Menu

Nyt fra Danskstudiet 2002

19.12.02 Ved en seance i kantinen, der efterfulgte SDU Koldings traditionsrige julehygning, tildeltes de studerende bag Litteratur-TV årets initiativpris på kr. 5000.- Læs mere

11/12/02. Det var blevet vinter, kuldegrader og tid til at lufte pelskraven og skrue op for radiatoren, inden forfatteren Helle Helle fik aflagt 1. årgang et besøg. Til gengæld gik diskussionen varmt og lystigt på disciplinen "Tekstanalyse", hvor adjunkt Per Krogh Hansen sammen med de studerende har arbejdet med Helle Helles noveller. Per Krogh Hansen har portrætteret Helle Helles forfatterskab i bd. III af Danske digtere i det 20. århundrede (2000), og hendes værker været har emne i flere opgaver på Danskstudiets kandidatuddannelse. På Danske digteres sider findes en udskrift af en samtale mellem Kroghen og Helle Helle, se her.

I øvrigt er Helles Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand nomineret til Radioens Romanpris 2002 og Kritikerprisen, ligesom Danskstudiets fritgående anmeldere Anne Borup og Jon Helt Haarder skamroste den i henholdsvis Fyens Stiftstidende og Jyllandsposten.



28/11 02 Professor Anne-Marie Mai tildelt Ragna Sidéns Litteraturpris for kvinder! Mere

22/11/02. Webredaktør Jon Helt Haarder forsvarer sin Ph.d.-afhandling Portrættets moment. Det litterære portræt fra Sainte-Beuve til Danske digtere i det 20. århundrede. Her besvarer han et spørgsmål fra opponent Frits Andersen, Aarhus Universitet.

21/10 til 25/10. Brobygning mellem gymnasiet og uni: Læs mere her


4/10/02: Ringen sluttet, de sidste er blevet de første: Udgivelsen af fjerde udgave af Danske digtere i det 20. århundrede - det første store udgivelsesprojekt med Danskstudiet i Kolding som base - afsluttet med bind 1. Anmelderne deler roser ud - roser med duft og torne.
Følg med på www.danskedigtere.sdu.dk

1/10/02: Danskstudiets helt egen Robert Zola Christensen er gået over i (vandre)historien. Arkivet for danske samtidssagn en realitet. 

28/8/02: Vanen tro blev de nye danskstuderende anno 2002 budt velkommen ikke bare af Fr. Mai & crew, men også af en RIGTIG LEVENDE FORFATTER Louis Jensen kom, så og fortalte de nye studerende en historie. Se selv.








Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies