Skip to main content
DA / EN

Realkompetencevurdering til diplomuddannelser

Hvad er en kompetencevurdering?

En kompetencevurdering er en vurdering af din samlede viden, færdigheder og kompetence – sat i forhold til en af SDU’s diplomuddannelser. 

Du kan søge om en kompetencevurdering, hvis du mener, at dine kompetencer svarer til hele eller dele af uddannelsen – eller giver dig adgang til uddannelsen.

Vurderingen gælder på SDU og på alle øvrige danske institutioner, som udbyder den samme uddannelse.

Tre typer af kompetencevurdering:

Sådan søger du

Du skal udfylde følgende ansøgningsskema: Ansøgningsskema til realkompetencevurdering.

Det udfyldte skema og al relevant dokumentation skal du sende til os via kontaktformularen SPOC.

Sådan forløber vurderingen

Vi vurderer dine kompetencer med udgangspunkt i den dokumentation, du har indsendt. Det kan dog være nødvendigt, at du deltager i yderligere aktiviteter mhp. vurdering af dine kompetencer, fx:

  • Uddybning af din skriftlige dokumentation
  • Interview
  • Udfyldelse af vurderingsskemaer
  • Tests og prøver

Du vil blive inddraget i planlægningen af evt. aktiviteter og skal være opmærksom på, at du kan blive bedt om at stå til rådighed i et tidsrum af maksimalt én uges varighed.

Senest to uger efter afslutning af det individuelle forløb, vil du modtage de vurderingsansvarliges indstilling til udfaldet af realkompetencevurderingen. Indstillingen skal efterfølgende behandles af uddannelsens studienævn, og hvis vurderingen kan tiltrædes, vil du herefter modtage et evt. bevis for dine kompetencer.  

Syddansk Universitets Efteruddannelse

  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230
  • Telefon: 6550 1054

Sidst opdateret: 09.04.2024