Menu

Udstyr til digitalisering af tegninger og håndskrift ved eksamen

Universitetet har testet en række håndscannere og digitale penne og har fundet, at følgende modeller dækker behovet:
Håndscanner: IRIScan Book 3
Digital pen: IRISnotes™ 2 Executive 
Opstår der akutte problemer under eksamen med din egen håndscanner eller digitale pen eller andet udstyr til at digitalisere håndskrift, vil det være en håndscanner eller digital pen af ovenstående modeller, som vil blive stillet til rådighed for dig. 
Håndscanner og digital pen forhandles af Studenterboghandelen ved Syddansk Universitet.

Institut for Matematik og Datalogi og IT-service på Syddansk Universitet udvikler et nyt software til Windows, Mac og Linux, hvor du kan tegne/skrive håndskrift og skrive tekst med tastatur - i ét dokument, og i én flydende arbejdsgang.
I kølvandet på indførelsen af digital eksamen på SDU er der opstået et behov for at kunne digitalisere tegninger (f.eks. konstruktionstegninger, molekylstrukturer, anatomiske skitser m.m.) og håndskrift (f.eks. fonetisk skrift, formler).

Dette kan ske med en digital pen - men for at det for alvor skal kunne give mening at gøre det for flertallet af de studerende på SDUs uddannelser, skal det tegnede/håndskrevne kunne integreres nemt i en rapport hvor der også er dele der er skrevet med tastatur.

Samtidig er det vigtigt at studerende kan benytte den samme løsning, uanset om de har en Windows-, Mac eller Linux-computer.

Scribble Download-siden kan du se hvilke krav der stilles til din computers styresystem for at kunne køre SDU Scribble. Hvis du er i tvivl om hvordan du kan se om din computer opfylder kravene kan du henvende dig i Studenterservice på Campusvej. I campus-byerne, kan du henvende dig til din lokale Servicedesk, hvis du har spørgsmål.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies