Skip to main content
DA / EN

Sprog, digital kommunikation og visuelt design

Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og digital markedskommunikation har et bredt indhold af bl.a. digital marketing, sprog, tekstproduktion, webkommunikation, grafisk design, forbrugeradfærd mm.

Det giver dig brede erhvervskompetencer til at arbejde med digital kommunikation og visuelt design i både danske og internationale virksomheder og organisationer.

På uddannelsen tilegner du dig stærke engelske kompetencer – både mundtligt og skriftligt – og indsigt i kultur, samfund og erhverv i engelsktalende lande. Samtidig kan du via uddannelsens kommunikations- og webfag løfte en række kommunikationsopgaver fra tekstproduktion til implementering og brug af hjemmeside og sociale medier til bl.a. markedsføring.

Som del af uddannelsen skal du et halvt år i praktik – evt. i udlandet – hvor du får afprøvet dine sproglige færdigheder og faglige kompetencer fra uddannelsen i praksis.

Som professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation har du mulighed for at læse videre på kandidatuddannelser som fx Engelsk, Negot eller International Virksomhedskommunikation. Dog skal du være opmærksom på, at en professionsbacheloruddannelse ikke giver retskrav på en kandidatoverbygning, da uddannelsen primært sigter mod, at de studerende søger job efter endt bachelor.

3 gode grunde...

  • Du får brede karrieremuligheder, da dine stærke engelsk-kompetencer og færdigheder inden for web og kommunikation er efterspurgt i mange virksomheder og organisationer.
  • På uddannelsen kommer du i praktik – evt. i udlandet – så du får prøvet din viden og kompetencer af i praksis.
  • Du bliver del af et aktivt studiemilø på campus Slagelse, hvor fællesskab prioriteres både fagligt og socialt.

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram