Menu

Ikke højere risiko for at dø i weekenderne

Ny undersøgelse gør op med weekendeffekt på hospitaler. Risikoen for at dø er den samme, uanset hvornår på ugen man bliver akut indlagt

Det er en myte, at man har højere risiko for at dø på grund af dårligere behandling, hvis man bliver akut indlagt i weekenden eller om natten.

I hvert fald når det gælder en af de alvorligste årsager til, at nogle kan finde på at ringe efter en ambulance – nemlig, hvis en person har fået en hjerneblødning.

Det er den overraskende konklusion i en ny undersøgelse om patienter med apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) i Danmark.

Weekendpatienter har alvorligere lidelser

Ganske vist viser studiet, som er et af de hidtil største i Danmark, at dødeligheden er 15 procent højere hos patienter, der kommer på hospitalet i weekenden eller på hverdagsnætter. Men det skyldes ikke, at patienterne bliver udsat for en ringere behandling i den periode.

- Det viser sig, at de patienter, der bliver indlagt akut udenfor hospitalets normale åbningstider også er alvorligere syge end dem, som bliver indlagt i dagtimerne. Og korrigerer man for det, er dødeligheden ens, uanset hvornår på ugen eller døgnet, man bliver akut indlagt, fortæller forskeren bag undersøgelsen, Nina Sahlertz Kristiansen fra Syddansk Universitet.

Hun er cand.scient.san. og arbejder på en ph.d.-afhandling, hvor hun belyser, om der er forskel i kvaliteten af behandlingen på de danske hospitaler i forhold til, om patienterne bliver indlagt på hverdage eller weekender.

Højere dødelighed er velkendt

Ifølge Nina Sahlertz Kristiansen har man længe vidst, at der er en højere dødelighed hos patienter, som indlægges uden for dagtimerne.

- Men man har ikke vidst hvorfor. Og det har medvirket til, at der gennem årene er opstået en opfattelse af, at risikoen for at dø er større, hvis man bliver akut indlagt i weekenderne.

Forklaringen skulle være, at man får en dårligere behandling, og man taler ligefrem om en såkaldt weekendeffekt. Men den antagelse passer altså ikke i mine undersøgelser, siger Nina Sahlertz Kristiansen.

Hendes resultater er netop offentliggjort i det amerikanske fagtidsskrift ”Stroke”.

Usædvanlig stort studie

Nina Sahlertz Kristiansen har gennemgået forløbet på alle patienter, som for første gang blev indlagt med blodprop eller blødninger i hjernen ved danske hospitaler i perioden fra 2003 til 2011. I alt er der tale om et studie, som indeholder 65.000 patienter.

- De fleste tidligere undersøgelser har det tilfælles, at de udelukkende har undersøgt selve dødeligheden. Men jeg ser også på, om der kan være en forklaring på de hyppigere dødsfald i weekender og nætter blandt akut indlagte. Og det er der altså, påpeger Nina Sahlertz Kristiansen.

Hun planlægger nu at lave en undersøgelse lig den, hun netop har afsluttet – men denne gang vil hun fokusere på patienter, der bliver akut indlagte med hofte- og lårbensbrud.

- Nu har jeg beskæftiget mig med et medicinsk område, og derfor er det naturligt også at se på et kirurgisk, siger Nina Sahlertz Kristiansen, der forventer at indlevere sin afhandling til sommer.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden:

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies