Uddannelse er godt for helbredet
Findes der familiære faktorer, der har betydning for sammenhængen mellem socioøkonomisk status og forbruget af receptpligtig medicin?
Det er velkendt, at personer med lang uddannelse og høj social status i gennemsnit er mindre syge og har bedre sundhedsvaner end personer med kort uddannelse. Vi ved imidlertid ikke så meget om, hvor meget familiære dispositioner betyder for denne sammenhæng.
Tvillingregisteret rummer mulighed for at belyse dette nærmere, idet man kan sammenligne tvillinger, som har forskelligt uddannelsesniveau, men som på grund af deres fælles gener og opvækst, samtidig er meget ens mht. arv og miljø. I undersøgelsen indgik der 8.582 enæggede og 15.788 toæggede tvillinger af samme køn. Vi brugte registerdata om forbrug af receptpligtig medicin som udtryk for helbredet, samt oplysninger om deres uddannelsesniveau.
Undersøgelsen viste, at der er en tydelig social komponent i forbruget af receptpligtig medicin. Tvillinger med lang uddannelse købte væsentligt mindre medicin end personer med en kort uddannelse. Dette gjaldt både for det samlede forbrug af lægemidler og for specifikke grupper af medicin. I de analyser, der sammenlignede tvillingerne inden for parret, fandt vi blandt enæggede tvillinger ikke længere nogen uddannelsesforskelle i det samlede forbrug af receptpligtig medicin. Specifikt for nervemedicin gjaldt det dog stadig, at den højest uddannede tvilling indløste færre recepter end den lavere uddannede medtvilling.
Konklusionen er, at familiære faktorer (gener og opvækstmiljø) ser ud til at tegne sig for en væsentlig del af de observerede sociale forskelle i brugen af receptpligtig medicin.
Original publikation:
-
Familial factors seem to account for part of the observed social inequality in filling of prescription medicine.
Mia Madsen, Per Kragh Andersen, Mette Gerster, Anne Marie Nybo-Andersen, Merete Osler, Kaare Christensen.
BMJ Open. 2013 Nov 12; 3 (11). Pubmed abstract