Menu

Krav til ansøgninger om overførsel af merit

Vedrørende forhåndsgodkendelse af kurser, du vil tage på et andet universitet (udlandet eller i Danmark)

Før man kan søge om meritoverførsel fra et af SDU’s partneruniversiteter, skal man være indstillet til en plads på et specifikt universitet. Læs mere om ansøgningsproceduren her.

Når man er sikret en plads på et partneruniversitet, kan man søge om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel. Man kan også søge om meritoverførsel fra andre universiteter i Danmark eller fra udenlandske universiteter.

Det er muligt at søge om forhåndsgodkendelse af kurser svarende til 60 ECTS. Hvis du har brug for at opnå forhåndsgodkendelse af kurser, så bemærk venligst at

  • Kurser vil kun blive godkendt, hvis de møder bestemte krav angående akademisk niveau og indhold .(se nedenfor).

Hvis du ved ankomst til dit udvekslingsuniversitet oplever, at mindre end 30 ECTS af de forhåndsgodkendte kurser, faktisk afvikles, skal du straks søge om godkendelse af kurser tilsvarende de manglende ECTS. Ansøgning om dette skal tydeligt vise hvilke kurser, der ikke er udbudt og hvilke supplerende kurser, du søger om at få godkendt. Anvend den samme ansøgningsblanket som til den oprindelige ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit. På blanketten skal de kurser, som ikke bliver udbudt markeres tydeligt, og de supplerende kurser, du ønsker godkendt, skal tilføjes til listen. Det er de samme krav vedrørende information om kursusbeskrivelserne, der er gældende for de supplerende fag som ved den oprindelige ansøgning.

Efter opholdet ved et andet universitet, skal du sende dokumentation for de beståede kurser til eksamenskontoret via spoc.sdu.dk.

Krav vedrørende indhold af kurser
Ansøgninger vil kun blive behandlet, hvis de møder alle nedenstående krav (nummer 1 og 2 gælder kun for forhåndsgodkendelse af meritoverførsel).
  1. Ansøgningen skal være modtaget i god tid før du har behov for godkendelsen. 
  2. Ansøgningen skal indeholde kurser svarende til 60 ECTS eller mindre. Man kan kun søge en gang. Altså – vælg de 60 ECTS omhyggeligt.
  3. Alle de krævede materialer er vedhæftet e-mailen, som også indeholder den udfyldte blanket.
  4. De krævede materialer er
    • En udfyldt blanket via studyboard.sdu.dk.
    • En kursusbeskrivelse for hvert kursus der imødekommer bestemte krav (se nedenstående).
  5. Alle vedhæftede filer skal være i PDF format og med navn på som krævet (se bunden af denne side).
Vedrørende blanketten

Kolonnen ”Fagtitel” svarer til: Nummerer kurserne (1,2 osv.) og skriv navnet på hvert kursus.

Om kolonnen ”Credits/ECTS”: Hvis kurset er udbudt i credits, skal både antallet af ECTS points og credits være givet på blanketten. Yderligere skal ansøgningen indeholde en PDF-fil, der angiver den anvendte omregning fra credits til ECTS og en dokumentation heraf, for eksempel en udtalelse fra udvekslingsuniversitetet eller det internationale kontor på SDU. Hvis informationen kommer fra en hjemmeside, angiv venligst et link til hjemmesiden.

Information der skal fremgå for hver kursusbeskrivelse

For at kunne evaluere ovenstående skal følgende information være givet for hvert kursus i en separat fil (pdf): 

  • Kursets niveau (bachelor eller kandidat)
  • Nummer og navn på kurset - skal være det samme som i blanketten.
  • Navnet på det fakultet/institut der udbyder kurset.
  • Antal ECTS eller credits   
  • Beskrivelse af indhold/læringsmål.
  • Beskrivelse af undervisning (f.eks. undervisningstimer i alt eller hver uge).
  • Obligatorisk litteratur.
  • Eksamensform.

Denne information skal være officiel fra udvekslings universitetet. Hvis det ikke er muligt at finde en kursusbeskrivelse for det kommende år, så er det OK at bruge en fra det forrige år.

Hvis kursusbeskrivelsen er hentet fra en hjemmeside, så angiv venligst et link til kursusbeskrivelsen.

Det er udvekslingsstudentens pligt at skaffe alle de nødvendige informationer. Fremsendelse af mangelfuld information vil medføre et afslag på ansøgningen da studienævnet ikke kan godkende kurset. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte en kursusansvarlig hos gæsteuniversitetet for at få fat i de nødvendige informationer.

Krav til format og navne vedhæftet kursusbeskrivelsen

Kursusbeskrivelsen skal være i PDF format. Hver fil skal være navngivet som følgende: <nummer i ansøgningsform>_<kursustitel>_<kursus ID (nummer)>. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies