil blive matchet med en mentor. 

Vi kan dog ikke garantere, at du bliver tildelt en mentor. Der er plads til 100 mentees i vores mentorprogram

I tilfælde af at der er flere tilmeldinger, vil mentees blive udvalgt på baggrund af deres tilmeldingssvar.  

 

Kontakt os

Har du spørgsmål til mentorprogrammet?

Kontakt virksomhedskonsulent Helene Fast Seefeldt på mail eller 6550 2029

Er du allerede mentor for en studerende - eller har du lyst til at blive det? Så kan du læse mere om mentorrollen her.
Er du allerede mentor for en studerende - eller har du lyst til at blive det? Så kan du læse mere om mentorrollen her.
Kontakt os

Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller ring på 6550 2022.

Skriv til SDU RIO

Alle arrangementer

SDU RIO afholder løbende karrierearrangementer. Du kan se en liste over aktuelle arrangementer ved at klikke herunder.

Kalender

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies