Menu

Lokal og regional erhvervsudvikling

Årligt bruger Danmark godt 38 mia. kr. til erhvervsfremme og støtte*. Pengene kommer både fra EU og nationale kasser. Området er en kilde til debat: Kommer der egentlig nok ud af den investering – for virksomhederne og for Danmark?

Debatten er udgangspunktet for programmet ”Lokal og regional erhvervsudvikling”, som udbydes på SDU fra 2017. Programmet er inddelt i to moduler, der går i dybden med de centrale områder indenfor erhvervsfremme.

 

Lokalt og globalt udsyn i undervisningen

Programmet er primært målrettet dig, der arbejder som erhvervsudvikler i stat, region, kommune eller i en af de fælles kommunale business regions. Ved at følge forløbet kan du blive bedre til at imødekomme fremtidens udfordringer indenfor erhvervsfremme. Med andre ord vil undervisningen bringe dig i frontlinjen, hvor du skaber mærkbare resultater for dansk erhvervsliv og dit lokalområde.

Bag programmet står tre eksperter i erhvervsfremme fra SDU. Du vil blive undervist af disse tre forskere og øvrige eksperter fra ind- og udland. Alle undervisere har fokus på at koble teori til praksis, så du hurtigt kan anvende din nye viden i dit arbejde.

* Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, 2016

Lokal og regional erhvervsudvikling

Se brochuren

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies