Menu

Synlighed

Registrer din forskning
Som forsker ansat ved Syddansk Universitet har du pligt til at indberette din forskning og forskningsaktiviteter i Syddansk Universitets arkiv/repository Pure.

Hvis du har rettigheder til at lægge din forskning frem i fuld tekst, har du mulighed for at gøre dette i Pure.

Hvilke fordele har du ved at publicere Open Access?
Open Access sikrer umiddelbart en større udbredelse af din forskning. Dine publikationer vil kunne læses af flere og af en bredere kreds, da Open Access ikke kræver abonnement på tidsskrifter. De nye læsere vil fx være forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, herunder forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, ansatte i private firmaer, gymnasielærere, politikere, journalister eller privatpersoner.

Dine publikationer vil desuden kunne læses tidligere, da publiceringsprocessen hos nogle forlag kan være meget lang.

Din forskning bliver således mere synlig, og du bidrager samtidig til at gøre forskningen på Syddansk Universitet lettere tilgængelig.

Fordele ved forskningsregistrering i Pure

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies