Virksomhederne kommer med projekterne. Du kommer med gejst og nye ideer.
DEMOLA er et nyt og anderledes innovationsvalgfag. Her arbejder studerende fra SDU, UCL, EAL og Simac med virksomheder om at løse forskellige udfordringer.
Et valgfag som booster dit cv
Du kommer til at arbejde sammen med et team af medstuderende om løse et rigtigt problem med en virksomhed, der sætter pris på hjælpen. Så meget, at der er en økonomisk gevinst for de teams, som skaber de bedste resultater.
Hvis virksomheden tror på ideen, vil den investere i den.
Valgfaget løber over et semester og giver dig en forsmag på, hvad arbejdslivet kommer til at byde på. Det booster dit cv og gør dig klar til fremtidig jobsøgning.
Mere information om et anderledes valgfag
Studerende fra alle studieretninger er velkomne til at søge ind på valgfaget.
Bliv klogere på DEMOLA, se projekterne og læs om indholdet i innovationsvalgfaget. Søg om plads.
Har du spørgsmål? Kontakt facilitator Andreas Munk Jensen på mail eller tlf. 6550 7654.