Menu

Masterafhandlingen

Sidste semester er sat af til udarbejdelse af masterafhandlingen.

Formålet med masterprojektet er, at du får mulighed for gennem en hel og afrundet opgave at gå i dybden med et udvalgt problemfelt og derigennem demonstrere, hvad du har lært under studiet.

Der skal være tale om et studierelevant emne, som undersøges og analyseres ud fra forskellige teoretiske indfaldsvinkler. Der vil typisk blive taget udgangspunkt i en konkret ledelsesmæssig udfordring, som belyses gennem selvstændige empiriske undersøgelser og relevante teoretiske og modelmæssige analyser. Der vil også typisk være tale om, at konklusion og perspektivering rummer konkrete anvisninger.

Når man har meldt sit emne ind, får man tildelt en vejleder.

PRAKTISK INFORMATION: 

Emnevalg og vejledning:
Det vil ofte være en god idé:
- at lade sig inspirere af noget, man undrer sig over,
- at lede efter potentielle problemer og kon­flikter,
- se efter unikke eller excellente træk,
- at undersøge procesperspektiver,
- at se på forandringer (før/nu),
- eller eventuelt at foretage sammenligninger­­.

Det er vigtigt, at emnet interesserer jer, men det er ikke sik­kert, at det er en god idé at tage udgangspunkt i den organisation, I selv sidder i. 

  • Hvis der er tale om et konkret problem, er det vigtigt klart at identificere for hvem, det er et problem (dvs., hvilken synsvinkel der anlægges)
  • efter at have tegnet horisonten af problemstillingen (de utallige mulige aspek­ter) er det vigtigt klart at af­grænse problemstillingen (dvs. tage pejling af et punkt i hori­sonten og gå efter det: én problemstilling, få teoretiske tilgan­ge, et afgrænset område etc.)
  • det vil ofte være frugtbart at opstille nogle arbejdshy­poteser (dvs. forestil­lin­ger om årsagssammenhænge m.v.)
  • med hensyn til at klargøre hvilke dele af teorien, der vil være relevant at ind­drage, er det nødvendigt at be­grunde og diskutere den teoretiske ap­proach, hvil­ke for­fatterskaber, der er tale om blandt andre, er teorier­ne komplemen­tære, konkurrerende eller hvad?
  • det skal endvidere diskuteres, hvordan man vil gribe den em­piriske del af under­sø­gelsen an: 

    - metode: hvilke metoder og materialer benyttes (skriftligt materia­le, spørgeskemaer, interview, del­ta­gerobservation etc.)
    - design: hvilken opbygning skal den endelige opga­ve (hovedop­gaven) have (med vægtning af de en­kelte afsnit)
    - tidsplan: hvilke faser arbejder du ud fra, hvornår er delafsnit og delun­dersøgelser færdige.

Det er vigtigt, at denne første indkredsning af problemstilling og arbejdsplan aftales og udarbejdes under inddragelse af din vejleder. Vejleder skal minimum godkende en problemformu­lering (to-tre linier) og en opgavetekst (5-10 linier), som ind­kredser seminararbejdet og arbejdet med masterafhandlingen.­

Det anbefales, at du allerede inden det første møde med din vejleder, har sat dig ind i det valgte emnes overordnede pro­blemstillinger, og at du i en vis ud­stræk­ning har gjort dig be­kendt med, hvad der kan findes af litteratur om emnet. Det er ikke din vejleders opgave at formulere hverken emnevalg, problemformu­lering, afgrænsninger eller disposition. Din vej­leder vil ofte - ud fra dine udkast - kunne give dig relevante forslag til ændringer og/eller tilføjelser, samt henvisnin­ger til litteratur, men det er først og fremmest dig selv, der skal være den aktive part.

Efter det første møde skulle du være i stand til på egen hånd at gå i gang med litteraturstudier og undersøgelser i overens­stemmelse med den aftalte plan. I den udstrækning du støder ind i problemer, som du ikke umiddelbart er i stand til at løse på egen hånd, har du mulighed for at rekvirere yderligere vejledningsmø­der med din vejleder.

Det er ofte hensigtsmæssigt, at samle flere spørgsmål/emner sammen, in­den du henvender dig til din vejleder. For at få så meget ud af vejledningsmøderne som muligt, anbefales det, at du forbereder dig grundigt til disse. Nedskriv de konkrete spørgsmål du ønsker at få svar på eller at diskutere med din vejleder. Aftal even­tuelt med din vejleder at du sender en side eller to på forhånd. Vær og­så opmærk­som på, at din vejleder ikke er forpligtet til at gennemlæse og godkende større eller mindre dele af din opgave under vejledningen. Erfaringsmæs­sigt får den stu­derende mest ud af vejledningen, hvis man betragter og bruger sin vejleder som diskussionspartner. For­vent ikke at din vejleder fortæller dig, nøjagtigt hvad du skal gøre.

Mundtlig behandling af masterafhandling:
Masterafhandlingen evalueres på grundlag af den skriftlige ­afhandling og en afsluttende mundtlig behandling af afhandlingen. Ved den mundtlige behandling af masterafhandlingen medvirker foruden vejleder, en ekstern censor (ekstern censur)­, og der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen.

Den mundtlige behandling foregår på stort set samme måde som en almindelig mundtlig eksamen. Studerende, som har udarbejdet fælles masterafhandling, eksami­neres hver for sig. Den mundtlige behandling indledes med at den studeren­de giver en mundtlig fremlæggelse på baggrund af den udarbejdede masterafhandling. Dette kan typisk give anledning til en problematisering og perspektivering af opgaven, som kan anvise temaer for den efterfølgende diskussion. Til denne indledende fremlæggelse gives normalt ca. 5-10 minutter. Herefter vil vejleder og censor foretage en overhøring og stille uddybende spørgs­mål indenfor masterafhandlingens område. Overhøring og ud­dyb­ning vil i nogen udstrækning forme sig som en diskus­sion mellem opgaveløser og lærer/censor, og kan bevæge sig ind på faglige områder, som ikke er direkte berørt i opgaven, men som må skønnes at have en klar relevans. Den mundtlige be­hand­ling vil maksimalt vare 60 minutter (incl. votering).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies