Menu

Ansøgninger - sådan søger du

Alle ansøgninger skal ansøges via studyboard.sdu.dk og svaret sendes til din studentermail. Vores mål er at sende afgørelser ud senest en uge efter mødet.

Ansøgninger  inkl. bilag  skal være studienævnet i hænde senest 14 dage før et studienævnsmøde. Der gælder særlige deadlines for ansøgninger om særlige prøvevilkår - se punkt nedenfor herom.

____

Ansøgninger til studienævnet skal indeholde:

  • Navn
  • Cpr.nr.
  • Studium
  • Hvad søger du om
  • Begrundelse for, at din ansøgning skal imødekommes. Se nedenfor om krav til begrundelse og dokumentation.
  • Karakterudskrift med alle forsøg (vedhæftet e-mailen som pdf). Karakterudskrift inkl. alle forsøg SKAL medsendes uanset om du er på 1. semester eller på f.eks. 5. semester.

Søger du om:

  • Godkendelse af merit for fag gennemført på en anden uddannelse, skal din ansøgning leve op til krav til ansøgning om godkendelse af merit. Hvis du søger om forhåndsgodkendelse af alternative valgfag eller fag, som du planlægger at tage på et andet universitet, skal din ansøgning leve op til de samme krav. Husk at indsende bevis for beståede fag via spoc.sdu.dk når du vender tilbage til SDU.
  • Særlige prøvevilkår, såsom ekstra tid til eksamen, skal ansøgningerne være begrundet i psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Denne type ansøgninger skal være studienævnet i hænde senest 30. marts/30. oktober. Studienævnets praksis på dette område findes her. Hvis dit behov for særlige prøvevilkår er begrundet dysleksi/ordblindhed, skal du  vedhæfte en udredning fra SPS. Samtidig skal det angives, hvilke fag du ønsker særlige prøvevilkår i. Angiv fag, prøveform og prøvens varighed og fagets nummer (står øverst til højre i fagbeskrivelsen).
  • En række dispensationer kræver, at der er usædvanlige forhold. Læs mere om dette og studienævnets praksis på området. Eksempler på dispensationer, der skal begrundes i usædvanlige forhold er
    • Dispensation fra tidsfrist for 1. årsprøven*
    • Yderligere eksamensforsøg**
    • Dispensation for studieaktivitetsregler
    • Dispensation fra tidsfrister og andre regler fastsat af universitetet i medfør af diverse bekendtgørelser

     

    * Med ansøgningen skal sendes  et forslag til studieplan.

    ¤ Kan også begrundes i, at du er eliteidrætsudøver eller at du har en funktionsnedsættelse. Se mere under siden om studieplan.

    **Udover begrundelsen i de usædvanlige forhold skal du redegøre for, hvorledes du planlægger at overkomme dine usædvanlige forhold, så du kan bestå det pågældende fag i det prøveforsøg, du eventuelt tildeles. Du skal kontakte de faglige vejleder for en samtale om dette. Den faglige vejleder skal udarbejde et kort notat om jeres møde. Notatet skal du fremsende til studienævnet sammen med dispensationsansøgningen.

Er du i stadig i tvivl om indhold eller opbygning af din ansøgningen, kan du få hjælp hertil af de faglige vejledere.

 
Ansøgning til studienævnet!

Klik her...

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies