Menu

Latin (deltid)

  • Denne uddannelse kan læses i Odense

Carpe Diem - Horats berømmede latinske mantra om at gribe dagen for at gøre fremtiden bedre – blev gjort til et af verdens mest kendte filmcitater af Robin Williams, da han i filmen Døde Poeters Klub inspirerede en søvnig gymnasieklasse til at leve i nuet og udfolde sig med poesi og teater.

 

Så hvorfor ikkegribe dagen, læse latin og få nøglen til en unik forståelse af Europas sprog, litteratur og historie? Latin var sproget, som mange af Europas første og største poeter, historikere og videnskabsmænd udtrykte sig på, og langt op i 1700-tallet var latin centralt som magtens og dannelsens sprog.

 

På sidefaget i latin på deltid studerer vi både den sproglige, kulturelle og historiske del af faget, og tager på en intensiv studietur til Rom eller en anden antik lokalitet som del af undervisningen. Klassiske Studier ved Syddansk Universitet udbyder efteruddannelse i latin som deltidsstudium.

 

Latin som sidefag er et tilbud til dig, som allerede har latin svarende til  A-niveau fra gymnasiet, og som ønsker undervisningskompetence i latin og almen sprogforståelse til gymnasieskolen.

 

Det kan også være, du har særlig interesse for sproget latin og gerne vil kunne læse indskrifter, når du er ude at rejse, eller har brug for at læse historiske dokumenter.

Klik her for at se, hvilke fag, der udbydes i efterårssemestret 2017.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies