Menu

Undervis lovligt

På Blackboard må du uploade dit eget materiale, samt materiale hvor rettighedshaveren har tilladt brugen.

Du må altid linke til lovligt materiale, herunder hjemmesider, elektroniske tidsskrifter, databaser, artikler samt kapitler fra e-bøger og e-tidsskrifter gennem BlackBoard eller via litteraturlister.

Det er ALTID tilladt at linke direkte til bibliotekets licensbelagte materialer. Hvis du vil give dine studerende adgang til licensbelagte materialer fx via Blackboard, kan du linke til disse enten med DOI-nummeret (Digital Object Identifier - artiklens unikke id-nummer) eller med et permanent/stabilt link.

Skriv eller kopier et DOI-nummer ind i boksen, og klik på "Generér link".

Indtast DOI-nummer:

Herunder kommer dit link:

Du vil nu have genereret et link med DOI-nummeret. Dette link kan du kopiere og bruge til at lave stabile henvisninger.

Visse forlag og tidsskrifter tillader brug af Course packs - at uploade en elektronisk artikel eller kapitel som pdf-fil i et Blackboard kursusrum. 

 

Du kan se om Course packs er tilladt ved at læse beskrivelsen for det enkelte tidsskrift i liste over elektroniske tidsskrifter. Søg på det enkelte tidsskrift i Elektroniske tidsskrifter og klik på "Vis vilkår for brug". Her kan du ved oplysninger om Course packs, læse om det er allowed eller not allowed.

 

Det er i den forbindelse forbudt at sende downloadede licensbelagte materialer til andre pr. mail - det gælder kolleger såvel som  studerende - også selvom det er tilladt at bruge en given artikel eller et kapitel i course packs.

 

Det kan være et større arbejde at tjekke disse oplysninger igennem. Biblioteket anbefaler derfor, at man i stedet laver direkte links (ved brug af enten permanente links eller DOI-links) til materialerne -  som beskrevet ovenfor og evt. skriver dem ind på litteratur- eller pensumlister.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies