Menu

Obligatorisk studiestartsprøve

Du skal som ny ingeniørstuderende bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Du har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Ordinær prøve: Studiestartsprøven består af 100 % fremmøde til al undervisning på din uddannelse samt Fakultetets introduktionsforelæsning i perioden den 4.-8. september 2017 (alle dage).

Omprøve

Består du ikke den ordinære prøve, skal du deltage i omprøven. Omprøven består af 100 % fremmøde til al undervisning på din uddannelse i perioden den 11.-15. september 2017 (alle dage).

Består du heller ikke omprøven, bliver du udmeldt fra universitetet inden den 1. oktober 2017. Vær venligst opmærksom på, at hvis du bliver udmeldt pga. manglende beståelse af studiestartsprøven, vil du ikke kunne genindskrives på samme uddannelse senere, med mindre universitetet vurderer, at dine forudsætninger for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedret.

Er du forhindret?

Hvis du er forhindret i at deltage én dag pga. lægebesøg eller sygdom, skal du dokumentere dette med en lægeerklæring/indkaldelse til speciallæge/sygehus i overensstemmelse med SDU's eksamensregler. I forbindelse med studiestartsprøven skal du dog sende dokumentationen til studienaevn@tek.sdu.dk i stedet for Registrering & Legalitet.

Hvis der er tale om en længerevarende sygdom eller der er andre særlige omstændigheder, der forhindrer dig i at deltage i én eller flere dage, bør du søge om dispensation i Studienævnet.

Du vil få mere information om studiestartsprøven i forbindelse med studiestarten.

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies