Menu

FAQ

Følgende er en liste over hyppigt oplevede problemer. Klik på et spørgsmål for at se svaret.

Spørgsmål: Mit password virker ikke, hvad gør jeg?

Svar:
Du har et password, som både gælder til Studenterportalen, Selvbetjening, Blackbord, studentermail og til at logge på computerne i terminalrummene.

Hvis dit password ikke virker, vil problemet i de fleste tilfælde blive løst ved at ændre det. Dette kan du gøre her. For at logge ind på siden, skal du bruge dit cpr.- og eksamensnummer. Det nye password skal indeholde mindst 8 tegn og ikke specialtegn (inkl. æ, ø og å).

Du kan desuden få ændret dit password ved personligt fremmøde på Operatørkontoret. (- Dvs. at det ikke kan ændres via mail eller telefon.) Husk at medbringe ID. Her vil vi selvfølgelig også hjælpe dig, hvis problemet ikke bliver løst af at ændre dit password.

 

Spørgsmål: Jeg kan ikke printe, hvad gør jeg?

Svar:
Ofte kan man ikke printe, hvis man har for lidt ledig plads på sit m-drev. Sørg for at have rigeligt plads (ca 2 megabyte ud af de 100). Årsagen er, at der skal være plads til en midlertidig print-fil, som fjernes igen efter printjobbet er afsluttet. Man mister ikke de prints, der ikke kommer ud grundet denne fejl. Er dette ikke årsagen, kontakt da Operatørkontoret.

Sørg for ikke at printe direkte fra nettet. Gem dokumenter på dit m-drev, inden du printer dem ud. På denne måde undgås mange fejl.

 

Spørgsmål: Hvordan henter jeg filerne på mit m-drev hjemme fra?

Svar:
Til at gøre dette, kan du benytte ftp adgang. Dette gør du ved at åbne siden ftp.samnet.sdu.dk (for studerende på Samfundsvidenskab) eller ftp.journet.sdu.dk (for journalistik- eller medievidenskabsstuderende) i Internet Explorer. Du kan nu indtaste dit brugernavn og den adgangskode, som du bruger til at logge på computerne på universitetet. Herefter vil du have adgang til dit m-drev. Alternativt kan man bruge en ftp klient og benytte samme servere (uden "ftp://").

Det er ikke længere muligt at benytte Netstorage til at få adgang til dit m-drev.

 

Spørgsmål: Jeg mangler plads på mit drev, kan jeg få mere?

Svar:
Der er under normale omstændigheder ikke mulighed for at få mere plads, men husk at du på Blackboard kan gemme op til 100 megabytes. Et hint er at pakke/zippe de filer man sjældent bruger, og lægge dem der.

Ved specialeskrivning eller lign., hvor det vurderes at være nødvendigt, kan dette fraviges. Ved sådanne ønsker, kontakt da personligt Operatørkontoret.

 

Spørgsmål: Jeg er løbet tør for prints, hvordan får jeg flere?

Svar:
Ved hver semesterstart tildeles nye print-poletter. Har man ikke nok i disse gratis print-poletter, kan man købe flere på Operatørkontoret (modtager ikke dankort) eller via flg. internetadresse:

http://print.sdu.dk

Den nuværende pris pr. print-polet er kr. 0,35, og poletterne sælges i bundter af 71 stk. - dog med et minimumskøb på 143 stk. (kr. 50,-).

Overskydende prints vil blive overført til næste semester.

 

Spørgsmål: Har jeg mulighed for at lave min egen hjemmeside?

Svar:
Ja! På dit m-drev ligger en mappe, der hedder PUBLIC.WWW. Placér dine filer her, og siden kan ses på www.samnet.sdu.dk/~brugernavn eller www.journet.sdu.dk/~brugernavn (journalist studerende), hvor "brugernavn" er det, du bruger her på SDU.

Serveren understøtter almindelige hjemmesider i html/css, men der er ikke mulighed for php/jsp/asp og lign. Du kan lære mere om hvordan man laver hjemmesider på http://www.w3schools.com/html/

 

Spørgsmål: Hvordan laver jeg pdf-dokumenter?

Svar:
Når du har udfærdiget et dokument i Word eller lign., skal du printe til "Adobe Writer" i stedet for en printer. Herefter bliver du bedt om at indtaste et filnavn til det nye dokument. Der skulle nu blive oprettet en kopi at dit dokument i pdf-format

 

Spørgsmål: Må jeg selv fylde papir i printeren eller fjerne papirstop?

Svar:
NEJ! Du må under ingen omstændigheder pille ved printerne selv. Kontakt en operatør eller benyt en anden printer. Prints der mistes grundet printerfejl kan returneres, hvis det ikke er muligt at få kontakt til en operatør, når problemerne opstår. Brud på denne regel kan medføre lukning af din computerkonto uden advarsel.

 

Spørgsmål: Hvordan kommer jeg på det trådløse netværk?

Svar:
Når du skal logge på det trådløse netværk, skal din computer sættes op til det. Du kan finde en guide på http://wifi.sdu.dk

 

Spørgsmål: Kan jeg tilgå min studentermail via konventionelle mail-programmer?

Svar:
Ja, hvis du hellere vil tilgå din postkasse via et mailprogram på din hjemmepc, er dette muligt via IMAP. IMAP-serveren hedder sync.sdu.dk (Kryptering: SSL, Port: 993). SMTP-serveren, du skal bruge, er smtps.sdu.dk (Kryptering: SSL, Port: 465). Brugernavn angives med "sdu\" foran.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies