Menu

Tyskland skriger på arbejdskraft

Det tyske system er nødt til at komme op i gear for at håndtere cocktailen af et stigende migrationspres og en hastigt voksende efterspørgsel på medarbejdere

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Ingen har tilsyneladende lyst til at sige det højt i valgkampen om pladserne i Forbundsdagen.

Men ifølge lektor Moritz Schramm fra SDU’s Institut for Kulturvidenskaber er politikerne udmærket klar over, at den tyske økonomi kommer til at opleve en alvorlig mangel på arbejdskraft de kommende 30 år. Derfor har Tyskland hårdt brug for at kunne sluse migranter hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

— I Danmark taler man om, at små generationer er ved at afløse større generationer på arbejdsmarkedet, og samtidig får flere og flere et langt og aktivt liv efter deres pension. I Tyskland er den demografiske udvikling langt værre end i Danmark. Fremskrivninger viser, at arbejdsstyrken vil falde med op til 40 procent frem mod 2050, siger Moritz Schramm.

Han peger på, at der årligt er behov for en nettoindvandring på omkring 400.000 personer - både ufaglærte og specialister - for at arbejdsstyrken ikke svinder ind.

Kan føre til kaos

Den tyske økonomi klarer sig godt i øjeblikket, men der er sektorer, som allerede nu mangler medarbejdere.

Det gælder blandt andet lærere i skolerne og betjente i politi- og grænsestyrken. En tredjedel af alle landets lærlingepladser er ikke besat, og der meldes om store huller i restaurationsbranchens bemanding.

— Automatisering og robotter vil sikkert kunne overtage mange funktioner i fremtiden. Men går Europas førende økonomi i stå, kan det medføre kaos. Især hvis det betyder, at der bliver en intensiveret kamp om arbejdskraften, siger Moritz Schramm og peger på, at tyskerne i forvejen har været dygtige til at tiltrække europæiske arbejdstagere, især fra Polen, Rumænien og Spanien.

Bekymret for ukontrolleret invandring

Lektoren fremhæver, at der hen over midten af tysk politik er en erkendelse af, at Tyskland er nødt til at kigge mod ikke-vestlig indvandring for at kunne løse en række opgaver i fremtiden.

Immigration er dog et følsomt emne, der splitter den tyske opinion. Efter åbningen af de tyske grænser for flygtninge i 2015 er der bekymring for en ukontrolleret indvandring til landet, og det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland er blevet en aktør, de andre partier tager alvorligt.

— Den tidligere økonomiminister Sigmar Gabriel (SPD), som i dag er udenrigsminister, har flere gange i løbet af 2015 udtalt, at det ikke vil være noget problem for Tyskland at modtage 500.000 flygtninge om året. Det siger han ikke længere, for han er bange for, at vælgerne straffer ham, siger Moritz Schramm.

God investering

Derfor forfølger Angela Merkels (CDU) regering i øjeblikket en tostrenget politik. Kansleren har offentligt tilkendegivet, at de tyske grænser er lukkede for økonomiske migranter, men samtidig er man klar over, at migranter kan bidrage til at løse arbejdskraftsproblemet.

Ifølge Moritz Schramm viser beregninger, at selv med forbehold for lavere uddannelsesniveau og nedsat arbejdsevne på grund af traumer, kan det være en god investering at indsluse migranter på arbejdsmarkedet.

En rapport fra den borgerlig-liberale tænketank IW viser, at immigration kan øge den tyske vækst med omkring én procent frem til 2020. Det er under forudsætning af, at der, ud over de 1,1 millioner flygtninge, der kom til Tyskland i 2015 og 2016, ankommer yderligere 300.000-400.000 flygtninge og familiesammenførte personer om året. Det vil betyde en nettogevinst på 90 milliarder euro for det tyske samfund.

Hvervekampagner

Moritz Schramm forudser, at Tyskland på et tidspunkt vil føre deciderede hvervekampagner over for udenlandsk arbejdskraft.

— Der findes allerede nu tyske centre i det tidligere Jugoslavien og i Tunesien, som råder de lokale til at søge om arbejdstilladelse i Tyskland frem for at forsøge at rejse ind illegalt og søge asyl, siger han.

— Det er ikke noget, der bliver omtalt særlig meget af de tyske politikere, fordi de er bange for vælgernes dom. Men jeg vil tro, at vi i de kommende år vil se tyske statsorganer gå ud og forsøge at hverve folk gennem den slags centre eller ambassader i Afrika og Mellemøsten.

Afgørende skub

Samtidig er der i Tyskland en erkendelse af de udfordringer, man tidligere har haft med at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet.

— Politikerne ved godt, at der skal gøres en større indsats at give folk en god start og integrere dem i samfundslivet og på arbejdsmarkedet, og regeringen har sat mange penge af til sproguddannelse og sørget for, at det er blevet lettere at opnå en arbejdstilladelse, siger Moritz Schramm.

Alligevel er der en risiko for, at usmidig administration og ufleksible udredningsforløb er med til at afbøje de nyankomnes optimisme.

— Det tyske bureaukrati er på mange punkter overvurderet. Administrativt er landet slet ikke gearet til at håndtere så mange migranter og flygtninge.

Der er et enormt potentiale for at digitalisere og modernisere, og behovet for at kunne sagsbehandle, registrere og sikkerhedstjekke effektivt kan give det tyske system et afgørende skub ind i det 21. århundrede.

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Moritz Schramm er lektor på SDU’s Institut for Kulturvidenskaber. Her forsker han i litteratur, tysk historie og migration.

Kontakt

Valg til Forbundsdagen

Tyskerne skal sammensætte et nyt parlament, når de går til Bundestag-valg 24. september 2017. Angela Merkel fra CDU er storfavorit til at kunne fortsætte som kansler, men hun får formentlig brug for enten at fortsætte den nuværende koalition med socialdemokratiske SPD, eller alliere sig med liberale FDP eller De Grønne for at sikre et stabilt politisk flertal.

Læs det seneste nummer

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies